Første konsultation, Information om

Præsentation af Respirationscenter Øst, samt rutevejledning hertil, og huskeliste til konsultation i Respirationscenter Øst.

Til information

Velkommen til Respirationscenter Øst

Vi er specialiseret i vejrtrækning og behandler børn og voksne, der bl.a. lider af sjældne og eventuelt kroniske vejrtrækningsproblemer.

Afsnittet består af et ambulatorie og to sengeafsnit (afsnit 14 og afsnit 24), en ekstern funktion der varetager kontakten i hjemmet hos patienter med respiratoriske hjælperhold samt en social faglig rådgiver til give råd og vejledning til forhold til kommunale og regionale ydelser. 

Indgang 3 på Rigshospitalet - Glostrup
Rigshospitalet - Glostrup indgang 3

Du skal møde i vores ambulatorie.
Gå ind ad indgang 3 og tag elevatoren/trappen i rød opgang op til 4. sal.

Vi har modtaget en henvisning fra din egen læge/speciallæge/anden hospitalsafdeling og vi ser frem til en samtale med dig, en læge og en sygeplejerske, som varer ca. ½-1 time.
Der vil blive optaget en journal. Det vil sige, at vi med udgangspunkt i dine besvarelser på det spørgeskema du har modtaget, stiller dig en række spørgsmål om symptomer, din generelle helbredstilstand, medicinstatus og i de relevante tilfælde om dine sociale forhold. Desuden får du målt dit blodtryk, puls og iltmætning. Til sidst får du information om dit videre udredningsforløb hos os.

Inden du kommer, kan det være en god ide at skrive spørgsmål ned, som du kan spørge om ved samtalen, så vi derved kan nå at svare på det der er relevant for dig.

Huskeliste til konsultationen

  • Det udfyldte spørgeskema + samtykke

  • Medicinliste, hvor der er angivet præparatnavne og dosis.

Angående din tid

Det er vigtigt, at du ringer til sekretariatet, hvis tiden ikke passer dig. Så finder vi en ny tid i samråd med dig. Vi gør opmærksom på, at der kan være ventetider.


Der er gode offentlige transportforbindelser til Glostrup Hospital. Bus 149, 300S, 33E og 500S kører lige til døren. Nærmeste station er Glostrup Station, 10 min. gå gang fra hospitalet.

Redaktør