Ambulant dialyse på klinik 2133

Information til patienter og pårørende

Patientinformation

Med denne pjece vil vi orientere dig lidt om hæmodialyse, og hvad vi kan tilbyde, når du kommer til ambulant dialysebehandling.

Du er altid velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget.

Alle ambulante patienter i dialysebehandling får tildelt faste behandlingsdage og mødetidspunkter.

Dage og tider kan ændres efter aftale med sygeplejersken. Behandlingen varer typisk 3-5 timer 3 gange om ugen.

Kort om Dialyse, klinik 2133

Behandling af ambulante dialysepatienter på Rigshospitalet er fordelt på flere afsnit:

  • Dialyse, klinik 2133
  • Dialyse, klinik 8601
  • To satellitafdelinger på Frederiksberg Hospital

Dialyse, klinik 2133 ligger på 13. etage på Rigshospitalet. Her dialyseres både børn og voksne, samt et mindre antal ambulante patienter. Vi fungerer som buffer-afsnit for de kroniske dialyseafsnit.

De fleste dialyse patienter starter deres dialyseforløb på Dialyse, klinik 2133. Denne plads er en midlertidig plads, indtil der er en plads ledig på et af vores kronikerafsnit. Vores kronikerafsnit er placeret på Dialyse, klinik 8601 på Rigshospitalet eller på vores satellitafdeling på Frederiksberg Hospital. Da
vi på Dialyse, klinik 2133 er et akut afsnit, vil vi en gang i mellem blive nødt til at bede dig tage på en af de lejlighedsvise ledige pladser på et af vores kronikerafsnit. Disse pladser er ledige, fordi den vanlige patient er indlagt.
Du vil blive orienteret om dette dagen i forvejen, men det kan forekomme, du bliver kontaktet samme dag. Du vil som udgangspunkt høre til Dialyse, klinik 2133, indtil der er en fast plads til dig på Dialyse, klinik 8601 på Rigshopspitaltet eller på vores satellitafdeling på Frederiksberg Hospital.

Personalet på afdelingen

Selve dialysebehandlingen varetages af sygeplejersker,
som er specielt uddannet til at varetage behandlingen. Du får tildelt en kontaktsygeplejerske, der sammen med afsnittes andre sygeplejersker er ansvarlige for din pleje og behandling.

Der er en læge tilknyttet afsnittet. Denne læge er din kontaktlæge, som sammen med afsnittets andre læger, har ansvaret for dine undersøgelser og behandling. Vi tilstræber at du hurtigst muligt får en samtale med din kontaktlæge.

Når nyrerne ikke fungerer som de skal, er det nødvendigt at tage visse hensyn til kosten. Har du ikke allerede talt med en diætist, eller har du spørgsmål til din kost, er der mulighed for at tale med en diætist. Kontakten formidles gennem personalet. 

Hvad er dialyse?

Dialyse er en behandling, hvorved man renser kroppens blod for affaldsstoffer, regulerer salte og surhedsgrad samt fjerne evt. overskydende væske.

Blodet har flere funktioner - bl.a. at transportere brændstof og byggesten til cellerne og igen at transportere affaldsstoffer væk fra cellerne. Nogle affaldsstoffer udskilles gennem nyrerne og via urinen. Når nyrerne svigter ophobes disse affaldsstoffer i blodet. Blodet bliver ”forurenet”. Dette kaldes uræmi. Uræmi kan afhjælpes med hæmodialyse. Har man ingen eller kun lidt urinproduktion ophobes der foruden affaldsstoffer også væske i kroppen. Under behandlingen cirkulerer konstant en mindre mængde af dit blod udenfor kroppen, hvor det passerer igennem en kunstig nyre – også kaldet et filter.

Filtret består af 2 kanaler, som er adskilt af en membran. Den ene kanal gennemstrømmes af blodet og den anden kanal af en speciel dialysevæske. Affaldsstofferne fra blodet passerer over i dialysevæsken og ud i kloakken. På denne måde renses blodet. Filtret er monteret på en dialysemaskine.

Behandlingen kræver, at der er en adgang til blodbanen

Dette opnås enten via et kateter eller via en AV-fistel.

Katetret kaldes et dialysekateter. Et kateter er et plastikrør, der gennem et lille hul i huden anbringes med spidsen i en af de store blodårer, der fører blodet til hjertet. Til dette kateter tilkobles plastikslanger, der leder blodet til og fra filtret.

Katetret bliver liggende fra gang til gang og er beskyttet af en lille forbinding. For at undgå infektion skal forbindingen holdes ren og tør.

En AV-fistel er en sammensyning af to blodårer – en Arterie og en Vene.
En vene bliver forbundet med en arterie, derved får man en højere blodgennemstrømning gennem venen, hvilket bevirker, at venen i løbet af ca. 3-4 uger udvikler sig og bliver større. Når AV-fistlen har udviklet sig, kan den bruges i forbindelse med hæmodialysebehandling.
Ved hver hæmodialyse skal der lægges to nåle i din AV-fistel. Efter endt hæmodialysebehandling fjernes de to nåle og sygeplejersken komprimerer med en gazetampon over de to indstikssteder, indtil blødningen stopper. Herefter sættes plaster på.

Anlæggelse af en fistel kræver en lille operation og en kort indlæggelse. Fistlen laves som oftest på underarmen. Fordele ved en fistel er en langt mindre infektionsrisiko, og at der ikke er noget dialysekateter at tage hensyn til.

Vægt og væskebegrænsning

Ved dialyse er det muligt også at fjerne væske fra kroppen. For at kunne vurdere hvor meget væske, der evt. skal fjernes fra din krop under behandlingen, er det nødvendigt at kende din ”tørvægt”.

Tørvægt er, når der ingen overskydende væske er i kroppen.

Du skal veje dig før hver dialylse. Det du vejer mere end din tørvægt, er den overskydende væske, du skal have fjernet under dialysen. I starten af dit dialyseforløb, vil vi fastlægge din tørvægt.

Er du i tvivl om hvor meget væske du må drikke pr. døgn, kan du tale med din læge om dette.

Forplejning

Vi kan tilbyde sandwich, proteindrikke, the, kaffe, vand og saftevand. Du er velkommen til at tage din egen mad med.

Transport

I videst muligt omfang skal du selv transportere dig til og fra behandling. Hvis du ikke er i stand til dette, kan vi sørge for transport til dig.

Under behandlingen

Selve behandlingen er normalt ukompliceret og smertefri. Hovedpine og muskelkramper i benene kan forekomme. Hvis for meget væske fjernes for hurtigt, kan blodtrykket falde, hvilket kan give anledning til svimmelhed, svedudbrud, kvalme og opkastning.

Redaktør