Maiken Sonne Zacho er en af de laboranter, der kører methyleringsprofileringer, som overlæge David Scheie og kollegerne bruger til at stille diagnoser på hjernetumorer.
Kræft skyldes kludder i cellerne. Kludder som genmutationer eller uheldige sammensætninger af tændte og slukkede gener. En ny metode har de seneste tre år hjulpet patologerne på Rigshospitalet til at blive klogere på fejlmønstret ved hjernetumorer.
Metoden hedder methyleringsprofilering, og den undersøger 850.000 punkter i generne. Dermed tegnes en slags genetisk fingeraftryk. Det har bidraget til, at der er identificeret flere undergrupper af hjernetumorer, og at nogle patienter har fået en anden diagnose, end det umiddelbart så ud til.
Hver 10. prøve førte til anderledes diagnose
Resultaterne fra de første år er publiceret i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Neuropathology and Applied Neurobiology. De viser, at hos omkring 10% af patienterne betød fingeraftrykket, at der blev stillet en anderledes diagnose end hvis der udelukkende blev brugt traditionelle metoder. I 50 % af de tilfælde endte det med en mere ondartet diagnose, i 25 % en mindre ondartet.
Det genetiske fingeraftryk kan patologerne enten selv genkende, eller også kan de matche det med en stor database i Heidelberg for at se, om hele eller dele af det ligner en af de kendte tumorer i databasen.
- Vores erfaring er, at det gavner patienterne rigtig meget, fordi vi kan stille mere præcise diagnoser fra starten og sikre, at patienterne får den rigtige behandling. Vi har også opdaget nye typer af tumorer, og det er jo en forudsætning for, at man kan udvikle behandling til lige præcis disse typer, siger professor Bjarne Winther Kristensen, der er overlæge på Patologiafdelingen.
En revolution
Overlæge David Scheie, der sammen med molekylærbiolog Linea Melchior har været med i arbejdet fra starten på Rigshospitalet, er ikke bleg for at kalde metoden en revolution – især når det handler om hjernetumorer hos børn.
- Det kan være svært at se i et mikroskop, hvad man har med at gøre. Men med methyleringsprofilen kan vi mere sikkert sige, hvad det er for en type kræft, og det kan have enorm betydning for børnene. De skal jo leve et helt liv, så det er meget vigtigt, at de får korrekt behandling og for eksempel ikke får unødvendig strålebehandling, som kan give skader på nervesystemet, siger han.
Man kan nøjes med meget mindre prøver end normalt. Der er en risiko ved at tage prøver fra hjernen, så derfor vil man helst undgå at tage nye biopsier, hvis det ikke er muligt at fastslå i mikroskopet, om der overhovedet er tale om kræft.
Fingeraftryk af alle børnehjernetumorer
Metoden er blevet en fast del af diagnosticeringen af børn med tumor i hjernen. Den bruges også til voksne patienter, hvis diagnosen er særlig svær at stille. Patologerne på Rigshospitalet undersøger prøver fra danske patienter og fra patienter i Finland og ind imellem også Sverige og Norge.
Overlæge Astrid Marie Sehested fra BørneUngeAfdelingen fortæller, at det er svært at forestille sig diagnostik af børnehjernetumorer uden methyleringsprofilering i dag.
- Det giver en mere systematisk vurdering i de rigtigt svære tilfælde. Man skal se det i sammenhæng med andre nye analysemetoder, der kan give lidt ekstra information om særlige forandringer. Man får en ekstra brik, der kan gøre ens diagnose stærkere. Det er store beslutninger, man tager på basis af diagnosen. Om at give strålebehandling eller ej, eller dosis af strålebehandling. Eller at observere eller foretage en risikabel operation – afhængig af, hvad der er på spil med diagnosen, siger hun.
Listen over hjernekræftdiagnoser vokser
WHO er på vej med en ny diagnoseliste, der forventes at indeholde væsentlig flere end de nuværende 130 forskellige hjernetumordiagnoser. Diagnoserne bygger blandt andet på tilbundsgående viden om hver enkelt kræfttypes svage punkter, for eksempel hvilke tænd-sluk funktioner i generne, der styrer cellevæksten. Viden, der både kan guide lægerne til eksisterende behandlinger og til udvikling af nye behandlinger.
- Det er et rigtig godt eksempel på, hvordan kræftbehandlingen ændrer sig til mere personlig medicin. For 50 år siden kendte vi nogle få typer, i dag ved vi, at det er meget mere kompliceret; der findes mange flere typer og undertyper. Ved at bruge methyleringsprofilering kan vi bidrage til, at hver patient få den helt rigtige, præcise diagnose – og også på sigt den helt rigtige og præcise behandling, siger Bjarne Winther Kristensen.
Eksempler på forbedret diagnostik og behandling:
Undgik strålebehandling: En voksen patient havde en tumor nær hjernestammen. Man mistænkte malignt gliom, men methyleringsprofilen pegede på en godartet tumor, hvilket betød at patienten undgik strålebehandling på et område, der kunne have betydning for førligheden.
Undgik ny biopsi: Et barn havde en tumor et sted, hvor det var svært at tage en biopsi. Man kunne tage en meget lille prøve, men det var svært at afgøre i mikroskopet, om det var kræftceller eller ej. Methyleringsprofilen pegede på en ny type lavgradstumor. Sammen med yderligere genanalyser kunne diagnosen stilles, uden at det var nødvendigt at tage en ny biopsi.
Nye behandlinger: Methyleringsprofilen kan identificere undergrupper af kendte diagnoser (for eksempel ependymom og medulloblastom) med dårligere prognose. Dette vil på sigt give mulighed for at afprøve nye eksperimentelle behandlinger tidligere i behandlingsforløbet end nu.
Målrettet medicin: Man kan finde mange forskellige undergrupper af glioblastomer hos børn. Blandt andet en særlig undertype, som kaldes infantilt hæmisfærisk gliom. Næsten alle har bestemte genændringer (genfusioner), som der allerede er udviklet målrettet medicin mod. Disse kan bruges for eksempel ved tilbagefald.
Fakta om børn og hjernekræft
- Ca. 40 børn og unge under 16 år bliver hvert år diagnosticeret med en hjernetumor i Danmark
- 5-års overlevelsen er 81%
- Overlevelsen er steget fra 71% for 30 år siden