Behandlingsvejledning til kvinder, som ønsker at donere æg
 

Baggrund – hvem har brug for donoræg?

Rigshospitalets Afdeling for Fertilitet tilbyder ægdonation til barnløse par, hvor kvinden ikke selv modner æg i æggestokkene – f.eks. på grund af ”for tidlig overgangsalder”, tidligere behandling for kræft,  fordi æggestokkene er fjernet ved en operation, eller fordi kvinden er født uden æganlæg. Disse pars eneste mulighed for at opnå en graviditet er ved, at en anden kvinde donerer ubefrugtede æg. 

Danske regler om donation af ubefrugtede æg

• Som ægdonor vil du aldrig kunne dømmes som mor til et barn, som er udviklet fra det donerede æg
• Ægdonation er frivilligt, og du kan når som helst i behandlingsforløbet trække dit tilbud tilbage. Det vil i praksis sige til og med æg-udtagningen. Når du dertil, at æggene er taget ud, og du fortryder, vil æggene blive destrueret og kasseret
• Ægdonation skal foregå vederlagsfrit. Det er således ifølge §12 i lov om assisteret reproduktion ikke tilladt at sælge eller formidle salg af menneskelige æg. Der er dog lavet en politisk aftale som sikrer en kompensation på 7200 kroner. Denne kompensation opgives som B-indkomst

Donationsformer: Anonym eller Ikke-anonym donor 

Med lovændringen, der trådte i kraft 1.oktober 2012, er der kommet valgfrihed med hensyn til donationsform både for donor, og for det par / den kvinde, der ønsker behandling med donerede æg.  Som udgangspunkt skal du vælge, om du vil være anonym donor eller ikke-anonym donor. Dette bliver beskrevet nedenfor, og det er vigtigt, at du inden din donation har besluttet dig for, hvilken type donor,  du ønsker at være. Det er nemlig ikke muligt senere at ændre dit valg, da modtagerparret er bestemt  efter hvilken type donation, du har besluttet dig for.  Du vil med din underskrift bekræfte dit valg af donationsform.

• Anonym donor: Modtagerparret vil kun blive informeret om basisprofil, og det vil i praksis  sige din alder, din hår-, hud- og øjenfarve samt din højde og vægt og evt. din blodtype. Anonymiteten er gensidig - forstået på den måde, at du som donor ikke kan få oplysning om modtagerparret og et evt. barn, som måtte blive født. I de senere år er det blevet populært at få lavet tests, der bestemmer ens etnicitet (f.eks. My Heritage og 23AndMe). Selvom du ikke selv får lavet testen vil det være muligt for et evt. donorbarn at opspore dig hvis barnet selv og et af dine nære familiemedlemmer får lavet en test for etnicitet. Fuld anonymitet kan således være svær at garantere 100%.
• Ikke-anonym donor: Her er det muligt for dig at give flere oplysninger til modtagerparret end dem, der er indeholdt i basisprofilen, og du er således donor med udvidet profil. Du har også  mulighed for at tillade, at modtagerparret og et evt. barn må kontakte dig på et af dig nærmere fastsat tidspunkt, som hovedregel efter at barnet er fyldt 18 år, og du er således åben donor. Slutteligt er der mulighed for, at du kender modtagerparret på forhånd, og I har lavet en aftale om ægdonation. I den situation er du kendt donor. Disse tre former for ikke-anonym donation beskrives mere detaljeret nedenfor; 
• Donor med udvidet profil: Ud over basisprofilen giver du tilladelse til, at modtagerparret får ekstra oplysninger om dig som f.eks. erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, og lignende. Når du giver denne tilladelse, er donationen i lovens forstand ikke-anonym, selvom du aldrig møder modtagerparret. Det er vigtigt at pointere, at det er dig, der bestemmer, hvilke ekstra oplysninger du vil give. 
• Åben donor: Ved åben donation er din identitet ikke kendt af modtagerparret på donationstidspunktet, men du har aftalt med Afdeling for Fertilitet, at på et af dig fastlagt tidspunkt, vil det være muligt at få oplyst din identitet. Disse oplysninger skal modtagerparret eller barnet indhente ved at henvende sig til Rigshospitalets Afdeling for Fertilitet. En udbredt form for åben donation er donation, hvor det er aftalt, at barnet som den eneste kan få oplyst din identitet, når det fylder 18 år.
• Kendt donor: Ved denne donationsform donerer du æg til et par, hvis identitet du kender på donationstidspunktet. 

Lovmæssige helbredskrav til dig der ønsker at donere æg

• At du er alderen 18-35 år
• At du er fysisk og psykisk rask, og at der ikke er kendte væsentlige arvelige sygdomme i din nærmeste familie (bedsteforældre, forældre, søskende og egne børn). Det gælder både fysiske sygdomme som psykiske sygdomme
• At du er undersøgt for, om du kan smitte med leverbetændelse (hepatitis B og C), AIDS (HIV-virus) og syfilis. Disse ting undersøger vi ved en blodprøve

Andre ”krav”

• At dit BMI (Body Mass Index) højst er 30
• At du ikke tager p-piller eller minipiller i den måned, du donerer æg
• At du anvender anden prævention i dagene omkring ægudtagningen
• At du har regelmæssig menstruationscyklus dvs. 23-35 dage

Hormonstimulering gør at du danner flere æg

I en normal menstruationscyklus udvikler kvinden et modent æg per måned. Hvis du ønsker at donere ubefrugtede æg, vil vi stimulere dannelsen af æg, så der i stedet for et æg udvikles 8-10 modne æg per måned. Måden hvorpå ægmodningen stimuleres er ved, at du stikker dig i maveskindet med en lille pen hver dag i ca. 7-10 dage. Ved ultralydsskanning kan vi se, hvornår æggene er modne – typisk vil det være efter 10-12 dages hormorbehandling.

Ægdonation – hvordan er forløbet

Hvis du ønsker at donere æg, og uanset hvilken donationsform det drejer sig om, skal du først bestille tid til en samtale med en af lægerne i Afdeling for Fertilitet.                                                                                                                            Du behøver ingen henvisning fra din praktiserende læge.

Ring og bestil tid hverdage mellem kl. 08.30-12.00 på telefon 35 45 40 71, tast 1.

Du vil i telefonen blive spurgt om alder, højde, vægt, udlandsrejser, nylavede piercinger & tatoveringer og endelig kendte arvelige sygdomme i din familie. Hvis alt er i orden, får du tid til en samtale så hurtigt som muligt. Inden samtalen vil vi bede dig få taget en blodprøve, som giver os detaljer om din ægreserve. Blodprøven bestilles af os.

Ved samtalen vil du blive informeret om alle forhold vedrørende donation af æg, og den hormonbehandling du skal have for at flere æg modnes i samme cyklus. Ved samtalen får du også mulighed for at få svar på alle de spørgsmål, der måtte dukke op. Vi vil optage journal og foretage en ultralydsskanning gennem skeden af dine æggestokke, og vi skal diskutere donationsform. For så vidt angår kendt donation, vil vi bede om, at den kvinde/ det par, du ønsker at hjælpe, ikke er med til samtalen.

Donering af æg

Hvis du efter samtalen stadig ønsker at donere æg, aftaler du med os, hvilken måned der er den mest hensigtsmæssige for dig og for donationsforløbet.

Når du får menstruation i den pågældende måned, vil vi bede dig om at tilmelde dig elektronisk:

• Åben MinSP-appen eller hjemmesiden minsundhedsplatform.dk​ 
• Tryk for brevikonet
• Tryk på ”skriv til os”
• Vælg Fertilitetsklinikken Rigshospitalet
• Vælg ”Booking/Aftaler"
• I emnefeltet skrives ”Tilmelding”
• Udfyld meddelelsen med
  • CPR-nummer
  • 1. blødningsdag
  • Højde 
  • Vægt
  • Cykluslængde​
  • Hvis du/din partner har brugt P-piller og hvornår den sidste pille er taget. 
• Du kan også udfylde, hvis du sidder i møde i løbet af dagen eller du foretrækker, at vi melder ​tilbage via minSP. 
• Tryk send

Sekretærerne vil derefter modtage din/jeres tilmelding. Vi vil løbene tjekke vores indbakke for tilmeldinger. 

Mandag-lørdag kl. 12.00 vil vi samle alle tilmeldinger og ringe tilbage til jer mellem 12.00-14.00, om der er plads og hvad din/jeres behandlingsplan bliver. 

Får du menstruation i en weekend efter lørdag kl. 12, ringer vi først tilbage mandag efter kl. 12. 

På din cyklusdag 2-3 vil én af lægerne i Afdeling for Fertilitet foretage en ultralydsskanning af din livmoder og æggestokke. Hvis alt ser fint ud, starter du på dagligt at stikke dig i maveskindet med pennen, som indeholder det ægblærestimulerende hormon FSH (Follikel Stimulerende Hormon). Sygeplejerskerne i Afdeling for Fertilitet giver dig en grundig instruktion i, hvordan du giver dig selv indsprøjtninger. Med denne metode vil du udvikle ca. 8-10 ægblærer. Samme dag vil vi i en blodprøve teste dig for leverbetændelse, HIV og syfililis. Vi måler dit ægløsningshormon og laver en graviditetstest, da det kan være risikofyldt at få hormoner hvis man er helt tidligt gravid. Efter 5 dage med indsprøjtninger starter du på tabletter, der forhindrer at du får ægløsning i utide. Dem tager du om morgenen. Næste skanning vil være efter i alt 1 uges hormonbehandling. Regn med at der vil være ca. 4-5 skanninger inkl. ægudtagningen. Vi aftaler dato og tidspunkt med dig fra gang til gang. Tidspunkt for skanningerne vil ligge i tidsrummet 7-8:15 eller 12-14.

Når ægblærerne ved en skanning viser sig at have den rette størrelse, skal du give dig selv en indsprøjtning med det ægløsende hormon. Indsprøjtningen skal tages kl. 22 om aftenen. Igen vil sygeplejerskerne give dig en grundig instruktion i, hvordan du gør

Al medicin udleveres gratis til dig.

Udtagning af æg

Typisk finder ægudtagningen sted 12-14 dage efter din første menstruationsdag. På den aftalte dag møder du kl. 8.15 i Afdeling for Fertilitet. Du bliver modtaget af en sygeplejerske. Sygeplejersken lægger en lille plastikkanyle (et venflon) i din arm til smertestillende medicin i forbindelse med ægudtagningen. Endvidere vil du få lagt en lokalbedøvelse i toppen af skeden. 

Selve ægudtagningen foregår ved, at lægen gennem skeden via ultralydsskanneren indfører en tynd nål i æggestokken. Samtidig foretages en ultralydskanning, så lægen præcis kan se, hvor ægblærerne ligger i æggestokken. De enkelte ægblærer tømmes for væske, hvorved æggene suges ud af æggestokken. 

Du kan blive noget døsig af medicinen, men vil være vågen under hele indgrebet, hvor vi normalt taler sammen om, hvad der foregår. Det hele tager ca. 20 minutter. De fleste beskriver ubehag svarende til menstruationssmerter eller mindre. 

Efter ægudtagningen skal du hvile dig mindst en halv time. Du skal ikke regne med at kunne arbejde denne dag, og på grund af den smertestillende medicin, må du ikke selv køre bil. Du er meget velkommen til at medbringe din mand /en veninde / søster eller lignende til ægudtagningen. Hvis du får smerter i underlivet efter ægudtagningen, kan du tage Paracetamol (f.eks. Panodil, Pinex, Pamol). Dagen efter udtagningen vil en sygeplejerske kontakte dig pr. telefon og høre, hvordan du har det. 

Du kan forvente at modtage dit honorar inden for 14 dage.

Mulige ulemper og risici ved at være ægdonor

Hormonbehandlingen

Indsprøjtningerne stimulerer din egen hormondannelse, og du kan føle dig oppustet, få brystspænding og trykken i underlivet. En sjælden, men alvorlig komplikation, er overstimulation af æggestokkene. Hos ægdonorer gør vi alt for at undgå dette – bl.a. ved kun at give lav dosis hormonstimulerende medicin og
ved at inducere ægløsning på en måde, som modvirker overstimulering. Vi anslår, at risikoen for overstimulation er ca. 1:500. Symptomerne på overstimulering er smerter i maven, kvalme og opkastning. Behandlingen er normalt indlæggelse og væsketerapi. Ved at følge udviklingen af ægblærerne med tætte skanninger kan vi undgå denne sjældne komplikation ved at afbryde hormonbehandlingen.

Ægudtagningen

Stikket i skedeslimhinden gør, at du kan bløde lidt fra skeden umiddelbart efter ægudtagningen. Blødningen stilner typisk af inden for det første døgn. Hvis blødningen er kraftig, vil lægen oplægge gaze i skeden, så blødningen stopper. I sjældne tilfælde kan der komme en blødning indvendigt omkring æggestokkene, som kan nødvendiggøre en kortvarig indlæggelse. Selvom ægudtagningen foregår sterilt, kan der i ganske få tilfælde (ca. 1:500) opstå underlivsbetændelse omkring æggestokkene. Ved underlivsbetændelse får man smerter og feber, og du vil skulle behandles med antibiotika.

Ved tegn på komplikationer

Hvis der er tegn på komplikationer, skal du ringe til sygeplejerskerne i Afdeling for Fertilitet på enten telefon 3545 4071, tast 2, tast 1 hverdage mellem kl 09.00-10.00 og mellem kl 12.30-13.00. Udenfor arbejdstid må du kontakte 1813 eller Lægevagten.

Prævention

Det er vigtigt, at din partner bruger kondom i den periode, hvor du behandles med hormonstimulerende medicin – særligt i dagene omkring ægudtagningen. Selvom vi vil gøre vores bedste for at udtage alle de modne æg, kan det – for at skåne dig– være nødvendigt at efterlade nogle modne ægblærer. Disse modne æg vil nemt kunne befrugtes ved et ubeskyttet samleje i dagene omkring ægudtagningen. Da vi ydermere har modnet mere end et æg, er der også stor risiko for tvillinger eller trillinger. 

Hvor mange gange må jeg donere æg?

Har du mod på at donere æg mere end én gang, er dette bestemt en mulighed. Der skal blot være mindst en måneds pause imellem. I Sundhedsstyrelsens Vejledning fra 2015 er det anført, at en ægdonor maximalt bør donere 6 gange. Du må gerne ved tidligere lejlighed have doneret æg til andre afdelinger, blot det samlede antal gange ikke overstiger 6.

Kan jeg være uegnet som donor?

Ja, i enkelte tilfælde vurderer vi, at risikoen for dig ved at donere æg er for stor. Det kan f.eks. være fordi æggestokkene ligger svært tilgængelig for ægudtagning. Også af hensyn til din sikkerhed er det vigtig, at dit BMI (body mass index) er højst 30.

Hvornår er min cyklus tilbage efter ægdonation?

Din menstruation kommer allerede 7-10 dage efter ægudtagning, og så er du tilbage i din egen cyklus. Anvender du p-piller, kan du starte på dem igen på første menstruationsdag efter donationen, og du vil være beskyttet i den kommende måned.