Kom til kontrol
Efter din operation bliver du tilbudt at komme til opfølgende kontrol. Det kan foregå ved en telefonkonsultation, i vores klinik eller hos den afdeling, der har henvist dig til operation hos os. Du skal til kontrol efter cirka 2-3 uger. Du bliver indkaldt med fysisk post eller Digital Post.
Afhængig af din operation, skal du muligvis have taget et røntgenbillede i forbindelse med din kontrol. Det vil fremgå af din indkaldelse. Hvis du er opereret for kræft, vil du som hovedregel blive henvist til de medicinske kræftlæger til efterbehandling. Du får yderligere information om dette til kontrollen.
Det kan være en god idé at skrive dine spørgsmål ned inden kontrollen, så du husker at stille dem.
Hvis du oplever forværring inden din kontrol, skal du ikke vente, men i stedet kontakte os. Ved akut forværring skal du som borger i Region Hovedstaden kontakte Akuttelefonen 1813. Hvis du bor i en anden region, skal du kontakte lægevagten i den region, du bor i.