​​​​Tidligere kunne det være flere gange om ugen. Men det er blevet bedre, så nu sker det et par gange om måneden, at overlæge Sune Damgaard må op på sengestuen og meddele en patient, at vedkommende ikke skal opereres samme dag alligevel.

- Det er frustrerende at være budbringeren, og man kan føle sig som en skidt person. Man ved ikke, hvad man kommer ind til. Nogle kan bryde helt sammen eller blive meget vrede, og det kan blive lidt dramatisk, hvis de går uden at ville tale. Andre kræver en forklaring og kan ikke forstå, at operationen bliver aflyst, når det hele er planlagt for to måneder siden. Så siger de ’nu har du vel en ny tid til mig i denne uge’, og så får de chok nummer to, for det kan vi ikke altid give dem, fortæller Sune Damgaard, der er hjertekirurg på Afdeling for Hjerte- og Lungekirurgi.

Bange og skriver testamente

- Men de fleste er forstående, og så bliver man helt lettet. Jeg prøver altid at give en forklaring, og så kan de godt se, at en patient, der er meget dårlig og skal have en akut bypass, ikke kan vente. Så prøver vi at se på det positive, at nu kan de få noget at spise, og forhåbentlig kan de få en ny tid hurtigt. Som yngre læge kunne jeg frygte de samtaler meget, men jeg har fået mere øvelse, siger Sune Damgaard.

Ofte er patienterne frustrerede over, at de har fået hunden passet og taget fri fra arbejde. Der kan også være familie, der har indrettet sig efter operationsdatoen.

- Mange patienter er bange i dage eller uger op til. De frygter alvorlige komplikationer eller ikke at vågne igen. En del skriver testamente. Når de så får udsat operationen, kan de frygte, at det er farligt at komme hjem. Her prøver jeg at være rolig og saglig og forklare dem, at vi ved, hvad vi gør, og at de jo kommer lige derhjemmefra, siger Sune Damgaard.

En af fem store livsbegivenheder

Hans kollega overlæge Morten Smerup, der opererer både voksne og børns hjerter, går forbi på gangen og hører, at samtalen handler om udsatte operationer. Han sukker og ryster på hovedet.

- En hjerteoperation er en kæmpe ting i menneskers liv. Hvis du spørger dem, så er det en af måske fem store livsbegivenheder, næsten på niveau med at få børn og blive gift. At udsætte det er meget indgribende, og man kan kun føle dybt med de mennesker, siger han.

Mens medfølelsen med patienterne fylder meget hos kirurgerne, peger Sune Damgaard på, at det også giver ham en uforløst følelse rent fagligt, når en operation udsættes.

- Som kirurg kan jeg jo godt lide at operere, og jeg forbereder mig ved at tale med patienten, se på skanninger og blodprøver og overveje, hvordan jeg skal gribe operationen an. Måske drøfter jeg det også med en kollega. Det er jo mit ansvar som kirurg, at operationen går godt. Hvis den så bliver udsat, er det ikke sikkert, at jeg skal operere patienten næste gang. På den måde er min tid også tabt, siger Sune Damgaard.