Ingredienser:
280 g Æbler (ca. 3 stk.)
150 g Smør
150 g Lp-mel med max. 0,3 g protein pr. 100 g, f.eks. Blå Finax mel
50 g Sukker
1½ tsk. Kanel
Fremgangsmåde:
- Skræl evt. æblerne, fjern kernehuset og skær æblerne i både.
- Smør et ovnfast fad med smør og hæld æblerne i.
- Hak smørret ud i melet med en kniv, så det minder om brødkrummer.
- Kom sukker og kanel i mel-smørblandingen og bland det godt.
- Fordel smuldredejen over æblerne i fadet.
- Sæt fadet i ovnen ved 180°C varmluft og bag i 20-25 minutter, eller indtil dejlåget er sprødt og har fået farve.
Tips:
- Kan serveres med lp-flødeskum eller lp-creme fraiche.
Næringsindhold i hele kagen:
Energi: 8627 kJ Phe: 110 mg Protein: 2,6 g
Næringsindhold pr. 100 g bagt kage:
Energi: 1543 kJ Phe: 20 mg Protein: 0,5 g
1 phe-brik:
127 g Æblecrumblekage