Elastase i afføringen

Information om opsamling af afføringsprøve til undersøgelse af enzymet elastase i afføringen.

Vejledning til opsamling af afføring til undersøgelse af enzymet elastase.

Formålet med undersøgelsen

Du skal have foretaget en laboratorieundersøgelse af elastase i afføringen for at undersøge om din bugspytkirtel arbejder, som den skal. Din opgave er at opsamle lidt afføring til undersøgelsen. Du vil få udleveret en kuvert med en
plastbeholder med prøveglas og en seddel med patient-ID (navn og cpr.nr.) på.

Forberedelse

Der er ingen forberedelse

Sådan foregår opsamlingen

  • I plastbeholderen ligger et prøveglas. Skru låget af prøveglasset og brug den lille ske til at fylde afføring i bunden af glasset. Glasset skal fyldes et par cm op (afføring svarende til en hasselnød er minimumsmængde).
  • Skru låget godt til. Dato for opsamlingen noteres på glasset.


Kontrollér at prøveglasset er forsynet med dit patient-ID.

Glasset SKAL være mærket med din ID for at laboratoriet kan analysere afføringsprøven.

  • Læg prøveglasset i plastbeholderen.
  • Læg plastbeholderen i kuverten. Kontroller at sedlen ligger i kuverten, inden du lukker den.

Forsendelse

Prøven er holdbar i flere døgn ved stuetemperatur og kan derfor sendes med almindelig post. Det er dog vigtigt, at kuverten bliver afleveret på posthuset samme dag, prøven er taget. Kuverten må ikke lægges i postkasse, fordi
de røde postkasser ikke bliver tømt hver dag. Undgå prøvetagning og forsendelse om fredagen og op til helligdage.

Svar på undersøgelsen

Du får sædvanligvis svar på undersøgelsen ved næste besøg i den klinik, som har bestilt undersøgelsen. 

Redaktør