Operationen
Vi åbner brystkassen, så hjertet og hovedpulsåren kan ses, og kobler en hjertelungemaskine til. Maskinen ilter og pumper blodet rundt i kroppen, mens hjertet standses. Herefter åbnes hovedpulsåren, og den syge hjerteklap fjernes og den nye hjerteklap sys ind. Hjertet sættes i gang igen, og hjertelungemaskinen kobles fra. Vi lukker brystkassen med ståltråd og syr huden sammen med tråd, der opløser sig selv.
Efter operationen bløder det altid lidt. Derfor får du lagt dræn, som leder blodet fra brysthulen ned i en beholder.