Afasi - beskrivelse og behandling

Et menneske, der rammes af afasi, mister i et vist omfang evnen til at forstå og/eller tale.

Information og idéer til at gøre samtalen lettere for patienter og pårørende

Hvad er afasi?

Afasi er græsk og betyder ”intet sprog”. Et menneske, der rammes af afasi, mister i et vist omfang evnen til at forstå og/eller tale.

Hvad er årsagen til afasi?

Afasi opstår når områder eller netværk i hjernen, som har med sproget at gøre, påvirkes eller beskadiges. Det kan ske ved f.eks. en hjerneblødning, en tumor eller en ulykke. Afasi kan også skyldes ødem (hævelse), der kan opstå som hjernens reaktion på f.eks. en tumor, en blødning eller efter operation i hjernen.

Hvordan viser afasi sig?

Der er ikke to mennesker, der får afasi på helt samme måde. Men fælles for de fleste er, at tanker og følelser er til stede i et eller andet omfang. Det kan dog være svært at udtrykke dem i ord. Det kan eksempelvis vise sig ved, at den afasiramte leder efter ordene, siger forkerte ord eller svarer på noget andet, end man har spurgt om. Der er flere områder i hjernen, der arbejder sammen i netværk om at forstå og tale. Nogle områder arbejder eksempelvis med ordenes betydning, andre arbejder med ordenes udtale. Hvis man får en skade i et af netværkene, kan den del af hjernen få svært ved at løse sine opgaver.

For at kunne forstå skal man:

  • Genkende lyd, stavelser og ord for at få fat i meningen
  • Opfatte og holde sammen på ord og sætninger
  • Kende tonefaldets betydning
  • Kunne forstå hentydninger

For at kunne tale skal man:

  • Omsætte tanker til ord
  • Sætte ord sammen til sætninger
  • Huske ordets betydning
  • Have et indre lydbillede og huske præcis hvordan
  • ordet skal lyde
  • Huske en bestemt mundstilling til hver talelyd
  • Have kontrol over sin tale
  • Kunne bevæge og styre munden og svælgets muskulatur
Tegning af hjernen og tekst om afasi

Hvordan er forløbet?

Sprogevnen kan efter en skade på hjernen midlertidigt være sat ud af spil, men går sjældent helt tabt og i de fleste tilfælde sker der af sig selv en gradvis forbedring. Der vil derfor gå nogle dage eller uger før man kan afgøre, hvor alvorlig afasien er, og selv i tiden derefter vil der kunne ske yderligere bedring. Hvis der kommer ødem (hævelse) i timerne eller dagene efter f.eks. en operation, vil sprogfunktionen nogle gange blive påvirket, men ikke ødelagt. Sproget vil i langt de fleste tilfælde blive bedre igen i takt med at hævelsen falder.

Hvilke andre vanskeligheder kan der være?

  • Lammelser eller nedsat funktion af ansigt og krop
  • Dysartri (problemer med at bevæge/styre motorikken i mund og/eller svælg. Dysartri kan give problemer med udtale/artikulation og dermed udfordre talen. Dysartri kan forekomme alene eller samtidigt med afasi)
  • Oral og verbal apraksi (som også kan give problemer med evnen til at udtale, evt. samtidigt med afasi. Oral apraksi er en betegnelse for problemer med viljesstyrede mundbevægelser. F.eks. kan patienten have svært ved at række tunge eller lave fløjtemund. Verbal apraksi (også kaldet taleapraksi) er en betegnelse for forstyrrelser i udtalen af sproglyde og med at skifte fra en sproglyd til en anden) 
  • Synsforstyrrelser
  • Besvær med at genkende og bruge almindelige redskaber
  • Epilepsi
  • Svært ved at kontrollere gråd og lattersvingende humør
  • Øget træthed
  • Andre kognitive udfordringer såsom nedsat opmærksomhed/koncentration eller hukommelse
  • Manglende sygdomsindsigt
  • Ændret personlighed

Nogle af de ovenfor nævnte vanskeligheder kan yderligere påvirke kommunikationen med den afasiramte. Alle mennesker vil f.eks. have sværere ved at huske ord, hvis de er trætte og har svært ved at koncentrere sig. For den afasiramte er sproget i forvejen skrøbeligt, og det er derfor naturligt, at f.eks. træthed og nedsat koncentration vil påvirke sprogfunktionen yderligere. Det er derfor også helt naturligt, at der kan forekomme udsving i sprogfunktionen afhængigt af, hvor frisk og ellers velbefindende den afasiramte er.

Hvordan kan samtalen gøres lettere?

  • Tal kun en ad gangen
  • Sluk for radio og TV, så der ikke er unødig støj
  • Sørg for øjenkontakt. Tal langsomt og tydeligt i korte sætninger
  • Vis hvad du siger med tegn og gestus, evt. skriv og tegn med papir og blyant
  • Når du skifter emne, skal du sige det tydeligt. F.eks. ”Lad os slutte. Og lad os tale om….”
  • Giv tid. Afbryd mindst muligt og lad blot pauser opstå
  • Stil spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej. Det er med til at forhindre misforståelser
  • Giv tydelige signaler
  • Skriv ned, hvad I aftaler og skriv gerne med blokbogstaver. Skriv f.eks. hvornår du kommer igen. Selvom læsning, skrivning og stavning kan være påvirket hos nogle afasiramte, er det en god idé at støtte samtalen med skrevne ord. 

Sørg for at den afasiramte person føler sig respekteret og med i samtalen. Selv om man har svært ved at forstå tale og udtrykke sig, er man som regel nogenlunde klar over, hvad der foregår omkring en.

Undgå at tale om den afasiramte person, som om han/hun ikke er til stede. 

Taleboble om afasi. I den står der "Afasi betyder tab af ord, ikke tab af intellekt".

Signaler ro, nærvær, respekt og opmuntring. Støt ord med kropssprog, mimik, tonefald, udpegning m.m. 
Det giver den afasiramte person mulighed for at forstå og følge med i en samtale. Den afasiramte person opfatter kropssprog, tonefald og stemninger bedre end ord.

Hvad kan der gøres?

Den afasiramte kan blive tilset af en talepædagog/logopæd, hvilket oftest sker, når man er kommet til lokal neurologisk afdeling. Talepædagogen/logopæden arbejder tæt sammen med hospitalets øvrige personale og deltager i de fælles konferencer samt tværfaglige samtaler med den afasiramte person og dennes pårørende. Talepædagogen/logopæden vil foretage en vurdering for at afdække, hvilke sproglige og kommunikative funktioner der er bevaret, og hvilke der er ramt. 

Vurderingen danner grundlag for en evt. genoptræning af:

  • Sprogforståelsen
  • Det talte sprog
  • Udtalen/stemmen
  • Kropssprog, mimik, udpegning, tegn, gestus og alternative kommunikationshjælpemidler
  • Læsning og skrivning/stavning

Genoptræningen kræver motivation og aktiv deltagelse og kan derfor først påbegyndes når den afasiramte person er klar til det. Somme tider er dette først flere uger eller måneder efter skaden. Formålet med genoptræningen er at give den afasiramte person bedre muligheder for at kommunikere. Genoptræningen tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og forudsætninger og aftales i fællesskab. Forløbet kan være enten kort- eller langvarigt. I forbindelse med træningsforløbet vil de pårørende og evt. plejepersonale blive inddraget og rådgivet om de sproglige vanskeligheder og kommunikation.

Gode råd til dig som er pårørende

Ideer til samvær og kommunikation

  • Se på fotos af familie og venner, steder og begivenheder
  • Læse højt fra aviser, ugeblade og tal om billeder og overskrifter • Spille spil, kort m.m.
  • Gå tur og tal om det, I oplever
  • Synge, tralle, nynne kendte sange og melodier, hvis det falder jer naturligt
  • Det kan nogle gange hjælpe at have papir og blyant, landkort, kalender eller andet, der kan støtte kommunikationen, inden for rækkevidde, men pas også på ikke at forvirre den afasiramte


I svære tilfælde kan det være vanskeligt at opnå kontakt med den afasiramte person. Tro altid på, at noget bliver forstået. Fortæl om kendte personer, steder og oplevelser som den afasiramte person holder af. Læg mærke til om der kan aflæses små signaler i form af håndtryk, øjenbevægelser eller andet, og respekter også, hvis den afasiramte giver udtryk for ikke at have lyst til at snakke/ lytte.

Husk dig selv

Pårørende kan også have brug for hjælp og støtte, og man kan som pårørende glemme sine egne behov. 

Det kan måske hjælpe dig at:

  • Sætte ord på, hvordan du har det ved at fortælle det til andre. Find en fortrolig (eller flere), der har tid og lyst til at lytte, når du har brug for det
  • Bede om hjælp, hvis du har brug for det. Ofte vil omgivelserne meget gerne hjælpe, hvis bare de får at vide hvordan. Foreslå evt. andre, at de selv kommer med idéer til, hvad de kunne tænke sig at bidrage med - f.eks. slå græs, passe børn eller lignende. Nogle pårørende fortæller, at det har været en god hjælp for dem selv og deres omgangskreds, at de har lavet en ”ønskeliste”, som deres omgivelser kunne inspireres af
  • Holde så vidt muligt fast i dit sociale netværk
  • Forsøge at holde ved de ting, der gør dig glad -  f.eks. gymnastik eller dit arbejde
  • Tillade dig selv oplevelser på egen hånd
  • Tage dig tid til de ting, der giver dig ny energi. Den afasiramte person har ikke glæde af, at du går ned
  • Melde dig til en pårørendegruppe. Selvom det kan være svært at overskue, kan det på sigt være et givende og vigtigt åndehul
  • Kontakt et kommunikationscenter eller kig på hjerneskadet.dk

Mere information om afasi

Hjernesagen: hjernesagen.dk
Hjerneskadeforeningen: hjerneskadet.dk
Videnscenter om hjerneskade: socialstyrelsen.dk/handicap/hjerneskade
Hjælpemidler til hjerneskadede: hmibasen.dk

Idéer til yderligere litteratur

  • Jytte Jensen, Dorte Schmidt & Birthe K. Nielsen: Når verden vælter: 26 unge om angsten for  fremtiden, når far eller mor bliver hjerneskadet, 
  • Hovedland 2004
  • Julie Lindegaard: Livet med en hjerneskadet – ti beretninger om at være pårørende, Tur-bine 2004 • Birthe K. Nielsen: Lærke hjælper bedstefar (børnebog), Hjernesagen 2000
  • Birgit Pouplier: Den sorte rose, Rosinante 1999• Hans Lyngby Jepsen: Endnu en god dag, Lindhardt og Ringhof 1995
  • Rita Andersen & Ingrid Muus: AFASI – hvorfor og hvad så? Munksgaard 1991 • Ingrid Tropp Erblad: Kat begynder med S, Alf 
  • 1985
  • Ingrid Muus: Lån mig dit sprog, Alf 1984

For pårørende

  • Lindegaard, Julie: Livet med en hjerneskadet
  • Wiwe, Louise Brückner: Håndbog for pårørende til personer med hjerneskade.
  • Orientering til pårørende til mennesker ramt af en blodprop eller en blødning i hjernen. 
  • Hjernesagen

Foreninger

Hjernesagen
Telefon: 36 75 30 88
Hjemmeside: hjernesagen.dk

Hjerneskadeforeningen
Telefon: 43 43 24 33
Hjemmeside: hjerneskadet.dk

Landsforeningen af polio-, trafik- og ulykkesskadede - PTU
Telefon: 36 73 90 00
Hjemmeside: ptu.dk

Redaktør