Gå til hovedindhold

Diætbehandling af gravide med diabetes

Vejledning i kulhydrat og introduktion til kulhydrattælling. Anbefalinger i forhold til mængder og fordeling af kulhydrater, samt måltidsforslag.

Vejledning i kulhydrat og introduktion til kulhydrattælling. Anbefalinger i forhold til mængder og fordeling af kulhydrater, samt måltidsforslag.

Blodsukker og mad/drikke

Kulhydrat er den komponent i maden, som primært påvirker dit blodsukker. Derfor er det nødvendigt at have fokus på hvor meget kulhydrat du spiser/drikker. De største og væsentligste kilder til kulhydrat er vist på billedet på næste side. Det er samtidigt også de kulhydrater, som vi kalder de ”tælbare kulhydrater”, fx gryn, kartofler, brød, ris, pasta, mejeri, frugt, bælgfrugter og lign.

Vi anbefaler, at du ikke får dine kulhydrater fra juice, sukker og slik i graviditeten - med mindre du har svær kvalme eller for lavt blodsukker.

Faktorer, der kan påvirke dit blodsukker

Blodukkeret stiger; ved indtag af kulhydrater, ved behandling med prednisolon og ved feber (sygdom). Blodsukkeret falder; når du tager insulin, ved fysisk aktivitet og ved diarré (pga. nedsat optag af kulhydrat). 

Anbefalet vægtøgning i graviditeten

 Indtil uge 20Efter uge 20
Ved BMI under 25 før graviditeten100 gram om ugen 400 gram om ugen 
Ved BMI 25-30 før graviditeten100 gram om ugen 300 gram om ugen 
Ved BMI over 30 før graviditetenvægtstabil200 gram om ugen

Fødevarer i mængder svarende til 10 g kulhydrat

Fordeling af kulhydrater over dagen, samt visuel guide til kulhydrattælling

For at stabilisere dine blodsukre og gøre det nemmere at se ændringer i insulinbehov, anbefaler vi, at du fordeler dit indtag af kulhydrat på samme måde hver dag - de fleste dage.

Kulhydraterne skal i videst muligt omfang komme fra gode, sunde, almindelige fødevarer. Groft brød, kartofler, rugbrød, pasta, ris, bønner/kikærter, samt frugt og mælk, skyr, ymer mv..

Denne vejledning beskriver udgangspunktet for diætbehandlingen af gravide med diabetes på Rigshospitalet. Der kan være individuelle forskelle og hensyn, særligt ved massiv kvalme. Vi anbefaler som udgangspunkt et indtag af 150 g tælbare kulhydrater dagligt for at sikre nok kulhydrat til barnet.

Praktisk håndtering af kulhydratmængder, samt fokus på alt det, som du kan spise frit

I praksis anbefaler vi, at du vælger dine kulhydratkilder i rette mængder svarende til dit kulhydratbudget først, og at du derefter fylder tallerkenen med alle de grønsager, du måtte have lyst til, samt alt det kød / fisk / fjerkræ / æg og lignende, som skal til for, at du bliver mæt.

Vær opmærksom på, at køderstatningsprodukter, såsom plantefars, planteost mv. indeholder kulhydrater. Du må gerne få smør, pesto, mayonnaise, fløde og andre fedtstoffer, men vær opmærksom på, at du ikke tager for meget på.

Du kan se kulhydratmængder i en række forskellige fødevarer på Diabetesforeningens APP: ”Diabetes og kulhydrattælling”.

  

Dagskostforslag med 150 g tælbare kulhydrat

 

     

       

     

     

 

      

    

 

 

    

 

 

    

Inspiration

Morgenmåltid - 20 g tælbare kulhydrater

  • 2 skiver Kohberg Protein Rugbrød Balance med ost/kødpålæg og grønt
  • 2 x ½ skive alm rugbrød med æg/røræg/spejlæg/omelet/æggemuffin
  • 1 Kohberg Proteinbolle m. ost/kødpålæg/æg og grønt
  • 4 skiver Wasa Fiber Balance eller Wasa Delikatesse knækbrød med smør og ost / pålæg
  • 1 proteinbar med 20 g kulhydrat fx Bodylab Cashews & Caramel / Cookies & White Chocolate
  • 1 bæger Stay Strong skyr med granula samt 1 skrive knækbrød m. ost/kødpålæg
  • 400 g skyr eller 600 g Ymer / A-38
  • 200 g skyr med 1 stk frugt i tern
  • 300 g Ymer / A-38 med 1 stk frugt i tern eller 2 spsk Mysli
  • 1 Roti/Chapati/tortilla på størrelse med en lille tortilla, gerne fuldkorn

Mellemmåltid - 10 g tælbare kulhydrater

  • 1 stk frugt
  • 2 skiver Wasa Fiber Balance eller Wasa Delikatess knækbrød med smør og ost / pålæg
  • 1 skive Wasa Kanelknækbrød
  • Barebells Milkshake (330 ml flaske)
  • 300 g Ymer / A-38
  • 200 g skyr
  • 75 g is fra Easis (i bøtte, svt. 1/5 af bøtten) evt. med 1 spsk Easis topping eller én Easis pind-is
  • ½ skive alm. rugbrød/grov brød med ost, samt grønt
  • 2-3 stk. kyllingespyd eller 2-3 stk. ”hånd”-frikadeller, eksempelvis fra 7/Eleven

Frokost og aftensmad - 50 g tælbare kulhydrater

  • 5 kartofler på størrelse med et æg (300 g kogt)
  • 200 g kogte ris / pasta
  • 160 g kogte ris / pasta, samt 1 stykke frugt
  • ca. 1/3 af en pizza
  • 1 burgerbolle
  • 1 pitabrød
  • 2 små tortilla-pandekager
  • 2 små roti/chapati

Pasta/ris svarende til 50 gram kulhydrat 

Tolkning af næringsdeklarationer

”Sukkerfri” eller ”uden tilsat sukker” betyder ikke kulhydratfri. Kig kun efter kulhydrat.

Fx(pr. 100 g)(pr. skive)
Energi345 kcal45 kcal
Fedt1,7 g0,2 g
Kulhydrat64 g8,3 g
heraf sukker5 g0,7 g
Protein9 g1,2 g

 

 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden