Gå til hovedindhold

Ermæring efter distal pancreatektomi

Information om energi og protein indtag ved forskellige antal måltider pr. dag efter operation i bugspytkirtlen.

Vejledning i tilstrækkeligt indtag af energi og protein, samt kostplaner med en volumen på henholdsvis 1, 2 og 3 dl pr måltid. 

Diætistforløb

Det er individuelt, hvor meget en operation i bugspytkirtlen påvirker appetit, smagsoplevelse og vægt. Ved behov kan du få et diætistforløb i forbindelse med operationen.  

Hos diætisten vil du blive spurgt grundigt ind til dit aktuelle spisemønster, eventuelle smerter, ubehag, dumping symptomer, smagsforstyrrelser,
vægtudvikling og lignende. Du vil få konkret, individuel vejledning på baggrund heraf. Såfremt du har behov, vil du få tilbudt yderligere opfølgning. Det kan være en god idé at have en pårørende med til samtalen.

Energi og protein

Efter en operation kan ernæringsbehovet være større end appetitten. Hensigten med denne vejledning er at hjælpe dig med at få nok energi (kalorier) og protein. Alt hvad der sædvanligvis forbindes med sund mad - det magre, det grove og det grønne - er ikke det, som du har brug for lige nu. Det hele er med andre ord vendt lidt på hovedet. 

På sigt, når appetitten er bedre, og vægten er stabil eller opadgående, kan du så småt igen begynde at spise mere af det grove og grønne. Nu og her er fokus, at du holder vægten - og det gør du ved at få energi og protein nok. Det er vigtig på nuværende tidspunkt at få tilstrækkelig med protein, der blandt andet er med til at opretholde dit immunforsvar og muskelmasse.

Gode kilder til protein er fx kød, fisk, fjerkræ, æg, ost og yoghurt, ymer, kakaomælk, koldskål og andre mejeriprodukter. Det er en god idé at få protein til alle måltiderne. 

Væske

Vand indeholder væske, men ingen energi eller protein. Hvis du drikker mælk, kakaomælk, kærnemælk, koldskål, milkshake, lassi, soyamælk eller drikkeyoghurt, får du udover væske også energi og protein. Juice, sukkersødet sodavand, isthe og saftevand indeholder ikke protein, men er gode kilder til energi. Ernæringsdrikke er også en mulighed; du kan få en grøn recept af enten diætisten, ambulatoriet eller afdelingen.

Vægtudvikling

Ved vægttab anbefales du at vælge mad med blød eller flydende konsistens, samt øge antallet af måltider. Hvis du kan holde vægten, kan du tillade dig at spise mad med mere fast konsistens og reducere antallet af måltider gradvist. Vej dig gerne 1-2 gange om ugen.

Vitaminer og mineraler

Det anbefales, at du tager en multivitamintablet dagligt. Det er individuelt, hvorvidt du herudover har behov for kalk, d-vitamin, jern eller B12 vitamin. B12 vitamin skal i givet fald gives via indsprøjtning hver 3. måned hos egen læge, eller alternativt kontrol af B12 vitaminstatus (blodprøve) hver 6. måned.

Vejledende kostplaner

Det er ikke let at få nok at spise, når appetiten er lille. Det kan være en udfordring, at der ikke er plads til særligt meget mad i maven. Ligesom
ændret smagsoplevelse, kvalme og tidlig mæthed kan være et problem.

I det følgende kan du se 3 forskellige vejledende kostplaner. De er udarbejdet, så de tager udgangspunkt i, hvor meget du kan indtage per måltid. Der er en plan på ca. 1, 2 og 3 dl pr måltid. Jo mere du kan spise ad gangen, jo færre daglige måltider, har du brug for. Derfor er der forskel på antallet af måltider i kostplanerne. De tidspunkter, der er angivet, er naturligvis vejledende. Det vigtige er rytmen, og at der ikke går for lang tid mellem måltiderne. Det enkelte måltid bør ikke strække sig over længere tid. 

Nogle patienter tvinger sig selv til at spise langt mere ved et måltid, end de egentlig har plads til. Det kan dels give ubehag, dels medføre, at det næste måltid bliver sprunget over, og så ender det med, at det samlede indtag bliver mindre.

8 måltider á 1 dl

Morgen kl. 8

1 dl havregrød lavet på mælk, evt. med lidt sukker på                                            eller 1 dl yoghurt/ skyr/ ymer, evt. med mysli

Formiddag kl. 10

1 dl koldskål, evt. med kammerjunkere                                                                      eller  ½ fuldgyldig ernæringsdrik eller Protino Plus

Frokost kl. 12

½ stk. rugbrød med f.eks. æg, laks, sild, makrel, kylling, spegepølse, rullepølse, pålægssalater, leverpostej.                                                                                          Spar ikke på pålægget, og pynt gerne med lidt remoulade/mayonnaise/lignende.

Eftermiddag kl. 14

2 TUC/Digstive kiks, samt 1 skive ost, samt ½ glas mælk/ kakao/ kærnemælk/ Protino Plus                                                                                            eller 1 stykke kage og ½ glas mælk/ kakao/ kærnemælk/ Protino Plus

Eftermiddag kl. 16

½ glas drikkeyoghurt
eller  ½ glas mælk/ kakao/ Protino Plus
eller  ½ glas cafe latté

Aftensmad kl. 18

½ dl kartoffelmos/ kartofler/ ris/ pasta
½ dl kød/fisk/fjerkræ med 2 spsk. sauce

Aften kl. 20

1 dl frugtgrød med mælk eller piskefløde
eller  ½ glas mælk/ kakao/ kærnemælk/ Protino Plus og 1 marcipanbrød
eller  ½ glas koldskål med kammerjunkere

Sen aften kl. 22

½ fuldgyldig ernæringsdrik eller Protino Plus
eller  ½ glas mælk/ kakao/ kærnemælk
eller  ½ glas koldskål med kammerjunkere

DRIK HERUDOVER ½-1 L VÆSKE.
Eksempelvis: saft, sodavand, iste, juice, kakao, grape tonic eller lign. 

 

 

7 måltider á 2 dl

Morgen kl. 8

2 dl havregrød lavet på mælk, evt. med lidt sukker
eller 2 dl yoghurt/ skyr/ ymer, evt. med mysli

Formiddag kl. 11

1 glas koldskål, evt. med kammerjunkere eller 1 Protino Plus

Frokost kl. 13

1 stk. brød med f.eks. æg, laks, sild, makrel, kylling, spegepølse, rullepølse, pålægssalater, leverpostej.

Spar ikke på pålægget, og pynt gerne med lidt remoulade/mayonnaise eller lignende.

Eftermiddag kl. 15

1 glas kakaomælk/ kærnemælk/ koldskål/mælk og 1 lille marcipanbrød/1 stk. kage
eller 2 dl frugtgrød med mælk/ piskefløde

Eftermiddag kl. 17

1 glas koldskål, evt. med kammerjunkere
eller 1 glas mælk/ kakao/ kærnemælk/ Protino Plus og 1-2 TUC/Digstive kiks

Aftensmad kl. 19

½ dl kartofler/ ris/ pasta
1 dl kød / fisk/ fjerkræ
2-3 spsk. sauce
½ glas mælk

Sen aften kl. 22

1 glas kærnemælk/ mælk/ kakao og 2-4 TUC/Digstive kiks med 1-2 skiver ost eller 2 dl drikkeyoghurt / milkshake / flødeis

DRIK HERUDOVER ½-1 L VÆSKE.
Eksempelvis: saft, sodavand, iste, juice, kakao, cola, grape tonic eller lign.

6 måltider á 3 dl

Morgen kl. 8

2½ dl havregrød lavet på mælk/ vand, evt. med lidt sukker på
eller 2,5 dl havregryn med mælk/ yoghurt/ skyr/ ymer, evt. med mysli

Formiddag kl. 11

2-4 TUC/Digstive kiks og 2 skiver ost og 1 glas kærnemælk/ kakao/ mælk
eller 1 stk. frugt og ½ bolle med ost eller pålæg og 1 glas kærnemælk/ kakao/ mælk

Frokost kl. 13

2 stk. brød med f.eks. æg, laks, sild, makrel, kylling, spegepølse, rullepølse, pålægssalater, leverpostej.

Spar ikke på pålægget, og pynt gerne med lidt remoulade/mayonnaise eller lignende.

Eftermiddag kl. 16

1 skive brød med ost eller pålæg og 1 glas kakaomælk/ kærnemælk/ koldskål/ mælk

Aftensmad kl. 18

1 dl kartofler/ ris/ pasta
1½ dl kød/ fisk/ fjerkræ
½ dl grønsager
Gerne sovs eller dressing

Sen aften kl. 20

2 dl frugtgrød med mælk og 1 glas kakaomælk/kærnemælk/ koldskål/ mælk
eller 2-4 TUC / Digstive kiks med ost eller pålæg og 1 glas kakaomælk/ kærnemælk/ koldskål/ mælk

DRIK HERUDOVER ½-1 L VÆSKE.
Eksempelvis: saft, sodavand, iste, juice, kakao, cola, grape tonic eller lign. 

 

 

Enzymtabletter

Efter en distal pankreasresektion vil nogle have behov for at få tilført ekstra enzymer i forbindelse med måltider. Du kender dem måske under produktnavnet Creon.

Disse enzymtabletter hjælper dig med at optage fedt. Hvis din afføring er ildelugtende, fedtet, glisende og svær at skylle ud, kan det være tegn på, at du har behov for tage enzymer til dine måltider. Også hvis du har meget luft i maven, eller oplever megen rumlen, kan enzymerne være gavnlige. Lægen vurderer sammen med dig, om du har behov for enzymer - og hvor mange i
givet fald.

For nogle patienter vil det være nødvendigt at begrænse indtaget af fedt på trods af Creon for at undgå fedtdiarré. Det gør det sværere at få tilstrækkeligt med energi. Vær derfor opmærksom på din vægtudvikling. Du kan bilve henvist til en diætist på Rigshospitalet. 

For at holde vægten kan du:

  • Spise eller drikke små måltider 6-10 gange dagligt. En tommelfingerregl er at spise hver anden vågne time.
  • Spise meget kød, fisk, fjerkræ, pålæg og mejeriprodukter
  • Drikke væsker med energi og protein
  • Have snacks rundt omkring i huset, fx. nødder, kiks og marcipanbrød eller lign.
  • Have små måltider i køleskab og fryser, så du ikke skal bruge en masse tid på at tilberede/forberede dine mange daglige måltider.
  • Begræns indtaget af grøntsager og frugt

Inspiration til indkøbsliste

  • is, fromager, mousse, budding, frugtgrød
  • havregryn til havregrød
  • øllebrød
  • kartoffelmospulver
  • pesto/tapenade/hummus
  • tunmousse/laksemousse
  • smøreost
  • postejer og paté
  • pålægssalater
  • alle slags oste
  • nutella/peanutbutter
  • wienerbrød og flødeskumskager
  • Digestive/TUC/småkager
  • lyst brød, croissant, pandekage
  • færdigretter
  • evt. suppe med kødboller
  • parmesanost til at drysse på maden

Forskellige mejerivarer afhængig af præference og behov for afveksling, eksempelvis:

  • koldskål
  • kakao
  • drikkeyoghurt
  • milkshake
  • mælk
  • kærnemælk
  • ymer
  • A-38
  • yoghurt
  • fløde
  • cremefraiche
  • Danonino yoghurt
  • Protino Plus
  • ernæringsdrikke

 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden