Gå til hovedindhold

Amitriptylin - behandling

Amitriptylin anvendes som forebyggende behandling ved migræne og kronisk spændingshovedpine. Amitriptylin findes blandt andet i præparatet Saroten.

Amitriptylin anvendes som forebyggende behandling ved migræne og kronisk spændingshovedpine.

Præparatet

Amitriptylin er primært udviklet til behandling af depression, men det har senere vist sig også at have en effekt på migræne og kronisk spændingshovedpine. Når vi udskriver præparatet til dig, er det altså ikke for at opnå en antidepressiv effekt, men fordi amitriptylin er det bedst dokumenterede præparat til behandling af kronisk spændingshovedpine.

Virkningsmekanisme

Amitriptylin øger koncentrationen af smertestillende stoffer i centralnervesystemet og giver en mere afslappet nattesøvn. Amitriptylin fjerner ikke hovedpinen, men et realistisk behandlingsmål er en reduktion på 30%. For nogle mere, for andre mindre.

Virkningen af amitriptylin indsætter som regel efter 1-3 uger. Startdosis er som regel 10 mg i en uge. Derefter øges dosis med 10 mg per uge til effekt eller generende bivirkninger, dog max 70 mg pr. døgn, med mindre andet er aftalt med lægen.

Der skal tagers EKG før behandling, og når du er på 40 mg.

Når den rigtige slutdosis er fundet, skal denne tages dagligt gennem ½-1 år, hvorefter dosis i samråd med lægen ofte kan aftrappes langsomt. Nogle patienter har dog behov for at anvende amitriptylin i en længere periode.

Hvilken dosis skal man tage

For at minimere bivirkninger anbefales det at starte på en minimal dosis og langsomt trappe dosis op jævnfør lægens ordination.

UgeAften (1-2 timer før sengetid)
110 mg
220 mg
330 mg
440 mg
550 mg
660 mg
770 mg

Bivirkninger

De hyppigste bivirkninger er mundtørhed, træthed og vægtøgning. Appetitten kan øges, uden at man lægger mærke til det. Det anbefales derfor jævnligt at kontrollere vægten. Amitriptylin har ikke nogen indvirkning på stofskiftet, og du kan derfor modvirke vægtøgning ved at spise som vanligt.

Forsigtighedsregler

Alkohol kan forstærke den sløvende effekt.

Det er vigtigt med grundig tandbørstning og regelmæssige tandlægebesøg, da mundtørhed øger risikoen for huller i tænderne.

Du skal være forsigtig ved bilkørsel, når behandlingen opstartes.

Recepter

Du kan bestille recepter i Dansk Hovedpinecenter på den medicin, vi behandler dig med, på telefon 38 63 20 62 eller ved at skrive en besked i MinSP.

På sundhed.dk under Medicinkortet kan du få et overblik over din medicin og dine recepter. Det kan du også på appen Medicinkortet.

I appen Medicinkortet kan du anmode om en ny recept hos din egen læge, men ikke i Dansk Hovedpinecenter.

Sygeplejegruppens telefon

Har du spørgsmål til din behandling, kan du ringe til sygeplejegruppen på telefon 38 63 22 75.

Min Sundhedsplatform

På www.minsundhedsplatform.dk kan du blandt andet følge med i din behandling, se kommende aftaler, melde afbud, se prøvesvar og udfylde spørgeskemaer. Hvis du har spørgsmål til din behandling, kan du også skrive direkte til os. Du kan også hente appen MinSP på din smartphone. Du logger på med MitID.

Du kan også læse i din egen journal på sundhed.dk.

Afbud og tidsbestilling

I tilfælde af afbud kan du ringe til sekretæren i Dansk Hovedpinecenter på telefon 38 63 20 62 eller skrive til os via MinSP.

Hvis din henvendelse ikke indeholder personfølsomme oplysninger, kan du sende en mail til os på hovedpine@regionh.dk.

 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden