Information om fødevareproteinallergi til forældre
Fødevareproteinallergi (Food protein induced allergic proctocolitis) er en fødevarereaktion, som kan give blod og slim i afføringen hos børn under seks måneder. Tilstanden opstår hyppigst efter indtagelse af komælk (65 %), men kan også ses ved indtagelse af æg eller sojabønner. Tilstanden er ufarlig og ophører indenfor det første leveår.
Hvorfor får man fødevareproteinallergi?
Fødevareproteinallergi opstår, fordi fordøjelseskanalen reagerer på normalt harmløse fødevarer. Dette påvirker tyktarmens slimhinde og medfører irritation. Når tarmslimhinden bliver irriteret, kan der opstå små blødende sår, hvilket medfører bl.a. blod og slim i afføringen. Tilstanden er relativt hyppig og ses hos cirka 1 ud af 625 raske børn.
Symptomer
· Blod og slim i afføringen
· Mavesmerter
· Diarré
· Hududslæt
· Opkastning
Undersøgelser og diagnose
Lægen vil først udelukke andre årsager til blod i afføringen, herunder alvorlig sygdom. Derfor kan det være nødvendigt at lave en afføringsprøve, tage blodprøver eller udføre en røntgenundersøgelse af maven.
Der findes ingen blodprøve eller andre prøver, som kan diagnosticere fødevareproteinallergi. Diagnosen bekræftes, når symptomerne stopper efter behandling.
Behandling
Behandlingen af fødevareproteinallergi er ikke altid nødvendig. Ved små mængder blod i afføringen, hvor barnet tager på i vægt og ikke er generet af mavesmerter, kan man afvente, at tilstanden forsvinder af sig selv uden behandling.
Ved øvrige tilfælde behandler man ved at fjerne den udløsende fødevare fra kosten. Hvis symptomerne forsvinder efter 2-4 ugers behandling, vil man ofte vælge at give normal kost igen og se, om der igen kommer symptomer. Hvis symptomerne kommer igen, vil man ofte behandle, dvs. fjerne kost, der indeholder komælk eller en anden mistænkt fødevare, indtil barnet er mellem 6 og 12 måneder.
Afhængigt af hvordan barnet får sin ernæring, kan man behandle på følgende måde:
Behandling, hvis barnet fuldammes:
· Barnet indtager komælksprotein via modermælken, som stammer fra moderens kost. Behandlingen består derfor i at sikre, at moderen ikke spiser mælkeprodukter (mælk, ost, smør, yoghurt osv.). Det vil ofte være nødvendigt at studere fødevareetiketter for at undgå produkter, der indeholder mælkepulver eller spor af andre mistænkte fødevarer.
Behandling, hvis barnet får modermælkserstatning:
· Barnet indtager komælksprotein via modermælkserstatningen, som fremstilles af komælk. Behandlingen består derfor i at udskifte modermælkserstatningen til en anden type modermælkserstatning, hvor komælksproteinet er bearbejdet, så tarmslimhinden ikke længere reagerer på det. Lægen eller diætisten vil fortælle, hvilken type I kan bruge. Man vil ofte starte med højt hydrolyseret modermælkserstatning f.eks. Pepticate, Althera, Nutramigen eller Pregestimil. Hvis barnet ikke tåler dette, kan man overveje aminosyrebaseret modermælkserstatning f.eks. Neocate, Alfamino eller Nutramigen Puramino.
Bedring
Typisk vil man ved svære symptomer se markant bedring indenfor 3-4 døgn, og man vil se, at symptomerne stopper efter 2-4 uger. Hvis barnet stadig har symptomer efter komælksfri kost i 2-4 uger, vil man genoverveje diagnosen og ofte fjerne ægge- eller sojabønneprotein fra kosten for at se, om det har en effekt.
Værd at vide om fødevareproteinallergi
· Selvom det hedder ”fødevareproteinallergi”, er der ikke tale om en almindelig allergi som f.eks. peanut- eller pollenallergi. Barnet vil vokse sig fra det og er ikke i øget risiko for at udvikle almindelig allergi over for mælk, æg eller sojabønne.
· Reagerer jeres barn på komælk, øger det ikke risikoen for laktoseintolerance eller almindelig mælkeallergi.
Hvornår skal man søge læge?
Søg læge hvis barnets afføring udelukkende består af blod og slim, ved svære mavesmerter hvor barnet ikke kan trøstes, hvis barnet ikke tager på i vægt eller har færre end 3 våde bleer dagligt og dermed er i risiko for dehydrering.