Denne pjece er til dig, der skal tage den ægløsnende sprøjte før ægudtagning.
Kære:
Du har nu modne follikler i dine æggestokke og skal forberedes til din ægudtagning:
Du skal fortsætte din stimulation:
__________ dag den __________ til og med __________ dag den __________
__ FSH _______________________ __________ IE, kl. __________
__ Tbl. Provera 10 mg ( 2x 5 mg): fra den __________ til og med den __________
Du tager tabletterne samme tid om morgenen som hidtil.
Andet: _______________________________________________________________________
Dagen for den ægløsnende sprøjte:
__________ dag den __________, skal du tage:
__ Tbl. Provera 10 mg (2x 5 mg) fra den __________
Du tager tabletterne samme tid om morgenen som hidtil.
__ Gonapeptyl 0,1 mg X 2 (2 sprøjter), kl. __________
(OBS: blodprøvesvar på LH)
__ Ovitrelle 250 mikrogram kl. __________
Andet: _____________________________________________
Alt medicin udleveres af sygeplejersken.
Du skal møde til ægudtagning i afdelingen:
__________ dag den __________ , kl. 8:15
Du er meget velkommen til, at have en pårørende med hele dagen.
Før ægudtagning: Det er vigtigt, at du spiser et almindeligt morgenmåltid og får noget at drikke, før du møder i afdelingen (max 1 kop kaffe) Tag gerne lidt mad og drikke, et tæppe og noget underholdning med, da der kan være ventetid.
Vi anbefaler også behagelige bukser som du let kan tage på efter ægudtagningen og trusser med plads til et bind, da det er normalt at have lidt blødning efter udtagningen.
På ægudtagningsdagen er det vigtigt, at du møder uden parfume, da parfumedampe kan skade de udtagne æg.
Forberedelse hos sygeplejerske: Når du møder i afdelingen, kommer du ind til sygeplejersken, som følger dig dagen igennem. Sammen gennemgår I forløbet. Hun måler dit blodtryk og lægger en venflon i din albuebøjning/hånd. En venflon er et tyndt plastikrør, som vi bruger til at give dig det smertestillende medicin under ægudtagningen.
Tidspunkt for ægudtagningen får du af sygeplejersken.
Ægudtagning: Når du kommer ind på stuen, starter vi med at identificere dig med navn og cpr-nummer.
På lejet får du en klemme på fingeren, som måler puls og iltmætning.
For korrekt måling er det væsentligt, at du ikke har neglelak på. (en finger uden neglelak er ok).
Herefter starter vi den smertestillende behandling med Rapifen (syntetisk morfin). Du kan blive lidt døsig, varm og svimmel af Rapifenen, men du er hele tiden vågen. Vi taler sammen under hele indgrebet og har du en pårørende med, sidder denne ved siden af dig.
Lokalbedøvelse: Lægen lægger en lokalbedøvelse i toppen af skeden. Lokalbedøvelsen anlægges ultralydsvejledt og de fleste mærker ikke noget til dette.
Den bioanalytiker som skal håndtere dine æg i laboratoriet kommer ind på stuen og identificerer dig med navn og cpr.
Udtagningen af æggene foregår ved skanning gennem skeden, hvor den enkelte ægblære tømmes gennem en tynd nål. Statistisk set får vi æg fra ca. 75% af de tømte ægblærer. I sjældne tilfælde får vi ingen æg ud.
Efterforløbet: Efter ægudtagningen sidder eller ligger du og slapper af. Inden du går hjem, får du at vide, hvor mange æg vi fik ud.
Vi gennemgår efterforløbet med dig og udleverer en pjece med den relevante information.
Herefter kan du tage hjem og det er vigtigt at du tager den med ro resten af dagen.
Blødning: I dagene efter ægudtagningen kan du forvente, at have blødning svarende til slutningen af en normal menstruation.
Smerter: Lette til stærke menstruationssmerter er også helt normalt. Du må gerne tage Panodil 1 gram hver 6. time (2 tabletter af 500 mg)
Fysisk anstrengelse: Du bør undgå hårdt fysisk arbejde og begrænse motion i dagene før- og efter din ægudtagning.
Infektionsrisiko: Undgå karbad, spa, havbad og lign. så længe du har blødning og anvend kondom ved samleje.
Uønsket graviditet: Det er vigtigt, at du bruger prævention i form af kondom i perioden hvor du er i behandling og frem til du får menstruation.
Akut: Ved akut opståede komplikationer, uden for vores åbningstid,skal du kantakte Akuttelefonen 1813.
Husk!, at du først må cykle/køre bil 24 timer efter Rapifen.
Vi tilstræber at ringe til dig dagen efter din ægudtagning.
Har du spørgsmål eller føler dig utilpas, er du altid velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet