Hvorfor laserbehandling
Du har fået konstateret overfladiske tumorer i blæren, og det er aftalt, at du skal have fjernet disse med laser ambulant.
Hvis du er i bloddfortyndende behandling, aftaler du med lægen på sygehuset, om du skal holde pause med medicinen.
Forberedelse
Du må ikke have blærebetændelse, når du møder til behandling.
Vi undersøger derfor din urin, når du møder. Hvis du har blærebetændese vil du blive sat i behandling med antibiotika, og laserbehandlingen udsættes til infektionen er overstået.
Hvis du hjemme har symptomer på blærebetændelse, skal du aflevere en urinprøve hos din egen læge en uge før, du skal møde hos os. Får du besked af egen læge på, at du har blærebetændelse, bedes du kontakte os hurtigst muligt med henblik på en ny tid.
Hvor længen varer behandlingen
Behandlingen varer alt i alt ca. 45 minutter.
Hvordan foregår behandlingen
Behandlingen foregår i Urinvejskirurgi, klinik 2111, og du kan gå hjem samme dag.
Du får anlagt et engangskateter og blæren tømmes for urin.
Du ligger på ryggen på et undersøgelsesleje.
Sygeplejersken vasker af ved urinrørsåbningen og instillerer derefter lokalbedøvende creme i urinrøret.
Der anvendes en bøjelig kikkert hvorigennem behandlingen foretages. Først tages en vævsprøve og bagefter fjernes tumoren med laser. Der vil danne sig sårskorper, hvorfor det er helt normalt, at der kan komme blod i urinen ca. 10 dage efter, når disse afstødes og falder af.
Efter laserbehandlingen
Ingen du går hjem skal du tømme blæren
Du skal søge for at drikke godt resten af dagen og tømme blæren med regelmæssige mellemrum.
Du kan få svie og lidt blødning ved de første vandladninger. Dette er ufarligt og forsvinder af sig selv i løbet af en dag eller to.
Når sårskorperne falder af, og der eventuelt igen kommer blod i urinen, drik da rigeligt.
Hvis generne fortsætter efter en til to dage og du eventuelt får feber, bør du tale med din egen læge og blive undersøgt for eventuelt urinvejsinfektion.
Du får svar på vævsprøverne via brev/E-boks.
Har du holdt pause med den blodfortyndende medicin, skal det aftales med lægen, hvornår du skal starte på den blodfortyndende medicin igen.
Du vil blive indkaldt til kikkertundersøgelse i Urinvejskirurgi Klinik, 2111, 4 måneder efter laserbehandling.
Med venlig hilsen
Personalet Urinvejskirurgi Klinik, 2111