Gå til hovedindhold

Blodtryksmåling

I forbindelse med at du skal starte i behandling med Leflunomide, skal du have målt dit blodtryk hver 14. dag de første 6 måneder, da medicinen godt kan give let forhøjet blodtryk.

Du er begyndt behandling med medicinen leflunomid (®Arava).

Den kan i nogle tilfælde give lettere stigning i blodtrykket. Derfor er det vigtigt, at du måler dit blodtryk regelmæssigt.

I de første 3 måneder skal du måle dit blodtryk hver 14. dag.

Herefter skal du måle det, inden du kontakter klinikken for at få udleveret mere leflunomid.

Hvad skal du gøre?

Udstyr

  • Du skal købe et blodtryksapparat til overarmen.
  • Apparatets manchet skal passe til din overarms størrelse. Få råd om det af sygeplejersken her i klinikken eller på apoteket.  

Før måling

  • Undgå at ryge i 30 min. før målingen.
  • Drik ikke kaffe 30 min. før målingen.
  • Slap af i mindst 5 min. før målingen.

Måling

  • Sæt dig roligt og afslappet i en stol med begge fødder fladt på gulvet.
  • Undgå at tale eller bevæge dig under målingen.
  • Brug den samme overarm hver gang.
  • Din overarm skal være bar, når du måler dit blodtryk.
  • Placer manchetten 3-5 cm over albuebøjningen med luftslangen midt på armen.
  • Tjek, at manchetten ikke sidder for stramt. Der skal være plads til, at du kan føre én finger ind mellem manchetten og huden på din overarm.
  • Mål dit blodtryk.

Hold klinikken løbende informeret om dine målinger

Når du har målt dit blodtryk, skal du skrive det ind i appen MinSP. Klinikken får automatisk dine resultater. Du vil blive kontaktet, hvis der er behov for det.

Hvis du ikke bruger appen, udleverer vi dig et skema. Du skal skrive dine målinger ind i skemaet. Vi vil bede dig oplyse dine målinger, når du kontakter klinikken for at få mere Leflunomid. Hav derfor gerne dine målinger klar.

Hvad skal du være opmærksom på?

Hvis dit blodtryk er på 150/95 eller højere, skal du skrive til os i MinSP eller ringe i klinikkens åbningstid. Hvis du samtidig oplever hovedpine, svimmelhed eller hjertebanken udenfor klinikkens åbningstid, bør du ringe til din egen læge eller 1813.

Har du spørgsmål?

Skriv til os på www.Minsundhedsplatform.dk eller i appen MinSP. Ellers ring til klinikken.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden