Børn og bedøvelse - ambulant

Bedøvelse af børn til en ambulant operation, etindgreb eller en undersøgelse er en af AnæstesiogOperationsafdelingens specialer.

I denne folder kan du som forælder læse om, hvad der sker, når dit barn skal bedøves i forbindelse med en ambulant operation.

Bedøvelse af børn til en ambulant operation, et indgreb eller en undersøgelse er en af Bedøvelse- og Operationsafdelingens specialer. 

De fleste forældre er lidt nervøse, når deres barn skal bedøves. Vi kan berolige jer ved at fortælle, at de fleste børn som regel tåler bedøvelsen godt, og de er oftest hurtigt friske bagefter. Vi bedøver mange børn små som store og har derfor stor rutine i dette. Hvis du har spørgsmål til bedø- velsen, er du altid velkommen til at kontakte os. 

Faste

Barnet skal faste inden operationen for at sikre, at mavesækken er tom. Hvis mavesækken ikke er tom, risikerer man, at maveindholdet løber tilbage gennem spiserøret og ned i lungerne. Det er derfor meget vigtigt, at fastereglerne overholdes af hensyn til dit barns sikkerhed.

Følg disse fasteregler:

6 timer før mødetiden, skal barnet faste, det betyder at dit barn ikke må spise mad, slik (inkl. tyggegummi), indtage mælkeprodukter, modermælkserstatning eller juice med frugtkød.
Måltidet skal være færdig senest kl.:____

Indtil 1 time før mødetiden anbefales det at dit barn drikker klare væsker f.eks. vand, saftevand, æblejuice (filtreret) eller sukkervand. Der må ikke drikkes efter kl.:_______

Ammer du dit barn, må det ammes indtil 4 timer før mødetiden.
Amningen skal være færdig senest kl.:___

Inden bedøvelsen

Inden operationen og bedøvelsen vil en anæstesilæge se dit barn og tale med dig om bedøvelsen. Lægen vil stille spørgsmål, f.eks. om dit barn har været bedøvet før, om barnet har allergi eller lider af kroniske sygdomme, om dit barn er i behandling med medicin, er forkølet eller har løse mælketænder. Alt dette skal vi vide for at kunne tilrettelægge netop den bedøvelse, der  passer bedst til dit barn.

Din rolle som forælder

Det er helt forståeligt, hvis du er nervøs, når dit barn skal bedøves og opereres. Vi vil opfordre dig til at følge dit barn ned til operationsgangen og være hos dit barn, når det bedøves. Hvis du synes, det er svært at være med på operationsstuen og gerne vil sige ”godnat” på gangen, så er det  naturligvis helt ok. Bare husk at sige det til  anæstesi- og operationspersonalet, så de kan hjælpe dig bedst muligt med det hele.

Patientsikkerhed i fokus

Inden dit barn bliver bedøvet, skal anæstesi- og operationspersonalet kontrollere barnets navn, cpr-nummer samt hvilken operation, der er planlagt. De mange gentagne spørgsmål kan måske virke lidt irriterende, men de er en del af vores sikkerhedsprocedure før en operation.

Selve bedøvelsen

Den lokalbedøvende creme som barnet har fået på begge håndrygge hjemmefra, fjerner vi lige før, dit barn kommer ind på operationsstuen. Den lokalbedøvende creme gør, at barnet næsten ikke mærker, at det får lagt et PVK (et lille plastikrør) i hånden.

Dit barn kan herefter få sovemedicinen deri. Alternativt kan bedøvelsen starte ved, at dit barn får en maske og inhalerer sovemedicinen.

Når dit barn sover, vil du blive fulgt ud af stuen, og du kan gå ud i venteområdet eller gå en tur. Vi ringer til dig, når dit barn er i opvågningen, så du kan være der, når det vågner. Når dit barn er vågent og klar til det, kan I tage hjem.

Behandling af smerter efter operationen Smertebehandlingen af dit barn er forskellig alt efter operationens type og omfang. Du vil få skriftlig og/eller mundtlig information om,  hvilken type smertestillende medicin, dit barn skal have, hvor meget og hvor hyppigt, det skal gives. Dit barn vil i langt de fleste tilfælde få lagt en lokalbedøvelse, når det sover, så barnet ikke har ondt, når det vågner. Lokalbedøvelse virker som regel i 2-6 timer efter operationen.

I får udleveret en smerteplan og smertestillende medicin til det første døgn. Barnet kan efter- følgende have lette smerter og behov for smertestillende paracetamol i 2-3 døgn efter  operationen.

Panodil 

Hvis barnet skal opereres, anbefales det på  forhånd at købe smertestillende Panodil  (håndkøb), til brug i dagene efter.

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at henvende dig til en af operations – eller opvågningssygeplejerskerne.

Se yderligere information på vores hjemmeside 
www.rigshospitalet.dk/ANOP-JMC

Redaktør