Begrænsninger af fosfat hos børn og unge

Information om fosfat i kost og inspiration til hvordan fosfat kan begrænses i kost for børn og unge.

Det at være nyresyg kan have mange forskellige udfordringer, også når det kommer til kosten. I mange tilfælde kræver det en kostomlægning som kan være en stor udfordring for barnet. Dog er gevinsten betydelig, da man får færre symptomer, færre indlæggelser og et længere liv.

Diætister med speciale i nyresygdomme kan udarbejde en personlig kostplan og vejlede i, hvordan de nødvendige kostændringer bliver en del af hverdagen, samtidig med at barnets vækst og udvikling sikres bedst muligt.

Denne vejledning skal ses som et skriftligt supplement til den vejledning, du/I modtager af den kliniske diætist.

Når vi i størstedelen af denne pjece skriver ’barnet’, refererer det både til mindre børn og unge mennesker op til 18 år. For at lette læsningen skriver vi konsekvent ’barnet’, men det dækker over både børn og unge mennesker.

Hvorfor begrænse fosfat?

Fosfat er et mineral, der bindes til calcium og hjælper til med opbygge og vedligeholde sunde og stærke knogler.

Normalt, er det nyrerne, der kontrollerer udskillelsen af fosfat. Men når nyrerne ikke længere fungerer optimalt, vil fosfat ophobe sig i blodet. Et højt indhold af fosfat i blodet kan give hudkløe, afkalkning af knoglerne eller tilkalkning af hjerteklapperne.

Hvor findes fosfat?

Fosfat findes naturligt i en stor del af de madvarer vi spiser til dagligt, og hverken kan eller skal udelukkes helt fra kosten. Herudover bruges fosfat som tilsætningsstof i mange madvarer – læs mere om dette længere fremme i denne patientinformation.

Ifølge danske undersøgelser spiser børn i alderen 4-17 år i gennemsnit ca. 1300-1400 mg fosfat dagligt, hvoraf 50-70 % optages i tarmen. Det er over dobbelt så meget som anbefalet til et raskt barn, da den daglige anbefaling er 470 – 700 mg. I mange tilfælde vil blot en reduktion til den daglige anbefaling være et mål.

Når man er nyresyg og har forhøjet fosfat, anbefales det at reducere indtaget af fosfat. Det vil dog altid være i samråd med barnets læge, hvor meget fosfat indtaget skal mindskes. 75 % af det fosfat, vi spiser, kommer fra mælk, ost, groft brød og kød.

Begræns indtaget af mejeriprodukter og spis mindre groft brød, så mindskes indtaget af fosfat væsentligt.

Mange madvarer, der har et naturligt højt indhold af fosfat, er også gode kilder til protein:

  • Mælk og andre mejeriprodukter
  • Kød
  • Fjerkræ
  • Fisk
  • Æg

Det er vigtigt, at disse fødevarer er en del af barnets normale kost for på den måde at sikre, at barnet får den rigtige mængde protein hver dag til at sikre vækst, men portionerne skal ikke være for store. Diætisten kan vejlede i portionsstørrelser, der passer til netop dit barn, da det varierer fra barn til barn, hvor stort behovet er.

Mejeriprodukter

Mejeriprodukter indeholder også meget fosfat, og mange børn spiser eller drikker ofte meget mælk, ost eller yoghurt.

Daglig anbefaling ved fosfatbegrænsning:

1½ dl mælk eller surmælksprodukt eller 25 g ost eller 3 dl soja-, ris-, eller havredrik eller 3 dl soja-, ris-, eller havreyoghurt uden tilsat fosfat.

Dog kun 1½ dl hvis du vælger soja-, ris-, eller havredrik med kakao, da kakao indeholder meget fosfat.

Husk, at:

  • Kokosmælk har samme fosfatindhold som mælk.
  • Piskefløde har et lavt indhold af fosfat. Derfor er piskefløde et godt alternativ til mælk.

Brug fløde fortyndet med vand (blandingsforhold 1:4).

  • Fortyndet fløde kan anvendes i sovs, stuvninger og risengrød.
  • Ost skal også begrænses til maks. 25 g per dag (1 skive færdigskåret ost vejer 20 g). Der findes ostetyper med et lavere indhold af fosfat som kan erstatte hårde oste og smelteoste.
Information om fosfatindhold i mejeiprodukter
Information om fosfatindhold i mejeiprodukter.

Fosfat som tilsætningsstof

Fosfat findes både som naturligt og tilsat fosfat (E-numre). Det fosfat, der forekommer naturligt i vores mad, optages ca. 50-70 %, hvorimod det tilsatte fosfat optages 100 %.

Fosfat findes i en række tilsætningsstoffer som fx antioxidant, fortykningsmiddel, stabilisatorer eller smeltesalt. Disse har følgende E-numre:

E338, E339, E340, E341, E343, E450, E451, E452

De findes ofte i kødpålæg, pølser, Cola®, Faxe Kondi®, smelteost og finere bagværk (f.eks. småkager, kager og kiks).

Det er derfor rigtig vigtigt at læse varedeklarationen igennem og se efter, om der er tilsat fosfat i varen. Kig efter E-numrene, men også om der står noget, der ender på –fosfat eller -phosphate.

Anbefalinger til at undgå/reducere indtaget af fosfatholdige tilsætningsstoffer:

  • Brug rester f.eks. hele kødstykker som pålæg (OBS på om det er saltet, konserveret eller røget, da det kan være tilsat fosfat)
  • Brug pålæg fra ’Den Grønne Slagter’ eller ’Pålægger’ fra Tulip – de er uden tilsat fosfat.
  • Minimer forbruget af langtidsholdbare og forarbejdede fødevarer.
  • Spis primært hjemmelavet mad
  • Spis så frisk og naturligt som muligt
  • Spis økologisk (må ikke tilsættes fosfat, dog er E341 tilladt i økologiske kager og brød)
  • Spis flødeost i stedet for smelteost
  • Spis hjemmebagt kage i stedet for købekage.

Fosfatbindere

Fosfat kan reguleres ved forskellige metoder. Man kan først og fremmest vælge madvarer med et lavere indhold af fosfat.

Derudover kan man spise fosfatbindere sammen med maden. Fosfatbindere er piller eller pulver, der virker i tarmen ved at binde sig til det fosfat, man spiser.

Det er vigtigt, at tabletterne tages lige før eller sammen med maden, da de ellers har ringe effekt.

Mad du kan spise frit

Kød, fisk, fjerkræ og æg

  • Kød, fisk og fjerkræ
  • Æggehvider

Brød, mel og gryn

  • Franskbrød, grovfranskbrød og rugbrød
  • Hvide ris, pasta og couscous
  • Hvedemel og majsstivelse (Maizena®)
  • Cornflakes

Kartofler

  • Alle slags kartofler

Grøntsager

  • De fleste grøntsager

Frugt

  • Alle typer af frisk, frossen og henkogt frugt

Drikkevarer

  • Kaffe og te

Diverse

  • Krydderier, krydderurter
  • Eddike og sennep.

Mad du kan spise i moderate mængder

Kød, fisk, fjerkræ og æg

  • 2-3 æggeblommer om ugen

Brød, mel og gryn

  • Spelt- og grahamsbrød. Grahams-, hvede-, og rugknækbrød
  • Havregryn og bulgur

Mælkeprodukter, ost og alternativer til dette

  • Pr. dag: 150 ml mælk eller surmælksprodukt eller 25 g ost eller 300 ml sojadrik eller 300 ml soyayoghurt uden tilsat fosfat
  • Havre- og risdrik
  • Smørbar fløde-/friskost 6%, 15%, 27% og 33%
  • Kvark, fromage frais, skyr, hytteost og rygeost
  • Fløde 13 % og 38 %
  • Creme fraiche 9%, 18% og 38% og cremefine
  • Soja madlavningsfløde

Grøntsager

  • Grønne ærter
  • Linser

Diverse

  • Kokosmælk.

Mad du bør være forsigtig med

Kød, fisk, fjerkræ og æg

  • Lever
  • Frisk og røget torskerogn

Brød, mel og gryn

  • Fuldkornspasta og brune ris
  • Müsli og klidprodukter

Mælkeprodukter

  • Smelteost og parmesanost

Grøntsager

  • Tørrede bælgfrugter, fx kikærter og brune bønner

Frugt

  • Nødder og mandler
  • Tørret frugt

Drikkevarer

  • Kakaomælk og andre kakaodrikke
  • Cola og Faxe Kondi

Diverse

  • Kakao, chokolade, marcipan og nougat
  • Stjernefrugt (Carambole). Alle nyresyge frarådes at spise denne frugt. Vær opmærksom på, at multifrugtjuice samt tørrede frugtblandinger kan indeholde stjernefrugt.

Andre madvarer med lavt fosfat indhold

Følgende madvarer har generelt et lavt indhold af fosfat, men af andre sundhedsmæssige årsager kan der være grund til at begrænse dem:

  • Sodavand (undtagen Cola og Faxe Kondi, der er tilsat fosfat), saftevand og læskedrikke
  • Sukker, marmelade, honning og sirup
  • Bolsjer uden fyld, vingummi, tyggegummi, flødeboller, skumslik og pebermyntepastiller
  • Øl, vin og spiritus
  • Salt og bouillon i den daglige madlavning og i industrifremstillede fødevarer
  • Plantemargarine, olie, oliemargarine, smør og fedt
  • Mayonnaise og remoulade. 

Dagkostforslag

Kostforslaget indeholder ca. 6530 kJ, 63 g protein og 900 mg fosfat

Dette er et forslag til, hvad barnets kost kan bestå af. I samråd med jeres diætist kan I finde ud af, hvad der er bedst for jeres barn at spise.

Morgenmad

30 g cornflakes, 1,5 dl minimælk
1 stk. frugt

Mellemmåltid

1 skive grovfranskbrød med 1 spsk. flødeost
1,5 dl Juice

Frokost

2 skiver rugbrød/bondebrød/brød af lysere type
Pålæg: Brug magert økologisk pålæg eller fisk
1/5 peberfrugt, 1 lille gulerod, 2 skiver agurk
Vand

Mellemmåltid

1 skive rugbrød med magert økologisk pålæg
1 stk frugt
Vand

Aftensmad

100 g kød, fisk, eller kylling
100 g hvid pasta
150 g grøntsager, f.eks. dampet broccoli eller gulerodsråkost
1 spsk olie til stegning/dressing
Saftevand eller vand

Evt. sent mellemmåltid

1 skive lyst brød med 1 spsk marmelade

Sondeernæring og tilskudsdrikke

Hvis dit barn har brug for sondeernæring, modermælkserstatning eller tilskudsdrikke, findes der specielle fosfat- og kaliumfattige produkter, såsom Renastart og Renilon. Brugen af disse produkter sker altid i samråd med din læge eller diætist.

Referencer

  1. Danskernes kostvaner 2011-2013, Rapport, DTU
  2. Nyreforeningen
  3. Leo Pharma
  4. Foodcomp.dk
  5. Nordic Nutrition Recommendations 2012

 

For mere information kontakt din kliniske diætist:

_________________________________________________________________________________

Redaktør