Gå til hovedindhold

Brug af sædbanken Cryos - vejledning

En vejledning i bestilling af donorsæd fra sædbanken Cryos

Hvis du skal i behandling med donorsæd, bedes du selv bestille sæd fra den donor, du ønsker at bruge via sædbanken Cryos.

Vigtigt

  • Du skal først bestille donorsæd, når du har fået plads til behandling
  • Hvis ikke sæden er bestilt i tide og dermed ikke kan nå frem, kan det desværre være nødvendigt at aflyse den planlagte behandling

Donortyper

  • Non-ID release: Det er ikke muligt for det kommende barn at få kontakt til donor
  • ID-release: Det kommende barn har mulighed for kontakt, når barnet er fyldt 18 år

For begge typer gælder, hvis du vil høre donors stemme, vide hvilke typer dyr, sport og musik han kan lide, have et indblik i hans følelsesmæssige intelligens eller andre personlighedstræk, kan du vælge en donor med Udvidet Profil.

Hvis du foretrækker at vide så lidt som muligt om donoren, kan du vælge en donor med Basisprofil.

Valg af sædstrå til insemination eller IVF/ICSI

  • Til inseminationsbehandling skal du vælge et IUI Mot 20 sædstrå
  • Til IVF/ICSI behandling skal du vælge et ICI/IUI Mot 10 sædstrå

Klinikken afholder udgifter ved behandling med donorsæd og transport af denne hertil med følgende restriktion:

  • Hvis du ønsker strå fra donor, hvor du kan se billeder af donor som voksen, må du selv betale en difference, ligemeget om du vælger at se billeder eller ej. Dette afregnes direkte med Cryos

Hvis du bliver gravid, rapporterer vi automatisk graviditeten til Cryos for dig. Når donor har nået sin kvote i Danmark, må donor kun benyttes til søskende.

Hvis du efter opnået graviditet ønsker et depot til en evt. søskende, træffer du selv aftale med Cryos og afholder selv udgifterne til depotet.

Procedure ved bestilling hos Cryos

Valg af donor foretages på cryosinternational.com. Når du er klar til at bestille, skal du følge denne guide og afgive din ordre online:

  • Gå til cryosinternational.com og vælg ’Find donor’
  • Opret en gratis privat konto for at få adgang til at se donorprofiler
  • Vælg behandlingsland ’Denmark’
  • Brug filtrene til at finde en donor, der passer til dine ønsker
  • Læg 1 strå fra den valgte donor i kurven
  • Angiv ’Rigshospitalet’ under forsendelsesadresse
  • Du skal ikke ændre på faktureringsadressen – alle ordrer til levering på Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet bliver faktureret til hospitalet
  • For at sikre ankomst af donorsæd i tide, bedes du bestille din donor umiddelbart efter, at du har fået plads til behandling eller senest dagen efter.
  • Cryos afsender donorsæd onsdag, så vælg derfor onsdag som afsendelsesdag. Seneste bestilling til afsending onsdag er tirsdag ved midnat. Det vil så være muligt at anvende donorsæden i klinikken fra torsdag
  • Under ’bemærkninger’ indtastes information om den behandling du er i gang med – dvs. insemination eller IVF/ICSI
  • Vælg afsendelse til den førstkommende tirsdag
  • Vælg forsendelsesmetoden ’Denmark nitrogen tank return’
  • Vælg betalingsmetode ’Bankoverførsel’
    • OBS! Såfremt du bestiller tirsdag, vil det ikke være muligt at vælge ’Bankoverførsel’. Du bedes her angive dine kreditkortinformationer. Cryos sletter din kreditkortbetaling ved modtagelse af ordren; dvs. at du ikke selv betaler for sædstrå og levering

Du vil modtage en ordrebekræftelse fra Cryos, når du har gennemført ordren.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden