5HIAA - opsamling af døgnurin

Vejledning i hvordan man opsamler døgnurin til 5IHAA bestemmelse.

Om morgenen lader De vandet i toilettet.

Dato og klokkeslæt noteres på dunk. Derefter opsamles al urin de næste 24 timer i den udleverede dunk, det vil sige hele dagen, aftenen, natten og til næste morgen. Dato og klokkeslæt for sidste vandladning noterer De på dunken. De skal starte og slutte på samme klokkeslæt.

Hvis der ved et uheld går urin til spilde i opsamlingsperioden, skal den opsamlede urin kasseres og du bliver desværre nødt til at begynde forfra, da resultaterne af målingerne ellers bliver upålidelige. Hvis dette sker bliver du nødt til at få fat i en ny dunk på sygehuset.

Under opsamlingen skal De opbevare urinen så køligt som muligt.

Dunken til urinopsamlingen indeholder 20 ml saltsyre. Vær derfor opmærksom på at låget er skruet godt fast.

I det døgn De opsamler urin og i døgnet forud, må De ikke indtage større mængder:

•     Bananer
•     Avocado
•     Valnødder
•     Ananas
•     Kiwi
•     Blommer
•     Tomater
•     Blåskimmelost
•     Rødvin

De skal opsamle urin i 2 døgn. Urindunkene afleveres på Blodprøvetagning, afsnit 5001.

Kontroller venligst, at der er navn og CPR nr. på dunkene.

Redaktør