Behandlingen
Du får medicinen som tabletter. Lægen vurderer, hvilken dosis du skal tage. Nogle typer af statin, fx Simvastatin og Pravastatin, har størst effekt, når de tages om aftenen. Andre typer, fx Atorvastatin og Rosuvastatin, kan tages, når det passer dig bedst. Lægen fortæller, hvad der gælder for dig. Du skal tage medicinen resten af dit liv, eller indtil du aftaler andet med din læge.