Ingredienser:
60 g Færdigrørt lp-æggeerstatning
60 g Vand
12 g Gær
60 g Flødeerstatning med 1 g protein pr. 100 g,
f.eks. Creme fine 7% og Amo 4%
60 g Lp-mel med max. 0,3 g protein pr. 100 g, f.eks. Blå Finax mel
9 g HUSK
9 g Sukker
1 knsp. Salt
40 g Vand
30 g Smør/margarine til bagning
Fremgangsmåde:
- Lav lp-æggeerstatningen efter anvisningen på pakken.
- Opvarm vandet, indtil det er lillefingervarmt, og rør gæren ud heri.
- Tilsæt flødeerstatning.
- Bland lp-mel, HUSK, sukker og salt i en skål og pisk det i væsken med gæren.
- Lad dejen hæve i 10-15 minutter.
- Tilsæt det sidste vand og lp-æggeerstatningen til dejen. Dejen er meget tyk.
- Kom en klat fedtstof i hver af hullerne på en æbleskivepande og fyld dej i også. Hullerne skal kun fyldes ¾ op, da dejen hæver meget under bagning.
- Bag æbleskiverne i ca. 15 minutter, indtil de er lysebrune.
Tips:
Kan fryses.
Næringsindhold i hele portionen:
Energi: 1896 kJ Phe: 95 mg Protein: 2,1 g
Næringsindhold pr. 100 g bagte æbleskiver:
Energi: 1008 kJ Phe: 51 mg Protein: 1,1 g
Næringsindhold pr. stk. ved 7 stk.:
Energi: 271 kJ Phe: 14 mg Protein: 0,3 g
1 phe-brik:
1½ stk. (50 g) æbleskiver