Chefjordemoder Kathrine Medum Christiansen (t.v.) og lægesekretær Louise Johnshøj på fødegangen på Regionshospitalet i Horsens.

Katrine Medum Christiansen havde fortrudt: Hun ville ikke være leder alligevel.

- Jeg havde sagt ja til et mellemlederjob. Jeg havde lyst til at hjælpe med at forandre ting og højne kvaliteten. Men jeg kom på lederkursus, og jeg oplevede ikke andet end firkantede regler og rammer. Da jeg kom tilbage, sagde jeg til chefen, at jeg ikke ville alligevel, fortæller Kathrine Medum Christiansen, der trods meldingen i dag er chefjordemoder på regionshospitalet i Horsens.

Chefen vidste, at der var andre metoder på vej, nemlig i form af en ny cheflæge, der havde nye idéer med til afdelingen, og hun bad Kathrine Medum Christiansen om at have tålmodighed. Cheflæge Marie Storkholm havde ikke bare en lægeeksamen med i tasken, men havde også forsket i ledelse og kigget ind i en fremtid med flere patienter og færre hænder til at tage sig af dem.

- Det var ikke en brændende platform som i dag, men vi vidste, hvad der var på vej. Der skulle laves nogle ting om strukturelt. Der skulle mere medarbejderinvolvering indover. Opgaven var at stå styrket, når forandringerne kom. Det skulle ikke kun være forandring, men også forbedring, siger Kathrine Medum Christiansen, der blev som mellemleder og senere chefjordemoder.

Sammen tog afdelingen på hospitalet i 2019 fat i en ny måde at arbejde sammen på. I Horsens kalder de det en ”bevidst udviklende organisation”, andre steder ”frisættelse”. 

Udtryk, der umiddelbart kan virke luftige og temmelig ukonkrete. Men der er sund fornuft bag, mener både Kathrine Medum Christiansen og lægesekretær Louise Jonshøj, der sammen tager imod på førstnævntes kontor på hospitalet.

- Alle, der arbejder i sundhedsvæsenet, vil gerne løse tingene på den bedste og klogeste måde for patienter og for os selv. Det handler om at skabe en arbejdsplads, hvor man er motiveret. Et fællesskab med selvstændighed, hvor man selv skal have lov at tage de beslutninger, man kan, siger Kathrine Medum Christiansen.

Køer på græs​

Louise Jonshøj bryder sig ikke om ordet ”frisættelse”.

- Det lyder lidt som køer, der kommer på græs. For os handlede det om at gøre tingene bevidst og med sund fornuft. Være bevidste om, hvordan vi løser opgaverne. I dag er det bare sådan, vi gør tingene. Det kom snigende lige så stille, da vi begyndte at tænke anderledes, siger Louise Jonshøj.

For at sparke udviklingen i gang tog ledelse og medarbejdere på skift på kursus-camp væk fra hospitalet for at sætte fokus på, hvordan tingene kunne løses anderledes.

- Vi arbejdede med tre ting: En konkret faglig opgave, professionel personlig udvikling og teamsamarbejde. Tanken var, at kunne vi lykkes med at blive bedre til at samarbejde, mens vi løste konkrete udfordringer, ville vi øge afdelingens samlede udviklingspotentiale, siger Kathrine Medum Christiansen.

- Det gav et fællesskab på en ny måde. Vi kom af sted på tværs af faggrupper i to dage. Ledelsen var med hele vejen. De guidede os igennem oplæg, og når vi så lavede øvelser, så stod de i køkkenet og lavede mad til os. Det gav en følelse af, at vi var i øjenhøjde, husker Louise Jonshøj.

Forandringer og forbedringer

Tilbage på hospitalet gik forandringer – og forbedringer – stille og roligt i gang.

- Kommunikationen blev anderledes: Kortere fra idé til handling og kortere til ledelsen. Får du en idé, kan du gå direkte til cheferne. Altså dem, vi troede skulle tage beslutningerne, indtil vi fandt ud af, at det skulle vi selv være med til, siger Louise Jonshøj.

- Mit arbejde som lægesekretær er ander- ledes. Jeg er blevet mere medspillende på mange af udfordringerne. Jeg føler mig både set og hørt. Vi har medindflydelse, og det giver ejerskab over det daglige arbejde, siger lægesekretæren og giver et eksempel:

- På et tidspunkt var de gynækologiske sy- geplejersker ekstra pressede, og vi samlede derfor alle kræfter og stillede spørgsmålet: ”Hvordan kan vi hjælpe hinanden?”. Lægesekretærerne bød ind med at passe sygeplejerskernes akuttelefon. Det viste sig, at halvdelen af kaldene kunne vi selv svare på, og to tredjedele af resten var noget, der kunne vente. Det frigjorde mange kræfter.

Afdelingen er nu i langt højere grad organiseret i forskellige teams, der styrer deres eget område.

- Og er der problemer, prøver vi selv at løse dem. Vi skal ikke spørge ledelsen, men bare gøre det. Vi har handlefrihed og alle faggrupper er med. Så alle har en aktie, siger Louise Jonshøj.

Resultatet er gladere medarbejdere, en mere effektiv afdeling og tilfredse patienter: I 2023 kunne Regionshospitalet Horsens offentliggøre, at tilfredsheden blandt de fødende i Horsens er markant over landsgennemsnittet inden for alle områder.

Det tager tid

For lederne er det vigtigt at få input fra medarbejderne til, hvordan tingene kan gøres bedre.

- Når vi før i tiden holdt temadag, kom vi i ledelsen med noget, vi skulle arbejde med. Nu er det omvendt. Vi siger: "Kom med ideerne, det er jer, der er tættest på opgaverne”. Tidligere sagde vi: ”Vi skal gøre sådan!”, i dag spørger vi: ”Hvordan gør vi det her bedst?”, siger Kathrine Medum Christiansen.

Louise Jonshøj nikker.

- Har man gode idéer, risikerer man at få dem kastet tilbage i hovedet med et: ”Det lyder godt, det arbejder I bare videre med”. Det er op til os at få det til at fungere, smiler Louise Jonshøj.

Den øgede selvbestemmelse betyder langt fra, at ledere er overflødige.

- Processen skal støttes oppefra. Lederne tager teten på, at det kører. Men man løser ikke opgaven som leder. Man har overblikket, siger Kathrine Medum Christiansen, der i dag er så glad for sit lederjob, at hun pendler fra Aalborg til Horsens for at passe det.

Har I et godt råd til, hvordan man indfører den her måde at arbejde på?

- Det er et tog, der skal skubbes langsomt i gang og ikke må køre for hurtigt. Der skaltrænes og trænes i det her. Man skal lære, at beslutningerne tager længere tid. Til gengæld kan de implementeres langt hurtigere, siger Kathrine Medum Christiansen.

- Enig. Det slog mig lige, at noget af det, der skal til, er opbakning til, at det tager tid. Det er virkelig en anden måde at arbejde på. Ledelsen skal ikke komme med for mange ”det her kommer bare til at ske”. Det skal vokse frem, siger Louise Jonshøj.

Katrine Medum Christiansen nikker:

- Man får ikke noget ud af at tvinge folk. Men min erfaring er, at jo mere, man spørger folk, jo mere har de at byde ind med. Det er et skridt ad gangen, men det kan anbefales. Man skal have medarbejderne med. Opgaven er for kompleks til, at lederne kan løse de udfordringer, vi står overfor, alene.

​