Amblyopi -  på dansk kaldet dovent øje -  skyldes, at hjernen ikke er trænet til at se med det ene øje. Mellem 2 og 3% af alle danskere er amblyope, dvs. har et dovent øje.

Når man er amblyop er synsstyrken, dvs. evnen til at skelne detaljer, nedsat på det ene øje. Synsstyrken på det amblyope øje kan svinge fra en synsevne, der er næsten normal til næsten fuld blindhed. Man kan godt være amblyop på begge øjne, men det er heldigvis sjældent.

Hvorfor bliver man amblyop?

Vi fødes med evnen til at se, men hjernen skal lære at se før synet bliver fuldt udviklet. Hvis synsindtrykket fra eks højre øje er dårligt, så vil hjernen undertrykke synet på det øje og dermed udvikles den del af hjernen, der skal lære at se med højre øje, ikke.

Den hyppigste årsag til amblyopi er skelen. Når man skeler, ser de to øjne to forskellige billeder. For at undgå dobbeltsyn undertrykker hjernen synsindtrykket fra det ene øje.

En anden hyppig årsag til amblyopi er forskellig brillestyrke på de to øjne. Når brillestyrken er forskellig på de to øjne, vil det ene øje sende et skarpt billede til hjernen og det andet øje sender et sløret billede til hjernen. Hjernen undertrykker det slørede billede.

Man kan også blive amblyop hvis der er øjensygdom, der forhindrer lyset i at trænge ind i øjet. F.eks. hvis det ene øjenlåg hænger ned (ptose) og spærrer for pupillen, eller hvis der er en grå stær (uklarhed i øjets linse).

Hvad er forskellen på brillestyrke og synsstyrke?

Hos de fleste samler øjets optik (hornhinde og linse) lys til et skarpt billede på nethinden. Hvis man er langsynet, nærsynet eller har bygningsfejl, så dannes ikke et skarpt billede på nethinden. Det oplever man som et sløret billede. Briller hjælper øjet til at danne et skarpt billede på nethinden. Brillestyrken angiver, hvor stærke brillerne skal være, men fortæller ikke noget om øjets evne til at se.

Synsstyrken er et udtryk for, hvor godt øjet er til at skelne små detaljer. For at man kan måle synsstyrken ordentligt, skal barnet have den rigtige brille på. Men selv hvis barnet har den rigtige brille og der dannes et skarpt billede på nethinden, så er det ikke sikkert, at nethinden eller synsnerven fungerer godt og kan sende høj-kvalitets­ information til hjernen. Hvis hjernen ikke kan se (som ved amblyopi), så er synsstyrken nedsat.

Man kan altså godt have en normal synsstyrke selvom man bruger stærke briller og man kan også have en nedsat synsstyrke uden at have brug for briller.

Hvorfor skal man behandle amblyopi?

Synet udvikles fra fødslen og frem til omkring 8-10 års alderen. Hvis ikke synet udvikles normalt i den periode, vil man aldrig få et godt syn. Det er derfor vigtigt at behandle amblyopi så tidligt som muligt. I enkelte tilfælde kan man behandle amblyopi frem til de tidlige teenageår.

Målet med amblyopibehandling er at skabe et godt syn på det dårligste øje. Amblyopibehandling kan ikke genoprette samsynet (dvs. 3D syn), hvis barnet ikke har udviklet et samsyn som spæd.

Hos en del vil målet være at skabe et godt reserveøje. Dvs. et øje, som man kan bruge til et aktivt syn (eksempelvis til at kunne køre bil med), hvis der skulle ske noget med det gode øje.

Kan man se på øjet at det er amblyopt?

Nej, som regel kan man ikke se på øjet, at det er amblyopt.

Patienter og pårørende tror ofte, at øjet er dovent, hvis øjenlåget hænger eller øjet skeler. Man kan godt have et amblyopt øje, hvis øjenlåget hænger eller øjet skeler, men synet kan også være fint selvom øjenlåget hænger eller øjet skeler. De fleste er amblyope uden man kan se det på øjet eller øjenomgivelserne.

Hvordan behandler man amblyopi?

Man behandler amblyopi ved at tvinge hjernen til at arbejde med synsindtryk fra det dårligste øje. Hos nogle børn vil det være nok at give en brille, der retter forskellen i brillestyrke på de to øjne. Hos de fleste børn vil det dog være nødvendigt at behandle med en øjenklap. Øjenklappen skal anvendes så den dækker det bedste øje. Hvis barnet har behov for briller, så er det vigtigt at brillerne bruge hele tiden, både når øjenklappen er på og når den ikke er på.

Hjernen er meget konservativ og har svært ved at lære nye vaner, så ofte skal klappen bruges i mange timer i mange måneder. En del skal bruge klappen i flere år.

Er der en specifik årsag til amblyopien (eks at øjenlåget hænger ned og spærrer for synet) så bør man tale med øjenlægen om årsagen også skal behandles.

Hvor kan man købe klapper?

Man kan købe øjenklapper på apoteket eller på nettet;

www.dj-instrumenter.dk/shop

www.medichope.dk 

www.barnmedbriller.dk *

www.brilleklap.dk *

www.vision4kids.dk *

Øjenplastre er den bedste behandling mod amblyopi, da de bedst forhindrer barnet i at se med det gode øje, men indimellem kan der være problemer med at bruge øjenplaster. Nogle børn tåler ikke klæbemidlet på plastrene. Så kan man i stedet bruge stofklapper, der kan sættes bag brillen. Disse kan købes på hjemmesider angivet med* ovenfor. En sjælden gang kan det være nødvendigt at erstatte klappen med øjendråber, der virker pupiludvidende og dermed slører synet på det gode øje.

Gode råd til klaptræning

Det kan være hårdt for barnet at starte op med klaptræningen fordi det skal bruge det øje, der ikke ser så godt. Det er vigtigt, at man som forældre opmuntrer barnet og hjælper det til at få en så god oplevelse med klappen som muligt.

Vi anbefaler, at barnet bruger klappen om formiddagen, hvor barnet er frisk. En del får hjælp af vuggestue/institution til at gennemføre klapbehandlingen.

Det kan være en god ide at gennemføre klapbehandlingen, når barnet er synsmæssigt aktivt og optaget af andre aktiviteter, eksempelvis spiller spil, løser puslespil, tegner, spiller på tablet el.lign.

De fleste børn vænner sig hurtigt til klappen, og i takt med at synet bliver bedre, bliver det også nemmere for barnet at bruge klappen.

Hvornår stopper man amblyopibehandlingen?

De fleste får en god synsfremgang, når man starter med klaptræningen. Nogle enkelte vil ikke opleve en synsfremgang. Det kan være fordi der er andre øjensygdomme eller hvis barnet er meget gammelt, når behandlingen startes.

Når barnet er blevet bedre eller ligefrem god til at se med det amblyope øje, aftrappes klapbehandlingen langsomt. Aftrapper man for hurtigt, risikerer man, at synet bliver dårligt igen, og så må man starte forfra.

Ofte skal der en vedligeholdelsesbehandling til i en periode, hvor man bruger klappen lidt mindre end ved den aktive behandling.

Det er øjenlægen eller skeleterapeuten, der rådgiver om hvornår det er tid til at stoppe behandlingen.

Behandlingsplan

Dit barn skal have klap for det ___ højre øje ___ venstre øje i ____ timer

___ alle ugens syv dage 

___ alle hverdage men ikke i weekenden lørdag og søndag