Ph.d.-studerende Nicoline Løkken er blevet den førende ekspert herhjemme for de ca. 20 danskere, der lider af sygdommen McArdle, og som ikke kan forbrænde sukkerdepoter i musklerne.
Hvordan blænder man to forskellige måltider mad, så de fremstår identiske? Det var en af udfordringerne for læge Nicoline Løkken, hvis forskning i den sjældne muskelsygdom McArdle løb af med sejren ved årets plakat- og præsentationskonkurrence i Foreningen for Yngre Forskere (FYF).
Nicoline Løkken er ph.d.-studerende ved Copenhagen Neuromuscular Center på Rigshospitalet og har viet sin forskning til at hjælpe patienter med sjældne muskelsygdomme. Særligt har hun interesseret sig for, om en fedtholdig diæt med en minimal mængde kulhydrat, kaldet en ketogen diæt, kan hjælpe patienter med McArdle sygdom. Patienter med denne sygdom mangler et enzym, så de ikke kan forbrænde sukkerdepoterne i musklerne. Det fører til energimangel i musklerne, muskelsmerter og muskelkramper, der gør normale hverdagsaktiviteter som at løbe efter bussen eller gå på trapper til en stor udfordring.
Patienter fra udlandet
Nicoline Løkken har været i gang med sin ph.d. siden 2017 (inkl. to barselsperioder) og er vel nu den førende ekspert herhjemme for en patientgruppe, der kun tæller knap 20 danskere. Hun måtte derfor inkludere patienter fra udlandet for at finde nok medvirkende til forsøget, som inkluderede 20 personer.
- Jeg har i dette studie undersøgt, om vi kan afhjælpe patienternes symptomer ved at putte dem på en modificeret, ketogen diæt. Ideen er, at diæten vil kunne give dem alternative energikilder i musklerne i form af ketonstoffer og øget fedtforbrænding for at kompensere for den hæmmede sukkerforbrænding, siger Nicoline Løkken.
Da det er en sjælden sygdom, valgte forskerne et cross-over design, hvor patienterne var deres egne kontroller. Således blev der trukket lod, om patienterne begyndte med en ketogen diæt først i tre uger eller en kulhydrat-rig placebo-diæt. Efter de tre uger holdt de en pause, før de begyndte på den modsatte diæt.
Men hvordan sikrede man, at forsøgsdeltagerne ikke vidste, hvilken diæt de var i gang med? Det centrale problem løste Nicoline Løkken og kollegerne ved, at deltagerne skulle spise den samme mad i begge forsøgsperioder– men som supplement skulle de drikke et blændet kosttilskud, der udgjorde 64% af deres energiindtag, og som enten var fyldt med fedt eller kulhydrater.
Til motiverede patienter
Den ketogene diæt blev oprindeligt udviklet til patienter med epilepsi. Men det at droppe kulhydrater som pasta og ris og erstatte dem med fedtholdige fødevarer, er siden blevet en populær vægttabsdiæt og har vist behandlingspotentiale i en lang række andre sygdomme.
- Vores resultater viser, at diæten ikke er en helbredende behandling, men patienterne følte generelt, at de fik det bedre. Vi fandt også forbedringer på en række objektive målinger, inkl. forbedret kondital. Derfor anbefaler vi diæten som en mulighed for patienter, som er motiverede til at følge en streng diæt. På længere sigt håber vi på at kunne finde en helbredende behandling, siger Nicoline Løkken.
FYF-konkurrence 2023
Foreningen af Yngre Forskere på Rigshospitalet afholder hvert år i en plakat- og præsentationskonkurrence blandt medlemmer. Finalisterne bliver vurderet af en bedømmelseskomite, som ser på studiets design, fremlæggelsen af resultaterne og på forskernes overordnede præsentation på dagen.
I 2023 blev podiepladserne fordelt således:
- 1. præmie (15.000 kr.): Nicoline Løkken, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme.
- 2. præmie (10.000 kr.): Pernille Steen Bække, Afdeling for Hjertesygdomme.
- 3. præmie (5.000 kr.): Kathrine Kronberg Jacobsen, Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi.