Kort om brystspænding og brystbetændelse

Problemer relateret til brystet i forbindelse med amning er almindelige og opstår oftest inden for de første 6 uger efter fødslen. Mange kvinder oplever spændte og ømme bryster, men det kræver sjældent behandling og kan skyldes mange andre forhold end brystbetændelse:

• Mælketilløb (når mælken løber til).
• Væskeansamling (ødem).
• Mælkestase.
• Tilstoppede mælkegange.

2-4 dage efter fødslen øges mælkeproduktionen, når mælken løber til, så brysterne føles spændte. Det er normalt og kaldes fysiologisk brystspænding.

Symptomer på mælketilløb

Når mælken løber til, er det almindeligt at få:

• let rødme og varme områder på begge bryster
• knudrede og hårde områder i brysterne
• let temperaturforhøjelse.

Man føler som regel ikke almen utilpashed, når mælken løber til.

Det kan du gøre

Tilbyd barnet brystet ofte, så snart det viser tegn på suttelyst, og sørg for, at barnet får godt fat om brystet.
Varme på brystet kan hjælpe til at få mælken til at løbe nemmere.
Hvis brystet er så spændt, at barnet ikke kan få godt fat, kan du forsigtigt malke en smule mælk ud med hånden.

Du må gerne tage smertestillende medicin fra håndkøb, fx paracetamol eller ibuprofen.

Det er almindeligt, at der med den fysiologiske brystspænding opstår væskeansamling i brysterne. Det kaldes for ødem. Især kvinder, der har fået væske i drop under fødslen, kan opleve mere ødem i brystet.

Symptomer på væskeansamling

Det kan være tegn på væskeansamling, hvis du oplever:

• ømhed i begge bryster og ofte også brystvorterne
• hævede og spændte bryster, ofte også brystvorterne.

Man er ikke utilpas, hvis man har væskeansamling.

Det kan du gøre

Tryk let med fingrene på overgangen mellem det brune område omkring brystvorten og brystet, og hold trykket cirka 1 minut. Flyt fingrene rundt langs overgangen mellem det brune område og brystet, og hold trykket cirka 1 minut hvert sted. Stryg forsigtigt med flad hånd fra det brune område skråt opad mod armhule og brystben.
Du kan mellem amninger lægge kølige omslag på de hårde områder i brystet for at mindske hævelse.
Du må gerne tage smertestillende medicin fra håndkøb, fx paracetamol eller ibuprofen. Ibuprofen hjælper også med at mindske hævelse.

Mælkestase betyder, at mælken hober sig op i brystet. Det sker, når der er en øget mælkemængde i brystet i forhold til, hvor meget barnet spiser. Det kan fx være, hvis barnet har sovet længere, end det plejer, hvis du har sprunget amninger over, hvis sutteteknikken ikke er så god, eller hvis du malker ud med brystpumpe.

Symptomer på mælkestase

Hvis mælken hober sig op, kan du opleve:

• let rødme og varme i et eller begge bryster
• hævede områder i et eller begge bryster
• knudrede og hårde områder i et eller begge bryster
• ømhed og smerter i et eller begge bryster
• let temperaturforhøjelse
• eventuelt almen utilpashed.

Det kan du gøre

Det bedste er at amme barnet, så der kommer afløb fra de områder, hvor mælken har hobet sig op. Vær opmærksom på, at barnet får godt fat om brystet.
Varme på brystet lige inden amning kan hjælpe til at få mælken til at løbe nemmere. Stryg eller dup forsigtigt med fingrene på de hårde områder, mens barnet ammes.
Hvis amning ikke er nok til at gøre de knudrede områder blødere, kan du forsigtigt malke en smule mælk ud med hånden. Husk, at du ikke kan eller skal tømme brystet, men du skal kunne mærke, at der er let afløb fra de hårde områder.
Du må gerne tage smertestillende medicin fra håndkøb, fx paracetamol eller ibuprofen.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte, hvis mælkegangene afklemmes, og brystvævet hæver. Det kan fx være på grund af en stram BH, hvis du har for vane at holde en finger på brystet under amning, eller hvis sutteteknikken ikke er så god.

Symptomer på tilstoppede mælkegange

Ved tilstoppede mælkegange kan du få:

• let rødme og eventuelt ømhed i et bryst
• let hævelse og mindre, knudrede områder i et bryst
• tråde og klumper i mælken. Det har ingen betydning.

Man er ikke utilpas ved tilstoppede mælkegange.

Det kan du gøre

Det bedste er at amme barnet, så der kommer afløb fra de knudrede områder. Vær opmærksom på, at barnet får godt fat om brystet. Det kan tage tid, før mælken flyder nemt fra området.
Du kan mellem amningerne lægge kølige omslag på de hårde områder i brystet for at mindske hævelse.
Du må gerne tage smertestillende medicin fra håndkøb, fx paracetamol eller ibuprofen.

Brystbetændelse er en infektion i brystet. Betændelsen kan være med eller uden bakterier og kan opstå i det ene eller begge bryster. De fleste infektioner i brystet er uden bakterier. Det kan være svært at skelne en brystbetændelse med og uden bakterier fra hinanden. I sjældne tilfælde kan betændelsen udvikle sig til en byld inde i brystet.

Årsager til brystbetændelse

En infektion i brystet kan opstå pludseligt og kan ske, når mælken hober sig op i brystet. Ved ophobning af mælk i brystet kan der opstå en ubalance i bakteriesammensætningen inde i brystet. En infektion i brystet kan desuden ske via sår på brystvorten. Er der sår på brystvorten, øges risikoen for ubalance i bakteriesammensætningen.

Symptomer på brystbetændelse

Det kan være tegn på brystbetændelse, hvis du får:

• hårde områder i det ene eller begge bryster, der ikke forsvinder efter amning
• smerter i det ene eller begge bryster
• røde og varme områder i det ene eller begge bryster
• feber over 38 grader i mere end et døgn
• utilpashed og influenzalignende symptomer.

Kontakt Fødemodtagelsen, din egen læge eller Akuttelefonen 1813 uden for din egen læges åbningstid, hvis du har symptomer på brystbetændelse i mere end 24 timer, eller hvis du har feber over 39 grader.

Det kan du gøre

Hvis du har brystbetændelse, anbefaler vi, at du fortsætter med at amme dit barn ofte, selvom du har ondt og føler dig syg. Vær opmærksom på, at barnet får godt fat om brystet.
At have godt afløb af mælk fra brystet er en del af behandlingen. Varme på brystet kan hjælpe til at få mælken til at løbe nemmere. Vær opmærksom på, at der er afløb af mælk fra det røde, hårde område. Du kan blidt duppe med fingrene på det hårde område eller stryge blidt med fingrene. Du kan ikke tømme området for mælk, men du skal kunne mærke, at der er afløb af mælk.
Mellem amningerne kan du lægge kølige omslag på de hårde områder i brystet for at mindske hævelse.
Hvis ovenstående ikke hjælper, og du stadig har symptomer efter 24 timer, skal du reagere.

Det kan være en god ide at tage smertestillende medicin, både i form af paracetamol og ibuprofen, hver 6. time.

Medicinsk behandling

Hvis du skal have medicinsk behandling for din brystbetændelse, giver vi dig antibiotika enten som piller eller i et drop. Hvis vi vurderer, at du skal have antibiotika i drop, skal du blive blive på hospitalet.
Medicinen kan give bivirkninger som ondt i maven, diarré eller kvalme. Du må gerne amme, selvom du får medicin. Når du får antibiotika, kan små mængder af medicinen overføres til dit barn via mælken, når du ammer. Dit barn kan få ondt i maven samt tynd og hyppig afføring.

Ultralydsskanning

I nogle tilfælde ultralydsskanner vi for at se, om du eventuelt har en byld i brystet.

Al behandling af brystet skal være blid. Du må aldrig klemme og massere hårdt på brystet, da det kan forværre alle de beskrevne tilstande i brystet.
I alle tilfælde med spændte bryster gælder desuden følgende råd:

Sørg for en god ammeteknik

Find en god stilling at ligge eller sidde i, når du ammer. Det skal være en stilling, hvor du slapper af. Læg barnet, så dets mave vender ind mod din, og så barnets næse ligger ud for din brystvorte.

Når du ammer, skal barnet have hele brystvorten og en del af det brune område omkring brystvorten inde i munden. Hvis barnet kun får fat om det yderste af brystvorten, øges risikoen for revner og sår. Dit barns hoved skal ligge lidt bagover, så næsen er fri, og hagen hviler dybt i dit bryst. Munden skal være meget åben, og læberne skal krænge lidt udad og ligge et godt stykke inde over det brune område af brystet.

Undgå revner og sår på brystvorterne

For at bakterier ikke spreder sig til mælkegangene via brystvorten, skal du så vidt muligt undgå at få sår og revner på brystvorterne.
Hvis du allerede har fået revner og sår, skal du efter amning lade de sidste dråber mælk sidde på brystvorten og tørre af sig selv. Det hjælper huden til at hele.

Søg hjælp ved problemer med amningen

Kontakt os, sundhedsplejersken eller din egen læge, hvis du har udfordringer med amningen. Fx hvis barnet ikke vil sutte ofte nok, hvis du får sår og revner på brystvorterne, brystbetændelse eller hvis du ønsker at stoppe med at amme.