Flexorsene forløb

Behandling og genoptræningsforløb efter operation af bøjesene i finger.

Du er nu blevet opereret efter en senelæsion.

3 – 4 dage efter operationen skal du møde i håndkirurgisk ambulatorium, afsnit 3004, hvor operationsbandagen fjernes. Derefter fremstiller gipseteknikeren en skinne, som du skal have på døgnet rundt i 4 uger. Skinnen må ikke tages af.

Samme dag bliver du henvist til ergoterapien, hvor du får instruktion i øvelser og information om det videre genoptræningsforløb.

Genoptræningsforløbet strækker sig over 10 – 12 uger. I den periode kommer du hos ergoterapeuten ca. 1- 2 gange om ugen eller efter behov.

Efter operationen er senen svækket og tåler ikke belastning. Ved belastning er der risiko for, at senen kan briste. Du må derfor ikke bruge hånden/armen til praktiske gøremål i de første 6 uger efter operationen.

Efter 4 uger skal du kun bruge skinnen om natten samt i udsatte situationer (f.eks. bustur).

Efter 6 uger skal du ikke bruge skinnen mere, og du må begynde at medinddrage hånden i lettere daglige aktiviteter.

Du må køre bil/cykel efter 8 uger.

12 uger efter operationen har senen genvundet sin normale styrke, og hånden må nu bruges uden restriktioner. Hårdt fysisk arbejde og sportsaktiviteter kan genoptages.

Tidslinje
 

Redaktør