Proteinet suPAR kan måles i blodet hos alle og er en markør for kronisk inflammation. Et højt niveau af suPAR har vist sig at kunne forudsige, om patienter er ved at udvikle sygdom. Der er set sammenhæng med udvikling af kræft, hjertekarsygdomme, diabetes, depression og nyresygdomme.
Rygning, usund kost, inaktiv livsstil og fedme kan få suPAR-koncentrationen i blodet til at stige. Indtil nu er det aldrig undersøgt, om man også kan være genetisk disponeret for at have et højt niveau af suPAR.
Betydelig genetisk indflydelse
Men nu har et hold internationale forskere fra bl.a. Rigshospitalet udgivet nye resultater, der viser, at hele 60% af variationen af suPAR skyldes ens genetik. Forskerne, der har publiceret resultaterne i det videnskabelige tidsskrift Nature Communication Biology, har også identificeret 13 genetiske varianter på 11 forskellige gener, der påvirker koncentrationen af suPAR.
-Vores studie viser for første gang, at ens suPAR-koncentration er under en betydelig genetisk indflydelse. Viden om de 13 genetiske varianter, og de gener de befinder sig i, vil kunne bruges til at forske nærmere i, hvorfor og hvordan suPAR spiller ind på adskillige sygdomme såsom kræft, hjertekarsygdomme og nyresygdomme, siger ph.d.-studerende Joseph Dowsett, Afdeling for Immunologi, Rigshospitalet, der er førsteforfatter på studiet.
Forskerne fandt frem til de genetiske variationer ved at undersøge blodprøver fra over 12.000 danske bloddonorer fra det danske bloddonorstudie. De blev analyseret med såkaldt GWAS – (Gene Wide Association Study), hvor man så at sige scanner genomet hos en gruppe personer, og ser, om der er variationer i gener, som viser sig at være ens for mennesker, der har ens diagnoser eller i dette tilfælde har høje eller lave niveauer af suPAR.
De signaler, de fandt, blev derefter undersøgt i prøver fra over 35.000 islændinge og siden målt op imod data fra New Zealand og Storbritannien.
-Vi fundet nogle spændende resultater, der muligvis kan forklare, hvorfor suPAR kan forudsige disse sygdomme - eller i det mindste hvorfor nogle mennesker har højere niveau end andre ud fra deres genetik, siger Joseph Dowsett.
Årsag og sammenhæng er endnu ikke undersøgt
Studiet kan ikke forklare, hvorfor de 13 genetiske varianter har en sammenhæng med enten højere eller lavere suPAR-niveau. Det er altså endnu ikke undersøgt, om hver af genvarianterne er årsag til sygdommene, der giver forhøjet suPAR-niveau eller om de blot er årsag til det forhøjede niveau. Dog har en af de genetiske varianter vist sig at have sammenhæng med nyresygdom, og resultater fra tidligere dyreforsøg tyder på, at det højt niveau af suPAR kan være årsag til nyresygdom.
Joseph Dowsett håber, at fundene kan føre til mere forskning i genvarianternes betydning, og at man i fremtiden vil kunne bruge suPAR målingen i kombination med viden om den enkelte persons genetik til bedre forebyggelse og behandling. For selv om hans resultater viser, at 60% af variationen af suPAR-niveauet kan skyldes genetiske variationer, så kan 40 % stadig påvirkes af bl.a. livsstil.
-Hvis det viser sig, at suPAR faktisk forårsager disse sygdomme, så vil man kunne bruge det til at rådgive mennesker, der er genetisk disponeret for højt suPAR, om, hvor vigtigt det er for dem ikke at ryge samt spise sundt og være aktiv. Så på den måde er det ikke 100% negativt, at vi kan se meget i din genetik, for du kan godt redde en del af det selv, trods alt, siger han.