Gå til hovedindhold

Fertilitetsbevarende behandling. Ægudtagning af æg til totalfrys efter befrugtning

Denne pjece er til dig, som skal tage den ægløsnende sprøjte før udtagning af æg til befrugtning og totalfrys som led i fertilitetsbevarende behandling.

Fertilitetsbevarende behandling
Ægudtagning af æg til totalfrys efter befrugtning

Et befrugtet æg
Foto: Helle Bendtzen, Fertilitetsafdelingen, Rigshospitalet

 

Denne pjece er til dig, som skal tage den ægløsnende sprøjte før udtagning af æg til befrugtning og nedfrysning

Kære

Du skal fortsætte din stimulation:
 

__________ dag den __________ til __________ dag den __________
 
__ FSH ____________________ __________ IE, kl. __________

__ Tablet Provera 10 mg (5 mg pr stk) kl. __________ morgen

__ Ganirelix 0,25 mg (1 sprøjte), kl. __________
    på samme tidspunkt (+/- 5 minutter) som under stimulationen!

__ Gonapeptyl 0,1 mg (1 sprøjte), kl. __________

__ Synarela 1 pust x 2 daglig, samme tider som under stimulationen

__ Andet ___________________________________________________________
 

Dagen for den ægløsnende sprøjte er:

________ dag den ________________ 

__ Tablet Provera 10 mg (5 mg pr stk) kl. __________ morgen

__ Ganirelix  0,25 mg (1 sprøjte), kl. __________
    på samme tidspunkt (+/- 5 minutter) som under stimulationen!

__ Gonapeptyl 0,2 mg (2 sprøjter à 0.1 mg), kl. __________

__ Ovitrelle 250 mikrogram (1 pen), kl. __________

__ Andet: _______________________________________

Du skal møde til ægudtagning på Afdeling for Fertilitet

________ dag den ________________ kl. ___________

___ Sædprøven afleveres i sædlaboratoriet kl. ____________
Laboratoriet finder I midt på gangen på afsnit 4071. Din mand skal lave sædprøven hjemme, hvis I har mindre end 2 timers transport hertil. Prøven opbevares lunt, det vil sige ind til kroppen fra den er lavet, og til I afleverer den i laboratoriet

___ Deponeret sæd: Rekvireres til ægudtagningsdagen af personalet

___ Donorsæd: Er modtaget og kontrolleret i labortoriet

Før ægudtagning: Det er vigtigt, at du spiser et almindeligt morgenmåltid og får noget at drikke, før du møder i afdelingen (max.1 kop kaffe ). Tag gerne lidt mad og drikke, et tæppe og lidt underholdning med, da der kan være ventetid.
Vi anbefaler behagelige bukser som du let kan tage på efter ægudtagningen og trusser med plads til et bind, da det er forventeligt at have lidt blødning efter udtagningen.
På ægudtagningsdagen er det vigtigt, at du og din partner/pårørende møder uden parfume, da parfumedampe kan skade de udtagne æg.

Forberedelse hos sygeplejersken: Når du møder i afdelingen, kommer du ind til den sygeplejerske, som følger dig  igennem dagen. Sammen gennemgår I forløbet, du får målt blodtryk og anlagt en venflon i din albuebøjning/hånd. En venflon er et tyndt plasikrør, som vi bruger til at give det smertestillinde medicin igennem under ægudtagningen.
Tidspunkt for ægudtagningenfår du af sygeplejersken.

Ægudtagning: Når du kommer ind på stuen, starter vi med at identificere dig med navn og cpr-nummer. På lejet får du en klemme på fingeren, som måler puls og iltmætning. 
For korrekt måling er det væsentligt at du ikke har neglelak på (1 finger uden er ok) . Herefter starter vi den smertestillende behandling med Rapifen (syntetisk morfin). Du kan blive lidt døsig, varm og svimmel af Rapifenen, men du er hele tiden vågen. Vi taler sammen under hele proceduren og din pårørende sidder ved siden af dig.

Lokalbedøvelse: Lægen lægger en lokalbedøvelse i toppen af skeden. Lokalbedøvelsen anlægges ultralydsvejledt og de fleste mærker ikke noget til dette.
Den bioanalytiker som skal håndtere dine æg i laboratoriet kommer ind på stuen og identificerer dig med navn og cpr-nummer.
Udtagning af æg foregår gennem skeden, hvor den enkelte ægblære tømmes gennem en tynd nål. Statistisk set får vi et æg fra ca. 75% af de tømte ægblærer, men i sjældne tilfælde får vi ingen æg ud. 

Forløbet efter ægudtagningen

Efter ægudtagningen sidder eller ligger du en ½ times tid og hviler dig. Inden du går hjem, får du at vide hvor mange æg der kom ud.
Vi gennemgår din videre behandlingsplan. Herefter kan du tage hjem og slappe af resten af dagen.  

Blødning: I dagene efter ægudtagningen kan du forvente, at have blødning svarende til slutningen af en normal menstruation. 

Smerter: Lette til stærke menstruationssmerter er også helt normalt. Du må gerne tage Panodil 1 gram hver 6. time (2 tabletter af 500 mg)

Infektionsrisiko: Undgå karbad, spa, havbad og lign. så længe du har blødning og anvend kondom ved samleje.

Fysisk anstrengelse: Du bør undgå hårdt fysisk arbejde og begrænse motion i dagene før- og efter din ægudtagning.

Akut: Ved akut opståede komplikationer, uden for vores åbningstid, skal du kantakte Akuttelefonen 1813.  

Husk! at du først må køre bil/cykle 24 timer efter Rapifen.

Nedfrysning af æggene: De udtagne æg bliver befrugtet senere samme dag og opbevares herefter i varmeskab.

Æggene vurderes i laboratoriet:
__ Dag 2, embryoner
__ Dag 5 og dag 6 blastocyster

De æg som opfylder kriterierne for nedfrysning bliver frosset med henblik på senere brug. De må opbevares og bruges frem til du fylder 46 år.

På 6.-dagen efter din ægudtagning
_________ dag den _________  vil du modtage besked i din e-boks om antal nedfrosne blastocyster. Har du spørgsmål til svaret kan laboratoriet kontaktes mellem klokken 13:30-14:30 på alle hverdage.
Telefonnummer 3545 4071, tast 3 

Med venlig hilsen
Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet

 

 

 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden