Celecoxib - forebyggende behandling

Celecoxib virker ved at nedsætte dannelsen af et stof (prostaglandin E2), der er involveret i inflammationsprocesser og følelsen af smerte.

Her kan du og dine pårørende finde information om behandling med Celecoxib. Du/I kan læse om, hvordan medicinen virker, hvordan den tages og om de bivirkninger, der kan forekomme.

Sådan virker medicinen

Medicinen indeholder det aktive stof Celecoxib.
Medicinen virker ved at nedsætte dannelsen af et stof (prostaglandin E2), der er involveret i inflammationsprocesser og følelsen af smerte.

Hvem behandles med Celecoxib?

Patienter i Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi, der forventes at skulle gennemgå operation, anbefales at opstarte smertestillende behandling før operationen. Det er kendt, at den forebyggende behandling kan reducere intensiteten og varigheden af smerter efter operationen. 

Sådan skal medicinen tages

Før operationen

Tages Celecoxib 400 mg (2 kapsler á 200 mg) kl. 
06:00 om morgenen på operationsdagen. 

Efter operationen

Tages Celecoxib 200 mg (1 kapsel) 2 gange dagligt (morgen kl. 08:00 og aften kl. 18:00). Tabletterne tages i tre dage efter operationen.

Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi vurderer, at brug af Celecoxib behandling i kort tid (fire dage) ikke vil medføre alvorlige komplikationer. 

Ønskes der yderligere oplysninger om medicinen henvises til min.medicin.dk eller indlaegssedler.dk.


Af bivirkninger kan nævnes: 

  • Forhøjet blodtryk
  • Influenzalignende symptomer
  • Mave og tarmgener (diarré, kvalme, mavesmerter, opkast)

Af alvorlige og/eller sjældne bivirkninger kan nævnes:

  • Blodprop i hjertet
  • Væskeophobning i f.eks. arme og ben
  • Ledsmerter
  • Hudkløe, hududslæt
  • Allergiske reaktioner
  • Nyrepåvirkning
     

Man kan ikke forudsige, om medicinen giver den enkelte bivirkning eller ej.
Tal altid med personalet i klinikken, hvis du oplever bivirkninger.

Spørgsmål

Har du spørgsmål, eller er der noget, du er i tvivl om vedrørende behandlingen, så henvend dig til din kontaktperson i Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi, eller skriv spørgsmålet ned og tag det med dit næste besøg i klinikken. 
 

Redaktør