Kom til kontrol
Du bliver tilbudt at komme til opfølgende kontrol hos os cirka 6 uger efter din operation. Hvis vi ikke har aftalt en tid med dig på hospitalet, indkalder vi dig med digital eller fysisk post.
Til den opfølgende kontrol undersøger vi dig og taler med dig om, hvordan du har det. Det kan være en god idé at skrive dine spørgsmål ned hjemmefra, så du husker at stille dem. Du er meget velkommen til at tage en pårørende med.