Snoopy er terapihund i praktik i Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling. Her fra venstre flankeret af oversygeplejerske Lene Kjær, ejer og vagtplanlægger Grit Mørch og udviklingsfysioterapeut Susanne Nielsen.
- Snoopy er en 7-årig Golden Retriever, der er under et års uddannelse til hospitalshund. Som et led i uddannelsen skal han have 100 timers praktik, så lige nu er han officielt set praktikant i Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling og Afdeling for Ergo- og Fysioterapi. Når han er færdiguddannet, er han certificeret hospitalshund.
- Vi fik idéen til at lave et forsøgsprojekt med en hospitalshund efter, at fysioterapeuterne havde set nogle gode internationale erfaringer fra Sverige, Tyskland, USA og England. Hospitalshunde øger livskvaliteten hos patienterne og nedsætter blandt andet deres stressniveau.
- Mange kan have glæde af en hospitalshund. Vi har for eksempel kørestolsbundne patienter, som kan køre en tur uden for hospitalet med Snoopy i snor. Det giver en følelse af frihed at komme ud og lave noget hverdagsagtigt, der kan få tankerne væk fra sygdommen. Samtidig giver det patienten en følelse af kontrol, fordi han eller hun kan holde i den anden ende af snoren. Snoopy vil gerne gå tur og hente genstande, der bliver kastet, hvis patienten har lyst til det.
- Man kan også bare få ham en tur op på skødet og give ham en nussetur. Det er ikke kun hyggeligt, men stimulerer også patientens følesanser. Det er en af de usædvanlige ting, hunden skal lære – i modsætning til de fleste andre hunde må Snoopy gerne hoppe op til folk, men altså kun når han får et signal.
- Det er ikke bare nåhr-effekten at møde Snoopy. Det giver ganske enkelt patienten noget ekstra. Snoopy får patienterne aktiveret, både mentalt og fysisk. De kvikker op, bevæger sig mere og bliver mere glade af at have med ham at gøre. Og forsøget har indtil videre vist sig at have en større betydning, end vi havde turdet drømme om, hvis vi måler på patienternes mundtlige feedback. De er SÅ begejstrede for ham.
- Når Snoopy er på arbejde, har han altid sin træner og ejer med, og besøget foregår under et nøje beskrevet regelsæt, hvor der tages hensyn til både hund og patient. Snoopy får eksempelvis vand og pauser, når han har brug for det.
- Hygiejnetilladelser er selvfølgelig en udfordring. Han må endnu ikke komme op på afdelingen, men vi har fået et rum i stueetagen, som han må være i. Han må ikke slikke på patienterne og skal være ren før hvert besøg, han må ikke spise råt kød og er vaccineret. I andre lande er der løsere regler. Vi har set eksempler på hunde, der får lov til at komme op i hospitalssengen hos dem, der har lyst til det.
- Jeg er slet ikke i tvivl om, at Snoopy er glad for sit job og trives i det. Han logrer løs, når han ser patienterne, og du kan mærke på ham, at han glæder sig til at komme ind på hospitalet. Der opstår hurtigt et bånd mellem patient og hund.
- Det er noget sværere for kollegerne. Der er så mange både patienter, pårørende, men også medarbejdere, der gerne vil klappe ham. Men det må de altså ikke, når han er på job. Han skal koncentrere sig om patienterne, og det forstyrrer ham, hvis alle vil hilse på, og det er også for at mindske en eventuel smitterisiko.
- Vi vil meget gerne fastansætte Snoopy, når han er færdiguddannet, for vi oplever tydeligt, at han er til gavn for patienterne. På sigt vil vi gerne have ham op på afdelingen. Vi har set eksempler fra udlandet på, at terapihunde kan hæve bevidsthedsniveauet hos kognitivt udfordrede patienter. Det kunne være fantastisk at afprøve det på afdelingen.