
De fleste ansatte på et hospital er vant til arbejde under pres, holde hovedet koldt og træffe hurtige og rigtige beslutninger. Men situationen omkring corona har en ekstra dimension. Ingen ved, hvornår det hele slutter, ingen ved, hvor mange patienter, der kommer hvornår, og informationer og instrukser ændrer sig løbende.
- Der bliver rykket ved strukturer, rutiner, arbejdsgange og faglighed, og det gør det sværere at passe på sig selv i en presset situation, siger chefpsykolog Anders Korsgaard fra Krisepsykologisk Klinik.
Her kan du se en række af hans gode råd til, hvordan du kan passe på dig selv i en særligt belastende periode af dit arbejdsliv:
Gode råd til at håndtere pres
Spørg, hvis du er i tvivl
Viden mindsker usikkerhed: Spørg din leder og kollegaer og få opdate-ret information. Det kan være i form af retningslinjer og lign.