Gå til hovedindhold

Ambulant samtale inden lukning af hul mellem hjertets forkamre – PFO

Heri findes information om ambulant samtale inden lukning af hul mellem hjertets forkamre

Patientinformation

Du er henvist til Rigshospitalet med henblik på lukning af hul mellem hjertes forkamre også kaldet PFO (Persisterende Foramen Ovale). Speciallæger i hjertesygdomme har sammen gennemgået din henvisning og vurderet dine undersøgelsesresultater. 

Vi gerne se dig og evt. pårørende til en ambulant samtale, hvor vi sammen kan tilrettelægge den bedste pleje og behandling. Vi vil drøfte det forventede forløb med dig. Ved samtalen taler vi om dine forventninger, muligheder og behov ved kommende indlæggelse, behandling og udskrivelse.
Samtalen forventes at vare ca. 30-45 minutter.
Vi anbefaler, at du tager en pårørende med til samtalen.

Deltagelse i videnskabelig forskning

Hjertecentret på Rigshospitalet er et forskningsaktivt center, der hele tiden arbejder på at forbedre pleje og behandling af vores patienter. I forbindelse med din behandling kan du derfor blive tilbudt at deltage i et videnskabeligt forskningsprojekt. I så fald vil du blive kontaktet af en projektmedarbejder efter ovenstående samtale.

Mødested:

Hjerte- og Lungesygdomme, klinik 8523
Venteområdet på reposen
Opgang 3, 14. sal
Inge Lehmanns Vej 5
2100 København Ø

Vil du ændre tiden?

Hvis du vil ændre eller aflyse tiden, skal du ringe til os på telefon 35 45 14 89.
Telefontid: mandag og torsdag kl. 12.00-16.00.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden