Du skal faste
Du skal faste inden operationen. Det betyder, at du ikke må spise eller indtage mælkeprodukter fra kl. 02.00 natten inden operationen. Du må drikke vand og saft frem til 06.00, hvor vi anbefaler, at du drikker to glas saft, så dit blodsukker er normalt under operationen.
Din mavesæk skal være tom for at undgå, at der løber maveindhold op i lungerne, mens du er bedøvet.
Hvis du har diabetes, gælder der særlige forholdsregler. Det taler vi med dig om.