Armprotese - træning af færdigheder

Træning af færdigheder med armprotese baseret på SIRS (Skills Index Ranking Scale)

En metode til træning af færdigheder med armprotese udarbejdet af Liselotte Hermansson, Kristina Waldenöv, Katarina Mattson, Neurofysiologisk klinik, Armproteseafdelingen (RSÖ) Örebro, Sverige.

Revideret og tilpasset danske forhold ved:
Ellen Rasmussen, specialeansvarlig ergoterapeut og Rikke Nielsen, ergoterapeut Ergoterapien 4401, Afdeling for Ergo- og Fysioterapi, Rigshospitalet.

Armproteseenheden på Rigshospitalet arbejder efter SIRS metoden ved træning af børn i brugen af en myoelektrisk armprotese.

SIRS bygger på:

20 års kliniske erfaringer i udvikling af gribefunktioner hos børn med håndproteser
Kliniske aktivitetsanalyser ifølge Sally Hobbs Cubie
Christer Sollermans klassificeringer af gribe-typer

SIRS kan beskrives som en trappe med 14 trin, som barnet skal op af for at beherske brugen af protesen. Første trappetrin er at have protesen på, andet trappetrin er at anvende protesen som støtte osv.

Trappen er ikke aldersrelateret, men udgår fra de individuelle færdigheder.

Træningsprogrammet er foruden en beskrivelse af færdigheder et redskab til planlægning af et individuelt træningsprogram. Når barnet har opnået en færdighed stilles nye krav mod næste niveau.

Træningen baseret på SIRS kan udføres på flere niveauer samtidig. Et barn, der bruger sin protese som støtte kan f.eks. samtidig træne manøvrering af grebet ved at åbne og lukke protesehånden.

Mange aktiviteter og øvelser kan udføres på forskellige måder og gentages derfor flere gange på 14-trins trappen.

Det er vigtigt at finde sjove og stimulerende to-hånds-aktiviteter, som barnet kan udføre under træningen. Vi vil komme med nogle forslag til forskellige aktiviteter på de 14 trappetrin. Bagefter er det op til forældre/terapeuter at gøre træningen stimulerende og meningsfuld, hvilket er nødvendigt for et godt resultat.

1. At have protesen på

Det første trin indebærer, at barnet accepterer at have protesen på. Barnet skal bære protesen i løbet af dagen for at vænne sig til vægten, og til at armene er lige lange.
Målet er, at protesen anvendes størstedelen af dagen uden tvang.

Alle børn er forskellige. Nogle accepterer at bære protesen med det samme og hele dagen, mens andre ikke vil have den på. Det er vigtigt at have regler, rutiner og mål for at bære protesen. En måde er at bestemme, at barnet skal bære protesen hver dag i nogle timer og derefter gradvis øge tiden. Man skal også være enige om, at barnet i visse situationer altid skal bære protesen, f.eks. ved gåture og måltider.

Hvis barnet har svært ved at acceptere protesen, er det vigtigt, at barnet er udhvilet, når protesen sættes på. Det er vigtigt, at barnet kan se protesen for at få en følelse af, at protesen indgår i kropsbilledet.

Forslag til aktiviteter:

Trille bold
Klappe i hænderne
Forskellige lege, f.eks. "Lille Peter Edderkop" og andre sangleje
Danse i ring og holde hinanden i hænderne
Spadsere og holde barnet i protesehånden

2. Protesen anvendes som støtte

Andet trin indebærer, at protesen bruges som støtte, når barnet sidder, kravler og rejser sig op.

Dette giver stabilitet og symmetri i bevægemønstret.

Barnet kan her støtte sig mod og belaste protesesiden. Barnet bliver bevidst om, at begge arme er lige lange. Når barnet leger på gulv eller skal rejse sig på alle 4 giver armene stabilitet til hele kroppen. Barnet lærer at belaste armene på begge sider samtidig og tør dermed stole på protesearmen. Barnet får en "kropsfølelse" i protesen.

Forslag til aktiviteter:

Lege på gulvet
Gå på alle 4, lege trillebør
Gribe bilateralt om

3. Spontane bevægelser

Når barnet har accepteret at bære protesen, kan spontane bevægelser ses. Barnets bevægelser bliver naturlige, og protesehånden medinddrages i leg.

Ved at inddrage protesearmen i forbindelse med leg trænes balance, og barnet lærer at medinddrage protesen i naturlige bevægemønstre. Når barnet er blevet vant til at bære protesen hele dagen, kan man se medsving af begge arme ved gang. Hvis barnet ikke har opnået spontane medbevægelser, hænger protesearmen oftest stift ned langs siden.

Forslag til aktiviteter:

Lege med store emner f.eks. bolde
Trille og sparke til bold
Lege i sandkasse, køre rutsjebane
Gå balancegang
Klappe i hænderne, gå som soldater
Sanglege – f.eks. "Bjørnen sover"

4. Protesen anvendes som støtte og modhold

Dette trin indebærer, at barnet spontant kan placere protesehånden, så den bruges som støtte og modhold. Protesearmen involveres i kropsbilledet, og barnet begynder at arbejde spontant bimanuelt. Når barnet f.eks. tegner efter en figur fra en skitse, holder det skitsen med protesehånden og tegner med den raske arm.

Forslag til aktiviteter:

Holde en genstand med begge hænder
Kaste en stor bold, trille store og små bolde
Slå kolbøtter
Stå på hovedet eller på hænder
Skille og samle forskellige emner, f.eks. store legoklodser, Playmobil og klodser
Tegne fra skitse, male figurer

5. Lære at betjene protesegreb

Når man for første gang bliver udstyret med en protesehånd med aktiv gribefunktion, skal barnet først lære at manøvrere grebet – dvs. åbne og lukke protesehånden. Behandlere eller forældre rækker barnet forskellige genstande, som barnet skal gribe omkring og slippe igen.

Før hver behandling er det vigtigt at kontrollere, at elektroderne er rigtig indstillet. Elektrodeindstillingen er individuel og bør justeres med jævne mellemrum. Det skal være sværere at åbne end at lukke hånden for at undgå, at barnet taber ting.

Forslag til aktiviteter:

Gribe og slippe forskellige genstande - flade, runde og kantede ting, store og små legesager
Lave træhalskæde med store og små kugler
Putte klodser i kasser

6. Transverselt volargreb med støtte for underarm

Når barnet har lært at manøvrere grebet, kan det lære at bruge et transverselt volargreb, hvor protesens vægt mindskes, når barnet f.eks. holder i et cykelstyr eller anvender en kagerulle. Her skal barnet koncentrere sig om at åbne og lukke grebet og holde fast i de forskellige emner. Det er vigtigt, at barnet lærer at holde fast i grebet, så det f.eks. ikke vælter på cyklen.

Forslag til aktiviteter:

Cykle, køre dukkevogn, gåvogn
Rulle dej med kagerulle
Vippe

7. Pincetgreb med støtte for underarmen

Næste trin indebærer at barnet lærer at anvende pincetgrebet med støtte for underarmen. Barnet kan anbringe forskellige emner i protesehånden og udføre bimanuelle aktiviteter. Med den raske hånd kan barnet stoppe ting i protesehånden, og f.eks. samle eller adskille forskellige genstande, eller holde et stykke papir i protesehånden og klippe en figur ud med den raske arm.

Forslag til aktiviteter:

Bygge med legoklodser
Adskille og samle genstande
Trække trækugler på snor eller piberensere, sy og klippe
Tage tandpasta på tandbørste
Klippe kort, klippe figurer ud
Holde en bog og bladre

8. Transversel volargreb uden støtte for underarmen

Når barnet er i stand til at anvende protesearmen uden støtte for underarmen, kan det udføre en række bimanuelle aktiviteter. I de forskellige situationer holder barnet med protesehånden og arbejder aktivt med den raske arm. Et eksempel kunne være at spille rundbold – her holdes bolden i protesehånden – bolden slippes – og der slås til bolden med den raske arm.

Eksempel på bimanuelle akiviteter:

Pakke taske
Bruge tegnebog
Håndtere en peberkværn
Bruge kost, støvsuge
Vride karklud
Åbne en flaske eller drikkedunk
Åbne madpakke
Hælde saft fra kande
Binde halstørklæde
Hænge tøj på bøjle
Spille badminton
Krølle papir sammen og sætte elastik omkring
Rive blade sammen/rydde sne

9. Pincetgreb uden støtte for underarmen

Følgende trin indebærer, at pincetgrebet anvendes uden støtte. Barnet kan nu både manøvrere og positionere uden støtte af underarmen – f.eks. når det spiser med kniv og gaffel eller skræller og river en gulerod.

Eksempler på bimanuelle aktiviteter:

Skrælle en banan og pille æg
Spise med kniv og gaffel
Vaske op og tørre af
Åbne og lukke lynlås
Tage tutten af tuschpen
Folde papir, lægge brev i kuvert
Lægge vasketøj sammen
Tage penge ud af pungen
Spidse blyant
Slå søm i bræt

10. Tilpasse kraftgrebet uden at skade emnet

Næste trin bliver at tilpasse grebet til den genstand, der skal gribes om, og holde uden at skade emnet. For eksempel at tage et plastikkrus med protesehånden.
For at barnet skal lære at dosere grebet, kræves der meget træning, idet barnet skal kunne se emnet i protesehånden for at kunne tilpasse kraftgrebet.

Forslag til bimanuelle aktiviteter:

Smøre og spise rugbrød eller kiks
Skrælle og skære frugt og grøntsager
Pille hårdkogt æg og holde det
Skære blødt brød
Plukke og plante blomster
Holde plastikkrus med vand
Spille kort – blande og give
Give hånd med protesehånden

11. Gribe og slippe i forskellige positioner

Næste trin indebærer at barnet skal kunne kontrollere grebet –
gribe og slippe – i forskellige stillinger.

At arbejde i forskellige stillinger kan medføre, at barnet umiddelbart åbner protesegrebet og taber genstanden.
Barnet skal derfor lære ikke at bruge extensor musklerne, der åbner grebet, samtidig med at de udfører bevægelser i skulderen og albuen.

Forslag til bimanuelle aktiviteter:

Lave en stor collage eller male på lærred
Tegne på tavle
Spille Ludo eller Kinaskak
Spille kort – blande og give
Hænge vasketøj op
Tage ud af højt og lavt skab
Dække bord
Sjippe
Klæde dukke på

12. Manipulere emner

Når barnet har lært at benytte protesearmens funktioner, skal det lære at udføre fint koordinerede bimanuelle aktiviteter, hvor der kræves forskellige grebskift –f.eks. at tage et bælte på.

Forslag til bimanuelle aktiviteter:

Tage sko på og snøre snørebånd
Sætte plaster på
Sy på maskine
Lave figurer af piberensere
Pakke en gave ind med tape, gavepapir og bånd
Hælde perler ud af æske og sætte på snor

13. Kast med hængende arm

Det sværeste at udføre med en myoelektrisk protese er at manøvrere grebet under bevægelse af armen, det vil sige at kaste.

Eksempler på aktiviteter:

Spille petanque, spille kugler
Kaste bolde i rundkreds
Kaste ringe i havespil
Spille bordtennis, stikbold
Spille badminton

14. Kast med løftet arm

Sidste og sværeste trin er at kaste med armen løftet over skulderen.

Eksempler på aktiviteter:

•   Spille dart og kaste bold
•   Serve i stikbold, tennis og badminton
•   Kaste en basketball

Gode råd

Eftersom børn udfører aktiviteter på forskellige måder, må man sammen med barnet finde den bedste løsning. Hvis barnet f.eks. skal sætte trækugler på en snor, skal det enten holde snoren i protesehånden og placere trækuglerne med den raske hånd eller omvendt. Hovedsagen er, at barnet får et naturligt og ergonomisk bevægemønster, når det arbejder med begge hænder.

Illustrationer: Snugge Trier-Mørk

Egne notater:

_________________________________________________________________________________