Der er travlhed i butikken i Dialyseenheden på Rigshospitalet. Flere patienter skal i dialysebehandling, fordi COVID-19 også kan påvirke nyrerne, og de mange kroniske nyrepatienter, der er vant til at komme til dialyse efter fast skema, kan ikke udskyde den livsvigtige behandling.

Derfor har hele holdet bag dialysen løbet ekstra stærkt for at finde løsninger og tage flere maskiner i brug. Det har medført coronatestning af patienter, omlægninger af patienttider, udvidede ambulatorietider og smitteforebyggende forholdsregler på stuerne. Tryghed blandt patienter og personale og masser af afstand er nøglen til succes, lyder forklaringen fra overlæge Marianne Rix:

- De kroniske nyrepatienter, der kommer her til daglig, har været urolige for smittefare, og om behandlingen kunne fortsætte som vanligt. I starten var personalet også bekymrede for, om det var sikkert. Men frygten er gjort til skamme, og trygheden har bredt sig. Indtil nu har der – 7-9-13 – ikke været ét eneste tilfælde af smitteoverførsel blandt patienter og personale i det kroniske hæmodialyseafsnit, siger Marianne Rix.

Som en af de utrættelige ankerkvinder, der har viet sit arbejdsliv til at hjælpe dialysepatienter, er hun glad for, at det er lykkedes at holde maskinerne i gang og patienterne trygge:

– Patienter, der kommer hos os, er alvorligt syge i nyrerne og kan ikke undvære den livsvigtige dialyse. Det ændrer Covid-19 ikke ved. Vi modtager lige så mange kronisk syge nyrepatienter, som vi plejer, og det har været noget af en opgave at skulle holde sig på forkant hele tiden. Vi har haft travlt, rigtig travlt. Ikke kun med planlægning og ombookning af patienttider, men også helt praktisk i forhold til indretningen, siger Marianne Rix og fortsætter:

- Lige nu er der måske ro på, fordi smittetrykket er lavt. Men hvis der skulle komme en anden bølge, og smittetrykket stiger igen, er vi klar. Vi har indrettet os, så vi kan behandle patienter i isolation, vi tester patienterne, og vi vil kunne køre med forskudte åbningstider til sent om aftenen, så det er muligt at holde afstand. Så må vi leve med, at det hele er lidt anderledes for tiden, og at vi ikke har mulighed for at være så tæt sammen, som vi plejer.

COVID-19 kan i visse tilfælde føre til organsvigt hos en række patienter, og intensivpatienter har ofte behov for dialyse. Derfor har Nefrologisk Klinik været på tilkald, og jævnligt har sygeplejerskerne fra klinikken rullet dialyseapparaterne ud for at behandle patienterne.

Ditte Plum Olsen er en af de dialysesygeplejersker, der har taget turen over gangbroen til Nordfløjen for at behandle COVID-19-patienter, da patienterne blev overført til det intermediære afsnit. 

- Det er primært til COVID Intermediært Afsnit, hvor vi har givet dialyse til patienter, der har fået akut nyresvigt, fortæller Ditte Plum Olsen.

- Det har været en spændende faglig udfordring. Retningslinjerne er blevet ændret igen og igen, så det har været ret meget omskifteligt, men jo længere tid, der er gået, jo mere tryg blev man i det. Det har været imponerende at se, at hospitalet kunne stable så meget på benene på kort tid, siger Ditte Plum Olsen.