Åreforkalkning

Åreforkalkning er aflejring af fedt og kalk i pulsårer. Kan skyldes rygning, fed mad eller manglende motion. Behandles med ændring af livsstil.

Kort om åreforkalkning

Åreforkalkning (aterosklerose) er aflejringer af fedt og kalk, som kan sætte sig i alle pulsårer. Oftest er det dog pulsårer i hjertet, hjernen eller benene, der bliver ramt. Forkalkningen kan medføre en forsnævring (stenose) i pulsåren. Forsnævringen gør, at der ikke løber den samme mængde blod igennem som tidligere. I værste fald kan forsnævringen lukke pulsåren helt til eller udløse en blodprop.

Forsnævringer på grund af åreforkalkning giver ofte smerter, fordi musklerne ikke får det blod og dermed den ilt, de har brug for. Afhængigt af, hvor forkalket en åre er, kan det gøre ondt, både når man bevæger sig, og når man hviler.

Det skønnes, at omkring 250.000 danskere i et eller andet omfang er generet af åreforkalkning. Hver femte af disse har besvær med benene. Symptomerne kommer som regel først i 50-60-årsalderen, da åreforkalkningen typisk er længe undervejs. 

Årsager til åreforkalkning

Tendensen til at danne åreforkalkning kan i et vist omfang være arvelig. Forhøjet indhold af kolesterol i blodet, diabetes og forhøjet blodtryk øger risikoen for åreforkalkning. Risikoen for åreforkalkningen stiger desuden markant, hvis du:

  • ryger
  • spiser fedt
  • dyrker for lidt motion.

Sådan stilles diagnosen

Typen af undersøgelse afhænger af dine symptomer og af, hvor forkalkningen sidder. ​Vi undersøger fx, om der er puls i lysken, i knæhasen og på foden, måler eventuelt tryk i benet og undersøger med ultralyd, hvor udbredt åreforkalkningen er.

Vær opmærksom på dit helbred

Når diagnosen er stillet, skal du være meget opmærksom på dit helbred og gå til kontrol hos din egen læge:

  • Få kontrolleret sukkerindholdet i blodet. Forhøjet sukkerindhold i blodet kan gøre åreforkalkningen værre.
  • Hvis du har diabetes, så sørg for, at din sygdom er godt reguleret.
  • Få målt blodtryk. Forhøjet blodtryk øger risikoen for forværring af åreforkalkningen. Selvom du er i behandling med medicin, som sænker blodtrykket, er det stadig vigtigt med jævnlig kontrol.
  • Få målt dit kolesteroltal. Forhøjet kolesterolindhold i blodet kan gøre åreforkalkningen værre.

Behandlingsmuligheder

Ændringer i livsstil

I mange tilfælde kan ændringer i din livsstil forhindre, at åreforkalkningen forværres. Det kan være en god strategi at fokusere på en eller to livsstilsændringer ad gangen. Start med rygningen og gå videre med de andre områder, når du er stoppet med at ryge.

Rygestop

Du skal stoppe med al tobak inklusiv e-cigaretter. Der findes mange forskellige måder at slippe vanen på. Nogle kan stoppe fra den ene dag til den anden. Andre har det bedst med at trappe ned, og mange har brug for flere forsøg. Du kan bruge nikotinerstatning i form af tyggegummi eller plaster i en periode. Du kan også tilmelde dig et rygestopkursus. Din egen læge eller din kommune kan hjælpe dig videre, eller du kan søge hjælp hos Stoplinien: www.stoplinien.dk

Kost og vægttab

Det har stor betydning, at du spiser fedtfattigt og især begrænser fedt fra dyr. Det gælder fx smør, ost, fede mælkeprodukter og fedt kød. Du skal også holde igen med kager og sukker. Kroppen har stadig brug for en vis mængde fedt, men det skal helst komme fra planter fx i form af olivenolie eller rapsolie, nødder uden salt eller sukker, avokado og fede fisk. Spis gerne fuldkorn hver dag, fisk 1-2 gange om ugen og 6 stykker frugt og grønt om dagen.

Du kan finde gode opskrifter hos Hjerteforeningen: www.hjerteforeningen.dk/opskrifter eller i kogebøger om emnet. Det er også muligt, at din egen læge kan rådgive dig eller eventuelt henvise til en diætist.

Vægttab kan lindre dine symptomer, hvis åreforkalkningen sidder i benene. Jo mindre vægt benene skal bære, jo mindre ilt har musklerne brug for. Den bedste og mest holdbare måde at tabe sig på er at kombinere en ændret kost med mere motion.

Motion

Hvis du har åreforkalkning i benene, er det meget vigtigt at dyrke motion, også selv om det kan gøre ondt i benene. På den måde stimuleres dannelsen af nye, små blodårer. Desuden lærer musklerne at klare sig med en mindre mængde blod. Hvis åreforkalkningen sidder andre steder i kroppen, er motion også vigtig, fordi motion sænker blodets indhold af kolesterol.

Start med at gå korte ture i et så raskt tempo som muligt, og øg gradvist, til du kan gå mindst 30 minutter om dagen. Gå, indtil du eventuelt får smerter i benene, og prøv at presse dig selv til at fortsætte lidt længere, hold så en kort pause og fortsæt. Smerterne ved gang er ikke farlige.

Udover en halv times daglig gang skal du mindst to gange om ugen få pulsen op i en time eller længere. Alle former for motion, som øger pulsen, er fine og medvirker til at give dig færre smerter i benene: Motionscenter, gymnastik, cykling og svømning med mere.

Alkohol

Hvis du drikker alkohol, bør du holde dig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Højst 7 genstande ugentligt for kvinder og højst 14 genstande ugentligt for mænd. Det skyldes i denne sammenhæng, at alkohol er fedende.

Medicinsk behandling

Der findes ingen medicin, der kan fjerne selve åreforkalkningen. Men medicin, som sænker dit kolesteroltal, kan begrænse forkalkningen og ofte betyde færre symptomer.

Kirurgisk behandling

I nogle tilfælde kan en operation forbedre blodforsyningen. Det kan være en ballonudvidelse eller en oprensning af en blodåre, hvor man skraber forkalkningen væk. En bypassoperation, der leder blodet uden om en forsnævret åre, kan også komme på tale.

Få mere viden

Du kan få mere viden om åreforkalkning på www.patienthåndbogen.dk. Søg på ’åreforkalkning’. Du kan også søge på ’Kostråd ved forhøjet kolesterolniveau’.

Hjerteforeningen tilbyder fællesskab, råd og støtte til patienter og pårørende.
Du finder foreningen på www.hjerteforeningen.dk.

Redaktør