Bagvæggen på professor Henrik Kehlets kontor er dækket af ringbind og papirer med mulige svar på kirurgiens mest enkle spørgsmål: Hvorfor er den opererede patient stadig indlagt.
Når den 80-årige, tidligere kirurg ser efter i sin forskningslup, er svaret ofte til at få øje på: Smerter, blodmangel, dårlig væskebehandling eller måske dårlig organisering på den kirurgiske afdeling. Henrik Kehlet har gennem årene været garant for, at alle kirurgiske områder på Rigshospitalet har gennemgået deres patientforløb nysgerrigt og minutiøst.
Da fast track-kirurgien gik sin sejrsgang verden over fra midten af 1990’erne og frem, var Henrik Kehlet foregangsmand. Tre årtier senere forsøger han stadig at forske sig til forbedrede forløb for opererede patienter. Svarene på spørgsmålet er blevet mere nuancerede siden begyndelsen, hvor det mest handlede om at nedbringe de alt for lange indlæggelsestider.
Mundkurv til slogan
Hvis han kunne, ville Henrik Kehlet give sloganet ’hurtigt ud af sengen’ mundkurv på, for det har klæbet sig dogmatisk fast til fast track-kirurgien. I dag fokuserer alle på begrebet enhanced recovery, for ifølge Henrik Kehlet handler det om kvalitet og forbedringer – ikke hurtighed.
- Patienterne ligger meget kortere end tidligere, men vi ved nu, at vores indsats skal være meget mere specifik på den enkelte patient og den enkelte operationstype. Der er en lang liste af faktorer, der påvirker et kirurgisk forløb, og det hjælper sjældent kun at ændre en af faktorerne. Samtidig ved vi nu, at patienter immunologisk reagerer overraskende forskelligt på den stress, kroppen udsættes for, når en kirurg skærer hul, siger Henrik Kehlet.
Han er som eneste kirurg nogensinde netop blevet hædret som æresmedlem af det anæstesiologiske selskab i USA. Det kunne måske være en anledning til at trække sig tilbage, men han har ikke tid. For han har netop fået nye 15 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden til at fortsætte sin forskning i forløbene for hofte- og knæoperationer.
Gennem årene er det lykkedes Henrik Kehlet og kollegerne at nedbringe indlæggelsestiden for disse patientgrupper fra over en uge til mediant en dag. Men i det nye projekt skal det forbedres yderligere. For der er stadig en gruppe, der ligger alt for længe, og som skal screenes og kan støttes bedre, mener Henrik Kehlet. Samtidig er det en ambition, at andelen af patienter, der kan sendes hjem samme dag som operationen, skal forøges fra i dag 5 procent på nationalt plan til 25 procent.
Slipper for møder
Meget af Henrik Kehlets tankegods er integreret i Rigshospitalets Kirurgiprojekt, som er et screeningsværktøj, der kan sikre, at alle kirurgiske afdelinger har styr på, hvor længe patienterne er på afdelingen, og hvorfor nogle patienter bliver genindlagt.- Det undrer mig, hvorfor ikke alle hospitaler har implementeret Kirurgiprojektet. Men jeg synes stadig, at kombinationen af forskning og klinisk praksis er spændende, og jeg er nået en alder, hvor jeg slipper for de fleste møder. Så jeg fortsætter nogle år endnu.
Fast track-kirurgi
Professor Henrik Kehlet fra Enhed for Kirurgisk Patofysiologi var for 30 år siden initiativtager til at udvikle fast track-principper (accelererede operationsforløb) og udbrede dem til hele verden.
Grundtanken med fast track-kirurgi er at behandle patienten optimalt på alle tidspunkter før, under og efter en operation. Det betyder, at fagfolk på tværs af specialer er med til at udarbejde behandlingsprotokoller, så alle aspekter af indsatsen er med til at få patienten hurtigere og sikrere gennem et operationsforløb.
I Enhed for Kirurgisk Patofysiologi forskes i at optimere de enkelte komponenter såsom smertelindring, minimal invasiv kirurgi, rehabilitering, mm.