Gå til hovedindhold

EEG - undersøgelse af voksne

Vi fastgør elektroder til huden med klæbestof og forbinder dem med et apparat, der kan aflæse aktiviteten i hjernen.

Formålet er at undersøge signaler fra hjernen. Undersøgelsen bruges bl.a. i udredningen af epilepsi og andre sygdomme med anfaldsfænomener.

Sengeliggende patient med elektroder og hue

Før undersøgelsen

Før undersøgelsen, er det vigtigt, at du:

  • Har rent og tørt hår uden hårprodukter, når du møder
  • Natten inden undersøgelsen sover 1-2 timer mindre, end du plejer, så du kan falde i søvn under undersøgelsen
  • Ikke indtager opkvikkende substanser så som kaffe, te eller cola på undersøgelsesdagen
  • Har spist inden for de seneste par timer inden undersøgelsen

Undersøgelsens varighed

Undersøgelsen varer ca. 1 time.

Undersøgelsens forløb

Du ligger ned under undersøgelsen. Det er vigtigt, at du ligger stille. Der anbringes elektroder i hårbunden. Dette gøres ved en af følgende fremgangsmåder:

  • Elektroderne fastgøres til huden ved hjælp af klæbestof
  • En hue, hvor elektroderne er fastgjort, sættes på hovedet, og der kommes lidt gel i hver elektrode

Derudover sættes der små elektroder enkelte andre steder på kroppen. Elektroderne er forbundet med et apparat, der aflæser aktiviteten i hjernen. Du kan undervejs blive bedt om at lave dybe vejrtrækninger (hyperventilation), og der kan blive udført fotostimulation, hvor en lampe med stærkt lys blinker med forskellig hastighed. Hyperventilation og fotostimulation udføres fordi en del EEG-forandringer, epileptiske symptomer og i enkelte tilfælde anfald kan fremkaldes på den måde. Undersøgelsen optages på video (lyd og billede).

Medicin

Bruger du medicin, skal det tages som vanligt.

Bivirkninger

Undersøgelsen er ufarlig. Ved anvendelse af klæbestof eller gel bliver håret fedtet, men det kan vaskes ud. Huden kan i sjældne tilfælde blive irriteret, der hvor elektroderne har siddet.

Svar på undersøgelsen

Det er ikke muligt at få svar umiddelbart efter undersøgelsen. Inden for 8 dage sendes svar til den læge eller afdeling, der har henvist dig, som så vil orientere dig om resultatet af undersøgelsen.

Hvor foregår undersøgelsen?

Undersøgelsen foregår på en af Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelses adresser. Det fremgår af dit indkaldelsesbrev, hvor du skal møde op til undersøgelse.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden