Ninna Wallin Valbjørn og Frederik Uldbjerg Hansen har plejet og fulgt de to første voksne patienter, der har fået CAR-T behandling på Rigshospitalet.
- Det er helt specielt og positivt at se, at det faktisk godt kan virke. Det er så vanvittig en måde at blive behandlet på. Andre har de svært ved at forstå, at man overhovedet kan, når man fortæller om det. De synes, det lyder som noget fra en Science Fiction film, fortæller Frederik Uldbjerg Hansen.
Han er sygeplejerske på Afdeling for Blodsygdomme, og ligesom sin kollega Ninna Wallin Valbjørn har han plejet patienter i CAR-T behandling. En behandling med genetisk tilpassede T-celler, der potentielt kan redde leukæmipatienter, der ikke har andre behandlingsmuligheder. Men også en behandling, der kan give alvorlige bivirkninger, der accelererer lynhurtigt.
Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet
- Patienterne kan vælte rigtig hurtigt og blive meget dårligere, end vi er vant til. Man skal observere dem for nogle andre ting. Så det er en udfordring at få lov til at passe dem tit og følge dem tæt, så man kender dem og har føling på, hvor den enkelte er, siger Ninna Wallin Valbjørn.
Hun er ressourceperson i afdelingen for CAR-T behandling og passede den første patient, der fik behandlingen med et lægemiddel baseret på egne T-celler. De første uger kan det give en kraftig reaktion, så derfor vurderer sygeplejerskerne patienterne to gang dagligt efter særlige screeningsredskaber. Hvis patienten rammer et vist punkt på skalaen, kontakter sygeplejersken intensiv.
- Man var lidt oppe på beatet især med den første patient, fordi vi er blevet pisket igennem med hvad der KAN ske. Men vi så jo, at vi godt kan finde ud af det. Vi screener rigtigt, vi kan godt opspore det, vi skal. Det gav en anden ro ved patient nummer to, fortæller Ninna Wallin Valbjørn.
Faglig udfordring
I Danmark kan CAR-T behandling indtil videre kun gives til leukæmipatienter op til 25 år, som har gentagne tilbagefald. Derudover er der en række kriterier, patienterne skal opfylde, så det er få, det drejer sig om. Indtil videre er det kun Rigshospitalet, der har erfaring med behandlingen. For både Ninna Wallin Valbjørn og Frederik Uldbjerg Hansen er det en vigtig faglig udfordring at være med til at indføre og udvikle nye behandlinger:
- Vi kan være med til at undervise kolleger og udvikle observationsskemaerne. Det er rigtig fedt, at man selv kan være med til at præge sygeplejen. Det er superspændende at være i en afdeling, hvor der er udvikling hele tiden, fordi der sker så meget inden for vores speciale, siger Frederik Uldbjerg Hansen.
Behandling af blodsygdomme samles på Rigshospitalet
I dag behandles blodsygdomme på både Rigshospitalet og på Herlev og Gentofte Hospital. Som en del af Region Hovedstadens budgetaftale for 2021 fusionerer Afdeling for Blodsygdomme på Herlev Hospital og Klinik for Blodsygdomme på Rigshospitalet til én fælles afdeling.
14. april flytter sengeafsnit fra Herlev Hospital til Rigshospitalet Blegdamsvej og til efteråret 2021 flytter ambulatoriet. Den nye samlede afdeling får ansvar for behandling af blodsygdomme som leukæmi, lymfeknudekræft og myelomatose, og med fusionen er den nye afdeling Danmarks største afdeling for behandling af blodsygdomme.