Resume

Symptomer fra benene pga. diskusprolaps i lænderyggen er en hyppig tilstand. De skyldes tryk på nerver til benet. Oftest er det største problem bensmerter, som kan være meget svære. Derudover er der ofte smerter i lænderyggen og føleforstyrrelser i benene. Der kan også opleves nedsat kraft i benene. Langt de fleste tilfælde bedres af sig selv eller med træning uden operation bl.a. fordi diskusprolapsen ”går i sig selv”.

Hvad er en diskusprolaps?

Rygsøjlen består af 24 ryghvirvler. 5 af hvirvlerne sidder i lænden. Hvirvlerne danner et beskyttende rør omkring rygmarven og har i begge sider nogle kanaler, som nerverne løber igennem ud til resten af kroppen. Mellem hvirvlerne sidder der en slags ”støddæmpere”, som er små faste skiver af brusk med en geléagtig kerne i midten. De kaldes hver især en diskus. Der kan opstå små revner i diskus, og den bløde kerne kan blive presset ud gennem revnen. Dette kaldes diskusprolaps. Derved kan der komme tryk på en eller flere af nerverne til benene. Det er en almindelig tilstand, som ses i alle aldre, dog hyppigst i 40 – 60 årsalderen. Mange mennesker har diskusprolaps, som giver få eller ingen symptomer da de ikke trykker på nerverne. Ofte kan der ikke påvises en årsag, men arvelige forhold eller rygning kan være medvirkende.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles normalt ud fra din sygehistorie og en lægelig eller fysioterapeutisk undersøgelse af din ryg. Undersøgelsen skal også afklare, om du har andre sygdomme, som kan give lignende symptomer. Nervepåvirkning i ryggen kan også skyldes forsnævring i rygsøjlen af anden årsag end diskusprolaps. En MR-scanning af ryggen kan afklare om der er en diskusprolaps eller ej. Oftest har det dog ingen betydning for din behandling at få dette afklaret. Hvis man overvejer operation, skal der foretages MR-scanning.

Symptomer på diskusprolaps

Symptomerne på diskusprolaps med nervetryk afhænger af, hvor i ryggen prolapsen sidder, og dermed hvilken nerve den eventuelt trykker på. Diskusprolapser i lænden giver ofte stikkende, brændende og jagende smerter ned i ét eller begge ben. Du vil også kunne få føleforstyrrelser som føles som en prikkende og sovende fornemmelse, eller du kan have nedsat følsomhed i huden på benet. Nogle får nedsat kraft i musklerne i benet. I sjældne tilfælde kan en diskusprolaps påvirke nerverne, som styrer vandladning og afføring. Det kan medføre, at du mister kontrollen over vandladningen og/eller afføringen. Diskusprolaps kan også give smerter i ryggen.

Symptomerne bedres normalt indenfor 4-6 uger, men der kan gå flere måneder, før de forsvinder helt eller bedres. Mange har dog lettere smerter eller føleforstyrrelser i perioder.

På de to billeder kan du se rygsøjlens opbygning. Læg mærke til hvordan nerverne ligger i forhold til knogler og diskus. Det første billede viser rygsøjlen set fra siden. Det andet billede viser et tværsnit af rygsøjlen. Bemærk især kernen i diskus (diskusprolaps), som trykker på nerven.

Undersøgelser

Din sygehistorie med en god beskrivelse af dine symptomer kombineret med en grundig læge- eller fysioterapeutundersøgelse er helt afgørende for at stille diagnosen. Røntgen og skanningsundersøgelser er kun nødvendige i sjældne tilfælde. De skal dog bruges, hvis man må overveje operation.

Andre undersøgelser kan bruges, hvis der er begrundet mistanke om andre sygdomme.

Behandling

Det er vigtigt, at du får grundig information om din tilstand, så du forstår, hvorfor symptomerne opstår, og hvordan du håndterer symptomerne bedst, mens de står på.

Det er vigtigt at genoptage dagligdags aktiviteter og arbejde, så vidt det er muligt. Man skal ikke lade sig styre af smerterne og være bange for at lave bestemte aktiviteter. Ryggen er stærk og kan tåle belastning, også når der er smerter. Sengeleje er ikke en behandling for ryg og ben-smerter. Forsøg at have en optimistisk holdning til, at ryggen kommer i orden igen, og at det ikke er farligt. Sammen med fysisk aktivitet, stimulerer det kroppens evne til at hele.

Aktivitets- og træningsvejledning

Vi anbefaler, at du holder dig i gang med dagligdags -aktiviteter, arbejde og motion. Motion er er f.eks. at gå en tur, cykle eller svømme. Hvis dine smerter bliver værre i forbindelse med bestemte aktiviteter, skal du måske gøre dine aktiviteter på en lidt anden måde, end du plejer, eller holde flere pauser. Vi anbefaler, at du træner din ryg. Der er ikke nogen dokumentation for, at den ene form for rygtræning er bedre end den anden.

Medicin

Smerter som skyldes en diskusprolaps, der trykker på nerveroden, kan være meget kraftige. Der er mange forskellige former for smertestillende medicin, som kan forsøges mod smerterne. Ofte hjælper de kun lidt og der kan komme bivirkninger, men medicinen kan være nødvendig i en periode f.eks. af hensyn til nattesøvn og dine daglige aktiviteter.

Anden behandling

Der er ingen dokumentation for, at manipulation, akupunktur, massage, ultralyd, is eller varme hjælper på symptomer, som skyldes diskusprolaps.

Operation

Hvis dine symptomer ikke er bedret så meget, at du er i stand til at klare almindelige dagligdags aktiviteter og dit arbejde 2- 3 måneder efter, at du begyndte at have symptomer, og du har forsøgt træning i mindst 4 uger, kan operation overvejes. Hvis der ikke er konstante smerter, er der ikke noget i vejen for, at man venter længere tid med at tage stilling til evt. operation.

Hvad skal du være opmærksom på?

Ved svær eller pludselig fornemmelse af kraftesløshed eller lammelse i benene eller ved manglende kontrol over vandladning eller afføring kan der være brug for en akut operation (dette er meget sjældent). I så fald skal du kontakte rygklinikken med det samme. Er det uden for klinikkens åbningstid, henviser vi til, at du kontakter Akuttelefonen på telefonnummer: 1813.

Prognose

Langt de fleste patienter oplever en væsentlig bedring indenfor 2-3 måneder og skal ikke opereres. Patienter, der ikke er blevet opereret, har det lige så godt efter et år, som de der er blevet opereret. Omkring 85 % af de opererede patienter oplever en klar bedring af deres smerter i benene, ofte i løbet af ganske få dage. Der kan komme komplikationer ved en operation. Desuden oplever ca. 10 % af de opererede patienter en forværring af smerterne i ryggen i lang tid efter operationen og hos nogle bliver smerterne kroniske. Derfor skal man kun opereres, hvis skanningsbillederne passer præcist med symptomerne og hvis man har forsøgt træning. Du kan læse mere om operation i særskilt vejledning Link.