For tidlig overgangsalder

Information om for tidlig overgangsalder

Introduktion

Når en kvinde går i overgangsalder, hvad end dette sker på forventet tidspunkt
(gennemsnitsalder ca. 50 år) eller for tidligt, ophører æggestokkene med at producere det kvindelige kønshormon, østradiol. Det betyder, at menstruationerne ophører, og der sker en række ændringer i kroppen (se afsnittet om Følgetilstande). Sker dette før 40­‐årsalderen, betegnes det som ”for tidlig overgangsalder”. På engelsk kaldes tilstanden Primary Ovarian Insufficiency (POI), som er den internationalt anvendte betegnelse. I resten af teksten vil forkortelsen POI blive brugt.

POI kan skyldes, at æggestokkene ikke fungerer før pubertet, så kønsmodning og menstruationer udebliver. Forskellige sygdomstilstande kan også føre til POI,
men ikke helt sjældent optræder POI uden kendt årsag. Man leder med andre ord efter forklaring i forbindelse med udredningen af tilstanden, men finder ikke altid et svar.

Nedenstående punkter viser mulige årsager til POI. I Danmark er hyppigheden af POI  blandt kvinder under 40 år ca. 2 %.

Mulige årsager til tidlige overgangsalder:

  • Strålebehandling
  • Kemoterapi
  • Familiært disponeret/ Genetiske forhold
  • Kromosomforandringer
  • Ukendt årsag
  • Kirurgiske indgreb i underlivet
  • Visse autoimmune sygdomme
  • Visse stofskiftesygdomme

Udredning:

Udredningen bør starte, hvis menstruationen er udeblevet i mere end ca. 6 måneder og graviditet er udelukket. Hvis kvinden aldrig har fået menstruation, bør udredningen starte, når kvinden er ca. 18 år, dog allerede ved 16 år, hvis kvinden slet ikke er begyndt at udvikle kønsbehåring og bryster.

Udredningen foregår hos speciallæger (gynækologer) og består af en samtale, undersøgelse af kroppen, gynækologisk undersøgelse samt ultralydsskanning
gennem skeden, blodprøver for hormonniveauer og evt. en kromosomundersøgelse. Hvis kvinden er jomfru kan undersøgelsen foregå uden indføring af instrumenter i skeden.

Følgetilstande til POI:

Faldet i østradiol påvirker kroppen og har betydning for sundhed og velvære på flere forskellige måder. Kvinder med POI er mere udsat for disse følger end andre kvinder, hvis der ikke iværksættes behandling med østradiol.

Knoglerne: Der opstår et tab af kalk fra knoglerne, som giver en øget risiko for knogleskørhed. Tabet kan bremses med tilskud af østradiol. Herudover er det vigtigt, at kvinden får nok tilskud af calcium med D-­vitamin enten i kosten eller som kosttilskud. Knoglestatus bør følges med knoglescanninger med ca. 3 års mellemrum.

Hjerte og kredsløb: Ubehandlet POI medfører øget risiko for både blodpropper i hjernen og hjertekarsygdom. Man kan mindske denne risiko med østradiolbehandling.

Seksualliv: Et lavt østradiolniveau kan påvirke seksuallivet i negativ retning.
Dette kan være i form af nedsat libido og ophidselse, tørhed i skeden, orgasmeproblemer og smerter ved samleje. Disse forhold kan afhjælpes af
østradiolbehandling. Andre gavnlige tiltag kan være henvisning til gynækolog,
psykolog, sexolog/sexterapeut, parterapeut mv.

Livskvalitet: At gå for tidlig i overgangsalder kan påvirke livskvaliteten pga. fysiske og psykiske ændringer. Fysisk er det ofte en følelse af generelt dårligere
helbred og problemer med seksuallivet. Psykisk kan det være mange ting: stress, depression, utilfredshed med livet, nedsat selvværd, bekymringer om
fertilitet, helbred, parforhold, mv.

Undersøgelser lavet på baggrund af udtalelser fra kvinder med POI tyder på, at mange har gavn af østradiolbehandling. Desuden kan det være en god hjælp at blive henvist til andre fagpersoner f.eks psykolog, parterapeut, sexolog, støttegruppe mv., og det er derfor vigtigt at tale med sin læge om netop hvilke problemer/bekymringer, der fylder mest.

Behandling med kvindeligt kønshormon:

Målet med østradiolbehandling er at opnå samme østradiolniveau som
jævnaldrende kvinder, der ikke har POI. Behandlingen bør følges med blodprøver for at sikre den mest optimale dosis. Hvis kvinden ikke har fået fjernet sin livmoder, vil man supplere østradiolbehandlingen med det kvindelige kønshormon gestagen. Hvis østradiol gives alene i længere tid øges risikoen for udvikling af kræft i livmoderslimhinden, og denne risiko fjernes ved samtidig
behandling med gestagen.

Behandling med østradiol kan gives i flere forskellige former, f.eks. som pille, plaster eller gel på huden. Det er en individuel vurdering at finde den
behandlingsform, der passer kvinden bedst; dog anbefales plaster eller gel til
kvinder der ryger, da rygning påvirker leverens omsætning af hormon optaget fra tarmen. Plaster eller gel er også at foretrække til kvinder med leversygdom eller migræne, samt kvinder med øget risiko for blodpropper.

Behandling med kvindeligt kønshormon til kvinder med POI bør fortsætte til tidspunktet for naturlig overgangsalder, dvs. ca. 50­‐årsalderen.

Bivirkninger til behandlingen afhænger af hvilket præparat der benyttes og er forskellig fra kvinde til kvinde. Eksempler på bivirkninger er uregelmæssige
blødninger, brystspænding, væskeophobning i kroppen, uren hud, humørsvingninger og kvalme, samt vækst af muskelknuder i livmoderen.
Bivirkningerne mindskes ved langsom opstart af behandling. De fleste oplever at bivirkningerne forsvinder efter kort tid. Samtidigt vil de gavnlige virkninger
af behandlingen mildne eller fjerne gener af POI.

Ved tidligere brystkræft skal man overveje anden behandling end østradiolbehandling.

Kan jeg blive gravid?

Ufrivillig barnløshed er ofte et problem for kvinder med POI. Muligheden
for graviditet afhænger i høj grad af årsagen til POI. En forudsætning for at en kvinde kan blive gravid er, at hun har ægløsning. Optil halvdelen af kvinder med POI har indimellem spontan ægløsning. I tilfælde af spontan ægløsning og ubeskyttet samleje omkring ægløsningstidspunktet vil 5‐10 % opnå spontan graviditet. Der eksisterer i dag mange forskelligartede behandlinger af
ufrivillig barnløshed. Kvinden med graviditetsønske bør derfor henvises til
fertilitetsbehandling ved en specialist, når ønsket om graviditet melder sig.

Det er vigtigt at vide, at menstruationen kan vende tilbage, selv om det er sjældent. Såfremt kvinden ikke har et graviditetsønske, bør hun derfor bruge sikker prævention med f.eks. p‐piller.

Hvor tit skal jeg til lægebesøg?

Vi foreslår at kontrollerne som udgangspunkt ligger med årlige intervaller. Her vil der være mulighed for at tale om hormonbehandlingen og det der er relevant for den enkelte.

 

Forfattere: Selma Kløve Kranich, Mia Bonnici, Jimmi Elers, Kathrine Birch Petersen, Anette Tønnes Pedersen, Pernille Ravn

Sidst redigeret december 2014
 

Redaktør