Gå til hovedindhold

Centralt venekateter (CVK) og blodprøvetagning, Håndtering af

Oplæringsprogram der beskriver, hvordan du åbner og lukker dit centrale venekateter (CVK), samt hvordan du trækker blodprøver fra CVK'et.

Oplæring i håndtering af CVK og blodprøvetagning

Oplæringsprogrammet består af flere afsnit, som skal lære dig selv at åbne og lukke dit CVK samt lære dig selv at trække blodprøver fra CVK'et. Du bliver oplært af en sygeplejerske, og sammen vurderer I, hvornår du kan gøre dette selvstændigt.

Hickman tre bens kateter
Hickman tre bens kateter

Lukkemekanisme

Lukkemekanismen består af klemskruen og proppen.

  • Sørg for at klemskruen på CVK-et er lukket, når CVK-et ikke er i brug
  • Sørg for at klemskruen på CVK-et er lukket, når proppen tages af CVK-åbningen
  • Sørg for at klemskruen på CVK-et er lukket, når remedier kobles af

Hvorfor skal CVK-et lukkes med saltvand og Heparin?

Heparin er blodfortyndende medicin i svag styrke, som forhindrer, at blodet størkner i CVK-et og stopper CVK-slangen, så CVK-et ikke længere kan anvendes. Hver gang dit CVK har været i brug, skal du skylle det igennem med 10 ml saltvand (0,9 % NaCl), hvilket findes i en forfyldt sprøjte, samt lukke det med 2 ml Heparin 100 IE/ml.

Hvis CVK'et ikke er i brug hver dag, skal du som minimum skylle alle ”ben” en gang om ugen. Når du åbner et CVK-”ben”, skal du altid som det første kassere minimum 2 ml blod, fordi det indeholder Heparin. Når du tager blodprøver, er det vigtigt, at de første 10 ml blod kasseres, så blodprøveresultaterne ikke bliver påvirket. Vær opmærksom på, at hætteglasset med Heparin kun er holdbart i et døgn, da medicinen ikke er konserveret.

Kontrol og mærkning af blodprøveglas

Når du skal tage blodprøver, får du udleveret en eller flere prøvetagningsblanketter (PTB). Du skal kontrollere, at navn og CPR-nummer på PTB´en stemmer overens med din identitet. Til hvert blodprøveglas er der et klistermærke, hvorpå der er angivet en farvekode, der skal stemme overens med farven på blodprøveglasset. Sæt klistermærket på langs af glasset, så det dækker etiketten på blodprøveglasset.

Når du får en PTB mærket BACTEST, er der et felt, hvor du skal skrive dato, klokkeslæt samt sætte din underskrift. På blodprøveglasset, skal du sætte klistermærket med farvekoden.

Håndhygiejne

For at forebygge infektioner er det vigtigt, at dine hænder er rene, inden du skal bruge dit CVK. Gør hænderne våde under rindende koldt eller lunkent vand. Fordel sæben mellem fingre, på håndryg, på håndflade og omkring håndled. Vask herefter hænderne i 15 sekunder. Skyl sæben af under rindende vand. Tør hænderne i et rent håndklæde eller en papirserviet.

Afslut med at bruge håndsprit. Du skal bruge ca. 2 ml håndsprit. Gnid hænder og håndled med håndsprit indtil de er tørre. De følgende billeder og tekst viser og forklarer, hvordan du skal gøre, når du skal åbne og lukke dit CVK.

Håndvask og herfter afspritning af hænder

Billedserie 1: Når du tager blodprøver

Vask og sprit hænder inden du lægger nedenstående remedier frem:

  • Handsker
  • 4 stk. store spritservietter
  • 1 stk. 10 ml sprøjte
  • Blodprøveadapter
  • Blodprøveglas påsat klistermærker
  • 1 stk. forfyldt 10 ml sprøjte med 0,9 % NaCl - pak sprøjten ud - lad proppen sidde på til du skal bruge den
  • 2 ml Heparin 100 IE/ml i tre ml luerlock sprøjte
  • 1 stk. 3 ml sprøjte med gevind (Luer Lock) til optræk af 2 ml heparin
  • 2 stk. lille spritserviet
  • 1 stk. Mini-Spike til optrækning af Heparin, lad sprøjten sidde på Mini-Spiken til du skal bruge Heparinen
  • 1 gul prop til lukning af CVK
  • PTB
Remedier til blodprøvetagning

Billedserie 2: Når du åbner og lukker CVK-et

Vask og sprit hænder inden du lægger nedenstående remedier frem::

  • Handsker
  • 4 stk. store spritservietter
  • 1 stk. forfyldt 10 ml sprøjte med 0,9 % NaCl - pak sprøjten ud - lad proppen sidde på til du skal bruge den
  • 2 ml Heparin 100 IE/ml i tre ml luerlock sprøjte
  • 2 stk. 3 ml sprøjte til optræk af 2 ml heparin
  • 2 stk. lille spritserviet
  • 1 stk. Mini-Spike til optrækning af Heparin, lad sprøjten sidde på Mini-Spiken til du skal bruge Heparinen
  • 1 gul prop til lukning af CVK
Remedier til åbning og lukning af CVK

Billedserie 1

Trin 1

Sprit hænder og tag handsker på. 

Trin 2

Træk låget af glasset med Heparin. Sprit gummimembranen af med en lille spritserviet.

Trin 2

Trin 3

Sæt Mini-Spike på Heparinglasset og sprit Mini-Spikens top af og sæt 3  ml-sprøjten på. Træk 2 ml Heparin op i sprøjten, lad sprøjten sidde på Mini-Spiken til du skal bruge Heparinen.

Trin 3

Trin 4

Åben posen med adapteren uden at røre ved studsen, der skal sættes på CVK'et. Stil den på bordet med spidsen opad.

Trin 4

Trin 5

Åben toppen af spritservietterne, lad serviettten blive i pakkken til du skal bruge den. Fold den første serviet ud i din håndflade. Læg CVK-slangen, så du dækker CVK-åbningen med servietten. Rens CVK'et med servietten.

Trin 5
Trin 5

Trin 6

Tag den anden spritserviet.

Skift den første serviet ud med den anden og skru proppen af CVK'et med den første spritserviet.

Første del af trin 6
Anden del af trin 6
Trin 6

Trin 7

Rens åbningen ved CVK-et med spritservietten. Rens i 5 sekunder.

Trin 7
Trin 7

Trin 8

Skift den anden serviet ud med den tredje. Denne serviet skal du holde om CVK-et, imens du tager blodprøverne. 

Trin 8
Trin 8
Trin 8

Trin 9

Skru 10 ml-sprøjten på åbningen af CVK'et. Åben klemskruen.

Træk 10 ml blod op i sprøjten.

Luk klemskruen og fjern sprøjten med blod. Sprøjten kasseres.

Første del af trin 9
Anden del af trin 9
Tredje del af trin 9

Trin 10

Sæt adapteren i CVK-åbningen. Åben klemskruen. Tryk blodprøveglasset ind i adapteren. Blodprøveglasset bliver fyldt og stopper automatisk, når der er nok blod. Fjern blodprøveglasset og vend glasset 7-10 gange. Luk klemskruen.
Træk adapteren fra CVK-åbningen – hold igen på CVK-slangen.

Anden del af trin 10
Trin 10

Trin 11

Skru proppen af saltvandssprøjten og skru sprøjten på CVK-åbningen. Åben klemskruen. Sprøjt saltvandet ind i CVK-et med et jævnt tryk. Luk klemskruen og skru sprøjten af.

Trin 11
Trin 11

Trin 12

Skru sprøjten med Heparin af Mini-Spiken og skru sprøjten på CVK-åbningen.
Åben klemskruen og sprøjt Heparin ind i CVK-et med et jævnt tryk.
Luk klemskruen og fjern sprøjten.

Trin 12

Trin 13

Den fjerde og sidste spritserviet skal du bruge til at rense åbningen ved CVK-et. Rens i 5 sekunder.

Åben pakken med den gule prop. Du må kun røre ved den udvendige del af proppen.

Skru proppen på CVK-åbningen. 

Første del af trin 13
Anden del af trin 13
Tredje del af trin 13
Trin 13

Billedserie 2

Trin 1

Sprit hænder og tag handsker på. 

Trin 2

Træk låget af glasset med Heparin. Sprit gummimembranen af med den lille spritserviet.

Trin 2

Trin 3

Sæt Mini-Spiken på Heparinglasset og sprit Mini-Spikens top af og sæt 3  ml-sprøjten på. Træk 2 ml Heparin op i sprøjten, lad sprøjten sidde på Mini-Spiken til du skal bruge Heparinen.

Trin 3

Trin 4

Åben toppen af spritservietterne, lad serviettten blive i pakkken til du skal bruge den. Fold den første serviet ud i din håndflade. Læg CVK-slangen, så du dækker CVK-åbningen med servietten. Rens CVK-et med servietten.

Trin 4
Trin 4

Trin 5

Tag den anden spritserviet. 

Skift den første serviet ud med den anden og skru proppen af CVK-et med den første serviet.

Første del af trin 5
Anden del af trin 5
Trin 5

Trin 6

Rens åbningen ved CVK-et med spritservietten. Rens i 5 sekunder.

Trin 6
Trin 6

Trin 7

Skift den anden serviet ud med den tredje.
Denne serviet skal du holde om CVK-et, imens du håndterer det.

Første del af trin 7
Anden del af trin 7
Trin 7

Trin 8

Skru 3 ml-sprøjten på åbningen af CVK-et. Åben klemskruen. Træk 2 ml blod op i sprøjten.

Luk klemskruen og fjern sprøjten, som kasseres.

Første del af trin 8
Anden del af trin 8
Trin 8

Trin 9

Skru proppen af saltvandssprøjten og skru sprøjten på CVK-åbningen. Åben klemskruen. Sprøjt saltvandet ind i CVK-et med et jævnt tryk. Luk klemskruen og skru sprøjten af.

Trin 9

Trin 10

Skru sprøjten med Heparin af Mini-Spiken og skru sprøjten på CVK-åbningen.
Åben klemskruen og sprøjt Heparin ind i CVK-et med et jævnt tryk.
Luk klemskruen og fjern sprøjten.

Trin 10

Trin 11

Den fjerde og sidste spritserviet skal du bruge til at rense åbningen på CVK-et. Rens i 5 sekunder.

Åben pakken med den gule prop. Du må kun røre ved den udvendige del af proppen.

Skru proppen på CVK-åbningen. 

Første del af trin 11
Anden del af trin 11
Tredje del af trin 11
Trin 11
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden