Astma hos børn

Information omkring astma hos børn, samt hvilke muligheder der er for lindring.

Astma er en sygdom, hvor der er en kronisk betændelsesreaktion i luftvejsslimhinden, som fører til, at luftvejene bliver forsnævrede. Det gør luftpassagen gennem luftvejene mere besværlig.

Viser hvordan luft passere igennem lungevævet, hvor ilten afgives til blodet.

Lungernes luftveje kaldes bronkier. Ved et astmaanfald opstår der hævede slimhinder i bronkierne og sammentrækning af de små muskler omkring
bronkierne. Derved forsnævres bronkierne, og barnet oplever vejrtrækningsbesvær – ofte ledsaget af piben eller hvæsen. 

Til venstre ses en normal bronkie, og til højre en astmatisk bronkie med hævet slimhinde, meget slim og sammentrukne små muskler.
Til venstre ses en normal bronkie, og til højre en astmatisk
bronkie med hævet slimhinde, meget slim og sammentrukne
små muskler.

Ved astma har bronkierne en øget følsomhed, som gør, at nogle påvirkninger kan udløse astmasymptomer. Det kan f.eks. være kraftig fysisk aktivitet, fugtigt vejr, forkølelse og tobaksrøg.

Astma og allergi

Allergi kan spille en rolle, specielt hos børn med astma i skolealderen. De mest almindelige allergier skyldes husstøvmider, dyrehår (hund og kat), samt pollen fra græs og træer, og symptomer på høfeber (løbenæse, stoppet næse eller røde øjne) er ofte ledsagesymptomer. Endvidere kan astma være kombineret med eksem, som udvikler sig allerede i de første to leveår.

Er astma arveligt?

Hvis én af forældrene har høfeber eller astma, har barnet øget risiko for astma. Risikoen øges hvis begge forældre eller en søskende har høfeber
eller astma.

Luftvejsproblemer hos bedsteforældre øger ikke barnets risiko for astma.

Hos 75 % af børn, der udvikler astma, får børnene de første symptomer før 4-års alderen.

Forebyggelse og behandling

Har dit barn symptomgivende allergi, er det vigtigt, at barnet har så lidt kontakt som muligt med de ting, som barnet ikke tåler. Det drejer sig især om allergi overfor husstøvmider og pelsdyr.

Tobaksrøg

INGEN børn bør udsættes for tobaksrøg i hjemmet. Således heller ikke børn med astma. Tobaksrøg forværrer astmasymptomer.

Medicin og bivirkninger

Hos børn, som kun har lette astmasymptomer og hvor det sker sjældent, består behandlingen i at give anfaldsmedicin, når der er opblussen af astmaen.

Forebyggende medicin gives, hvis der er symptomer flere gange om måneden, eller hvis der har været et kraftigt astma-anfald.

Anfaldsmedicin

Anfaldsmedicin (”Blå” medicin: ”Airomir”, ”Ventoline”) afslapper musklerne omkring bronkierne, så de åbnes og luften lettere passerer igennem. Den inhalerede medicin virker i løbet af få minutter og mindsker astma symptomerne nu og hér, men har ingen forebyggende virkning på den kroniske irritation i bronkierne. Denne type medicin bør ikke gives som mixtur, idet der er
mere udtalte bivirkninger og ringere effekt på symptomerne.

Bivirkninger

Normalt ingen, men store doser kan give hjertebanken, indre uro og rysten på hænderne.

Forebyggende medicin

Forebyggende medicin (inhaleret binyrebarkhormon ”Brun” medicin: Flixotide”, ”Giona”, ”Spirocort”, ”Pulmicort”) tages dagligt og dæmper irritationen i bronkierne. Medicinen, som indeholder binyrebarkhormon, virker gradvist i løbet
af nogle uger. Irritationen i bronkierne aftager, lungefunktionen bliver bedre, symptomerne aftager, og risikoen for astma-anfald bliver mindre.

Bivirkninger

Bivirkninger kan ses i form af svamp i munden og hæshed. Hos småbørn, som får inhalation via maske, kan der ske forandringer i huden omkring munden. Skyl munden eller børst tænder og tør barnets ansigt af hver gang det har fået medicin. Når den anbefalede dosis bruges, er bivirkningerne sjældne og ikke alvorlige.

Hvordan får barnet medicinen?

Astmamedicin gives som inhalation. På den måde kan medicinen påvirke bronkierne uden at påvirke resten af kroppen.

Hos børn under 6-7 år gives behandlingen med en spray, som sættes på en lille beholder (spacer), hvorfra barnet indånder medicinen. Her tager barnet 1 ”pust” medicin og herefter 10 vejrtrækninger. Ved flere ”pust” medicin gentages proceduren med 10 vejrtrækninger for hvert nyt pust.

Skolebørn bruger små inhalatorer, hvorfra medicinen inhaleres i pulverform ved et kraftigt sug. Nogle børn vil have gavn af at have en inhalator til anfaldsbehandling (”Blå medicin”) i sportstasken, så de kan tage anfaldsmedicin umiddelbart før og evt. også under sport.

Hvor lang tid skal barnet have medicin?

Behandling med forebyggende medicin helbreder ikke astma og den forebyggende effekt vil forsvinde i løbet af et par uger hvis behandlingen
stoppes.

Astma-symptomerne kan variere hos det enkelte barn, hvorfor behovet for forebyggende medicin altid bør justeres i forhold til symptomer. Man vil altid tilstræbe lavest mulige effektive dosering af inhaleret binyrebarkhormon.

Hos nogle børn forsvinder astmaen i løbet af nogle år. Hvis barnet igennem lang tid ikke har haft astmasymptomer, vil lægen kunne forsøge at give en pause med behandlingen, for at se om der stadig er behov for den.

 Forskellige typer af inhalatorer til at give medicin på.  Fra venstre: spacer, turbohaler, easyhaler.
 Forskellige typer af inhalatorer til at give medicin på.
 Fra venstre: spacer, turbohaler, easyhaler.
Redaktør