Gå til hovedindhold

Aquipta - behandling

Aquipta er udviklet specifikt til forebyggelse af migræne.

Behandling med Aquipta

Aquipta er udviklet specifikt til anfaldsbehandling og til forebyggelse af migræne.

Virkningsmekanisme

Man har længe vidst, at molekylet CGRP, som dannes i vores nervesystem, spiller en rolle i udviklingen af migræneanfald. Atogepant, som er det aktive stof i Aquipta, er en såkaldt CGRP-antagonist. Atogepant blokerer CGRP-receptoren, og derved brydes transmissioner af signaler til hjernen. Dette kan nedsætte hyppigheden og styrken af migræneanfald.

Hvilken dosis skal man tage?

Hvis Aquipta bruges som anfaldsbehandling, kan der tages 1 tablet på 60 mg dagligt. Der må højst tages 1 tablet i døgnet. 
Hvis Aquipta tages som forebyggende behandling, skal man tage 1 tablet på 60 mg dagligt. 
I ganske særlige tilfælde skal dosis reduceres til 10 mg (ved stærkt nedsat nyrefunktion (GFR<30 ml/min) eller samtidig indtag af potente CYP3A4-hæmmere (f.eks. clarithromycin, crizotinib, idelalisib, indinavir, itraconazol, ketoconazol, ribociclib, tucatinib, voriconazol) eller potente OATP-hæmmere (f.eks. rifampicin, ciclosporin, ritonavir).

Hvor godt virker Aquipta?

Hvis Aquipta bruges som anfaldsbehandling:
Når Aquipta bruges som anfaldsbehandling vil der være stor forskel på effekt fra patient til patient. Vi kan ikke forudsige, hvilke patienter der vil få god effekt.

Hvis Aquipta bruges som forebyggende:
Aquipta halverer i gennemsnit antallet af migræneanfald. Der er dog stor forskel fra patient til patient på, hvor godt præparatet virker.
Hvis der er effekt af Aquipta,  skal behandlingen typisk forsøges pauseret hvert 1½ år for at sikre, at der fortsat er effekt af behandlingen. 

Bivirkninger

De hyppigste bivirkninger er kvalme, forstoppelse, træthed, vægttab og nedsat appetit.

Forsigtighedsregler

Aquipta bør ikke anvendes, hvis du er gravid eller forsøger at blive gravid eller ammer. Behandlingen bør stoppes en uge før forsøg på at blive gravid. Aquipta bør ikke benyttes ved visse former for hjerte og karlidelser.

Recepter

Hvis Aquipta bruges som anfaldsbehandling:
Du kan bestille recepter i Dansk Hovedpinecenter på den medicin, vi behandler dig med, på telefon 38 63 20 62 eller ved at skrive en besked i MinSP.
Din behandlingsansvarlige læge i Dansk Hovedpinecenter kan søge om enkelttilskud.

Hvis du har brug for at se dine receptoplysninger, henviser vi til:

  • MinSundhed (app)
  • Min Læge (app)
  • Apoteket (app)
  • Sundhed.dk

Hvis Aquipta bruges som forebyggende behandling til migræne:
Aquipta udleveres uden omkostninger for patienter med kronisk migræne.
Ved episodisk migræne kan der søges om enkelttilskud.

Sygeplejegruppens telefon

Har du spørgsmål til din behandling, kan du ringe til sygeplejegruppen på telefon 38 63 22 75.

Min Sundhedsplatform

På www.minsundhedsplatform.dk kan du blandt andet følge med i din behandling, se kommende aftaler, melde afbud, se prøvesvar og udfylde spørgeskemaer. Hvis du har spørgsmål til din behandling, kan du også skrive direkte til os. Du kan også hente appen MinSP på din smartphone. Du logger på med MitID.

Du kan også læse i din egen journal på sundhed.dk.

Afbud og tidsbestilling

I tilfælde af afbud kan du ringe til sekretæren i Dansk Hovedpinecenter på telefon 38 63 20 62 eller skrive til os via MinSP.

Hvis din henvendelse ikke indeholder personfølsomme oplysninger, kan du sende en mail til os på hovedpine@regionh.dk.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden