Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker ved Future​ Navigator og vært på podcasten Supertrends

Fremtidsforskeren:

Fra indlæggelser til ’hjemlæggelser’

Vi bevæger os mod et præcisionssamfund med kvantecomputere, hvor det bliver slut med fejldosering, og hvor langt mere bliver personificeret og skræddersyet til den enkelte. Når befolkningen i stigende grad kommer til at måle og forudsige eget helhed med fx wearables og gentests, kommer der en yderligere eksplosion i behovet for omsorg og tryghed. Her vil sygeplejerskerne spille en afgørende rolle. 

Efterspørgslen på sundhedsydelser bliver endnu mere grænseløs, og sundhedsvæsenet kan ikke honorere de behov for alle. Sygeplejerskernes etiske kompas bliver ekstra vigtigt, fordi nogle patienter mentalt og teknologisk vil kunne klare sig med ’self service’, mens andre vil blive efterladt på perronen og skal samles op.  

Vi går fra indlæggelser til flere ’hjemlæggelser’. Præcisionsdata gør, at vi får lettere ved at bevise, at forebyggelse, socialt velvære og tidlig behandling er en god investering, og i den forbindelse får sygeplejerskerne opgaven med at have det holistiske overblik over patientens rejse gennem systemet.

Vi får en befolkning, hvor flere bor alene. Sygeplejersker skal være med til aktivere nærområdet, fordi grænsen mellem hospital, hjem og metaverset bliver brudt ned. De virtuelle besøg hos patienter får en meget større rolle i sygeplejerskernes arbejde. 

Sygeplejersker kan se frem til en større lederrolle, hvor de skal være med til at oplære andre faggrupper, sidde i spidsen for nye typer netværk, og hvor de skal bruge deres faglighed mere strategisk og rådgivende. 

Anne Bendix Andersen, sygeplejerske og forsker i sygepleje ved VIA University College i Region Midtjylland

Uddannelsesforskeren:

”De unge gider ikke rigide hierarkier” 

Den kommende generation af sygeplejersker gider ikke rigide, hierarkiske strukturer og ønsker langt mere fleksibilitet i arbejdslivet. Det kan være svært at få vagtplanerne til at gå op, men man bliver nødt til at respektere det anderledes mindset hos unge mennesker, for ellers vælger de sygeplejefaget fra.  

Når vi sidder og udvikler uddannelsesprogrammer for sygeplejersker, ser vi ind i fremtiden. Kandidatgraden ”Advanced practice nursing” er et godt eksempel på, hvad vi tror, at sygeplejersker skal kunne. De skal både være tæt på borgerne, identificere komplekse behov og være koordinatorer, som binder aktiviteter sammen. 

De skal kunne foretage systematiske helhedsvurderinger og komme med forslag til diagnoser, for lægerne er ikke til stede alle steder, fx i hjemmeplejen. Klinisk lederskab og beslutningstagen er helt centrale begreber ind i 2040. 

Puljen af opgaver afhænger af sammenhængen og tidspunktet. Sygeplejersker er bedre end de fleste i stand til at vurdere, hvordan og hvornår en opgave skal løses. Et eksempel kunne være alle de opgaver med tjeklister og screeningsredskaber, som sygeplejerskerne skal stå for. Hvis man stiller krav om, at der altid skal krydses af, så kan sygeplejersker ikke få plads til at tilpasse sygeplejen til den enkelte patient, hvilket de er så dygtige til. 

Trine Hørmann Thomsen, sygeplejerske i en delt stilling i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet, og i Parkinsonforeningen. Hun forsker bl.a. i udviklingen af et patientuddannelsesprogram og integrering af sundhedsteknologi i behandlingen.

Sygeplejersken:

”Uddannelse af patienter er også nærvær”

Sygeplejerskers omsorg står overfor et spændende paradigmeskifte i et fremtidigt murstensløst og virtuelt sundhedsvæsen.  

Sygeplejersker skal i højere grad stå for at uddanne patienter og pårørende i, hvordan de bedst håndterer sygdomsforløb, hvor meget behandling foregår i eget hjem. Den form for sygepleje kræver lige så meget nærvær og kan være lige så værdifuld som den, der foregår på en sengestue. Empowerment bliver et andet centralt begreb i den forbindelse, og det handler blandt andet om, at patienter og pårørende skal klædes på til at kunne anvende digitale redskaber i varetagelsen af det mest optimale forløb. 

Sygeplejersker vil muligvis få en slags konsulentrolle og må nok også acceptere, at de ikke har patent på at yde omsorg. Den skal nogle gange overdrages til andre faggrupper.

Vores nye, unge sygeplejersker kan nemt blive desillusioneret over, at de i virkelighedens verden ikke kan yde den omsorg, som de bliver undervist i. Vi vil gøre dem en tjeneste ved at definere omsorg på en måde, der passer bedre til fremtidens opgaver og til de vilkår, vi arbejder under.

Pernille Welinder, Centervicedirektør i Neurocentret på Rigshospitalet

Chefsygeplejersken:

”Omsorg skal prioriteres og planlægges”

I fremtidens sundhedsvæsen vil meget behandling foregå hjemme, og sygeplejen vil være mere virtuel. Hjemmebehandling vil forudsætte en stor pædagogisk indsats, hvor det er afgørende, at patienter og pårørende er trygge. Sygeplejerskens opgave vil være at undervise og vejlede patienter, så de formår at handle tilstrækkeligt kompetent, hvis der opstår problemer. De skal sikre den faglige kvalitet, når behandling i højere grad lægges ud til andre instanser eller bliver varetaget af patienten selv. 

Hospitalerne vil hovedsageligt skulle tage sig at de mest komplekse patientforløb. En række nye fagligheder kommer i spil, og sygeplejersken vil indtage en mere koordinerende og coachende rolle, hvor de løser færre af opgaverne på patientstuen. Sygeplejersker er eminente til at have overblik og samle trådene. De vil for eksempel sikre, at medicinen er korrekt og observere for bivirkninger, selvom den administreres af farmakonomen. De vil fortsat sætte patienten i centrum og evne at inddrage familien, så patienten får et velkoordineret forløb, hvor omsorgen er i højsædet.

For håb, trøst og lindring vil fortsat være en kerneopgave for sygeplejersker – både i den fysiske og virtuelle kontakt med patienterne. I tidligere tider imødekom man i høj grad behovet for omsorg, når det opstod i spontane situationer, men i fremtiden vil det ske mere planlagt, hvor der er sat tid til samtale for at dække behovet hos patienter og pårørende.