Gå til hovedindhold

Ægudtagning

Sygeplejevejledning til dig, der skal have taget æg ud til befrugtning med mandlig partner

Befrugtning med anvendelse af sæd fra partner

 

 

Foto: Colourbox.dk

 

Denne pjece er til dig, der skal tage den ægløsnende sprøjte før ægudtagning.

 

Kære:

Du har nu modne follikler i dine æggestokke og skal forberedes til din ægudtagning.

Du skal fortsætte din stimulation :

___________ dag den __________ til og med __________ dag den __________,
 
__ FSH: __________________________     ________ IE, kl: __________

__ Ganirelix 0,25 mg ( 1 sprøjte) kl. __________
    på samme tidspunkt (+/- 5 minutter) som under stimulationen!

__ Gonapeptyl 0,1 mg ( 1 sprøjte) kl. __________

__ Synarela 1 pust x 2 daglig, samme tider som under stimulationen

Andet: _____________________________________________________________


Dagen for den ægløsnende sprøjte:

__________ dag den __________ , skal du tage:

__ Ganirelix 0,25 mg ( 1 sprøjte) kl. __________
     på samme tidspunkt (+/- 5 minutter) som under stimulationen!

__ Ovitrelle 250 mikrogram kl. __________

__ Gonapeptyl 0,1 mg x 2 ( 2 sprøjter) kl. __________

Du skal møde til ægudtagning i afdelingen:

__________ dag den __________ , kl. 8:15
Du er meget velkommen til, at have din partner eller en pårørende med hele dagen. 

Sædprøven:
Sædprøven afleveres i sædlaboratoriet kl. ____________

Før ægudtagning:
Det er vigtigt, at du spiser et almindeligt morgenmåltid og får noget at drikke, før du møder i afdelingen (max 1 kop kaffe) Tag lidt mad og drikke, et tæppe og noget underholdning med, da der kan være ventetid. Vi anbefaler behagelige bukser som du let kan tage på efter ægudtagningen og trusser med plads til et bind, da det er normalt at have lidt blødning  efter udtagningen.
På ægudtagningsdagen er det vigtigt, at du og din partner/pårørende møder uden parfume, da parfumedampe kan skade de udtagne æg.

Forberedelse hos sygeplejerske:
Når I møder i afdelingen, kommer I ind til sygeplejersken, som følger jer dagen igennem. Sammen gennemgår vi forløbet, måler blodtryk og lægger en venflon i din arm/hånd. En venflon er et tyndt plastikrør, som vi bruger til at give dig det smertestillende medicin under ægudtagningen 
Tidspunkt for ægudtagningen får I af sygeplejersken.

Ægudtagning:
Når I kommer ind på stuen, starter vi med at identificere jer begge med navn og cpr-nummer. På lejet får du en klemme på fingeren, som måler puls og iltmætning. For korrekt måling er det væsentligt, at du ikke har neglelak på (én finger uden neglelak er ok). Herefter starter vi den smertestillende behandling med Rapifen (syntetisk morfin). Du kan blive lidt døsig, varm og svimmel af Rapifenen, men du er hele tiden vågen. Vi taler sammen under hele proceduren og din partner/pårørende sidder ved siden af dig.

Lokalbedøvelse: Lægen lægger en lokalbedøvelse i toppen af skeden. Bedøvelsen anlægges ultralydsvejledt og de fleste mærker ikke noget til dette. Den bioanalytiker som skal håndtere dine æg i laboratoriet, kommer ind på stuen og identificerer dig med navn og cpr.

Udtagningen af æggene foregår ved skanning gennem skeden, hvor den enkelte ægblære tømmes gennem en tynd nål. Statistisk set får vi æg fra ca. 75% af de tømte ægblærer men i sjældne tilfælde får vi ingen æg ud.

Efterforløbet:
Efter ægudtagningen sidder eller ligger du og slapper af.  Inden I går hjem, får I at vide hvor mange æg vi fik ud og at sædprøven er i orden. Vi gennemgår jeres videre behandlingsplan og udleverer pjece med den relevante information. Herefter kan I tage hjem og du skal tage den med ro resten af dagen.

Blødning: I dagene efter ægudtagningen kan du forvente, at have blødning svarende til slutningen af en normal menstruation. 

Smerter: Lette til stærke menstruationssmerter er også helt normalt. Du må gerne tage Panodil 1 gram hver 6. time (2 tabletter af 500 mg)

Infektionsrisiko: Undgå karbad, spa, havbad og lign. så længe du har blødning og anvend kondom ved samleje.

Fysisk anstrengelse: Du bør undgå hårdt fysisk arbejde og begrænse motion i dagene før- og efter din ægudtagning.

Akut: Ved akut opståede komplikationer, uden for vores åbningstid, skal du kantakte Akuttelefonen 1813.  

Husk! at du først må køre bil/cykle 24 timer efter Rapifen.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Med venlig hilsen
Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet

 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden