Finmekaniker Emil O’Sullivan og ingeniørerne Kiki Vestersøe, Sanne Kristensen og Theis Sørensen med 3D-printeren og diverse printede reservedele imellem sig.
Et albueled, et stykke hud og på sigt måske et hjerte, der kan hentes ude i printerrummet.
3D-printerne snurrer allerede løs på Rigshospitalet og leverer god hjælp til sundhedspersonale og patienter. På bordet foran medico-ingeniørerne Kiki Vestersøe og Sanne Kristensen og ingeniørstuderende Theis Sørensen ligger en hofte, et albueled og et hjerte. I plastik.
- Det er modeller, men baseret på skanninger af rigtige patienter. De gør det nemmere for lægerne at se, hvordan tingene ser ud inde i kroppen og også til at forklare patienterne om deres sygdom, og hvordan den skal behandles, siger Kiki Vestersøe, der som sine kolleger er fra Center for IT og Medicoteknologi.
Hun hiver et silikoneaftryk af et øre frem. Det kan bruges til strålebehandling af hudkræft og er lavet efter mål til den enkelte patient.
- Strålerne mod kræften kan gå for dybt og lave skader på raskt væv. Man lægger silikonestykker imellem øre og strålen, så de ikke rammer for dybt, men det er svært at dække præcist af. Vi printer en støbeform og kan lave en silikonemodel, der passer præcist, siger Sanne Kristensen
Et hjerte i printeren
Kigger man i krystalkuglen, er der mere at hente i 3D-printerrummet. På længere sigt kan der være implantater på vej, der er personligt tilpassede reservedele.
- Det kan være en knogle, der er ødelagt efter brud, slid eller måske en tumor. Den vil kunne erstattes med en, der passer præcist til patienten. Om få år vil det være muligt at skifte hele hoften ud, siger Theis Sørensen.
Det helt store skridt fremad vil være, når man i stedet for plastik i printerpatronen kan hælde stamceller i og dermed printe decideret menneskevæv.
- Det spændende spørgsmål er selvfølgelig hvornår, og det er umuligt at sige. Teknologien eksisterer allerede i det små, og et forsigtigt gæt er, at vi er tættere på 10 år end 50 år, forudser Kiki Vestersøe.
- Hud er nok det nemmeste, hjerte og lunger ligger meget langt ude i fremtiden, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Men principielt set burde man kunne, siger Sanne Kristensen.